Normalt bliver Korsika forbundet med sit azurblå hav og bjergrige terræn, sin middelhavscharme og sin selvskrevne rolle i den franske historie som Napoléon Bonapartes fødeø.
Men i de seneste uger er den franske ø kommet til at spille en noget opsigtsvækkende rolle i den franske præsidentvalgkamp, som nu for alvor er ved at komme op i omdrejninger.
Tidligere på ugen lød det nemlig fra indenrigsminister Gérald Darmanin, at den franske regering er åben for at slippe noget af grebet om middelhavsøen, hvis altså præsident Emmanuel Macron bliver genvalgt i slutningen af april.
Korsika, der har været en del af Frankrig siden 1769, har i mere end 40 år haft en sejlivet og til tider også voldelig selvstændighedsbevægelse, som ønsker at løsrive øen fra centralmagten i Paris. Og ifølge indenrigsministeren er Macron-regeringen ligefrem ”klar til at gå så vidt som til at give autonomi” til øen, der i dag har status som en fransk region.
- Så er spørgsmålet, hvad denne autonomi indebærer. Det bliver vi nødt til at diskutere, sagde han i tirsdags til den korsikanske lokalavis Corse Matin.
Lokale politikere har i årevis efterlyst mere selvbestemmelse, når det kommer til eksempelvis skatteopkrævning, økonomisk udvikling og deres sprog. Og ifølge avisen Le Monde har indenrigsministeren luftet ideen om "en polynesisk status" med henvisning til Fransk Polynesien, som i 2004 blev et såkaldt oversøisk fransk land og derved fik mere selvstændighed.
- Men nu er ordet (autonomi, red.) altså blevet nævnt, understregede Gérald Darmanin, som i disse dage er på besøg på øen.
Voldsomme uroligheder
Baggrunden for den opsigtsvækkende kovending er de voldsomme uroligheder, som har præget Korsika, siden den korsikanske nationalist Yvan Colonna i begyndelsen af måneden blev overfaldet i det fængsel, hvor han afsoner en livstidsdom for drabet på en fransk topembedsmand i 1998.
Yvan Colonna røg efterfølgende i koma, og det er endnu uvist, om han kommer sig igen.
Ifølge den franske indenrigsminister var det en medfange, som er ved at afsone en dom for at have planlagt et terrorangreb, der angreb ham. Men det voldelige overfald har rystet øen, hvor flere fortsat ser Yvan Colonna som en frihedshelt, og det er langt fra alle, der køber den officielle forklaring.
De har derimod beskyldt den franske stat for at have orkestreret overfaldet, og siden begyndelsen af marts har tusindvis af korsikanere været på gaden for på fredelig vis at vise deres utilfredshed.
Men det har også ført til hårde sammenstød mellem ordensmagten og hætteklædte demonstranter, der med molotovcocktails og kasteskyts er gået til angreb i gaderne.
Alene søndag i sidste uge blev 102 personer, heriblandt 77 politibetjente, ifølge anklagemyndigheden såret i Korsikas næststørste by, Bastia. Og ifølge Le Monde er der blevet sat ild til skattekontoret i Bastia og til retsbygningen i hovedbyen, Ajaccio.
Indenrigsministeren har dog blankt afvist, at den franske stat skulle stå bag overfaldet. Der var derimod tale om "en åbenlys terrorhandling" fra en medfange, understregede han tidligere på ugen.
- Al snak om, at der skulle være tale om en forbrydelse, som staten står bag, er urimelig, for ikke at sige uacceptabel, sagde han til Corse Matin og tilføjede, at der ikke vil blive taget hul på nogen som helst diskussion om autonomi, så længe der er uroligheder på øen.
- Det er en uomgængelig betingelse, at der igen kommer ro, sagde han.
Vil se det, før de tror det
Den franske regering har dog ifølge nyhedsbureauet AFP forsøgt at lægge en dæmper på vreden ved at fjerne Yvan Colonnas status som ”særlig betydningsfuld fange”.
Det betyder, at han nu kan blive forflyttet fra hans nuværende fængsel, der ligger på det franske fastland, til et fængsel på Korsika. Det samme kommer til at ske for to af hans medfanger, og det er noget, hans familie og tilhængere længe har presset på for.
Men spørgmålet er, om regeringens fremstrakte hånd kommer til at gøre nogen forskel. Mange korsikanere har været stærkt frustrerede over, at en reform om øens status blev lagt på is i 2018. Og ifølge Marie-Antoinette Maupertuis, der er formand for den korsikanske forsamling, er det regeringens "dårlige håndtering af det korsikanske spørgsmål, der har skabt denne ekstremt anspændte situation, vi nu befinder os i."
Derfor har hun ifølge AFP også understreget, at hun vil se reelle signaler, før hun for alvor tror på det.
Det er nemlig ikke første gang, at selvstændighedsspørgsmålet er kommet op at vende, men det er løbende blevet fejet af bordet af de franske politikere. Men som lokalpolitikeren Jean-Baptiste Arena konstaterede på Twitter, så har "vi gjort mere fremskridt efter syv dage med vold, end vi har gjort med syv års forhandlinger."
Flertal for selvstændighed
Ifølge Jørn Boisen, der er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og ekspert i fransk politik, er det en stor ting, at Macron-regeringen tager hul på selvstændighedsdebatten så tæt på et præsidentvalg.
- Der er fortsat mange spørgsmål, som mangler at blive besvaret om, hvordan et selvstyre helt konkret skal se ud. Derudover består den korsikanske frihedsbevægelse af mange små grupperinger, som har svært ved at samarbejde, så spørgsmålet er også, hvem der skal repræsentere dem over for den franske regering, siger Jørn Boisen og tilføjer:
- Men det er overraskende, at den franske regering melder det ud nu.
Flere af Emmanuel Macrons modstandere var da heller ikke længe om at beskylde ham for alt for hurtigt at give efter for molotovcocktails og ballademagere, skriver Le Monde. De to præsidentkandidater på den yderste højrefløj, Marine Le Pen og Eric Zemmour, mener, at Korsika skal forblive en del af Frankrig.
Den konservative spidskandidat, Valérie Pécresse, er dog mere varsom med at svare klart på spørgsmålet, og De Grønnes præsidentkandidat, Yannick Jadot, bakker omvendt op om "fuld autonomi" til Korsika.
Ifølge Corse Matin viser en meningsmåling, at 53 procent af franskmændene ønsker at give korsikanerne mere selvstændighed. Og spørger man korsikanerne selv, ønsker omkring tre ud af fire mere selvbestemmelse end i dag.
Første runde af det franske præsidentvalg finder sted søndag den 10. april, og den anden - og afgørende - runde finder sted søndag den 24. april.