I dag er det præsident Bidens fødselsdag, og det er en ganske særlig en af slagsen.
Joe Biden fylder nemlig 80 år og er dermed den første amerikanske præsident nogensinde, som runder det skarpe hjørne, mens han bor i Det Hvide Hus.
Dagen i dag byder formentlig på lykønskninger fra utallige verdensledere og flødeis, som er blandt præsidentens livretter.
Men præsidentens fødselsdag giver også anledning til spørgsmålet: Hvornår er en person for gammel til at være præsident?
Aldersspørgsmålet fylder
Mens den amerikanske forfatning kræver, at man skal være fyldt 35 år for at blive præsident, så er der ikke nogen øvre grænse i landet, hvor den gennemsnitlige mand går på pension som 65-årig.
Men i en ny meningsmåling fra Reuters svarer 86 procent af de adspurgte, at der bør være en øvre grænse på 75 år eller yngre.
Gennemsnitsalderen for tiltrædende præsidenter ligger på den gode side af 50 år, men de seneste to præsidenter har været over 70 år gamle ved deres indsættelse.
Det har givet anledning til ubekvemme spørgsmål om farerne ved at have præsidenter, der har passeret pensionsalderen. Herunder i forhold til Joe Biden, hvor præsidentens alder er et emne, der i den grad diskuteres, siger Anders Agner, chefredaktør på mediet Kongressen.com.
- Det er noget, der fylder meget. Det har det gjort, siden det øjeblik han blev taget i ed som amerikansk præsident, siger redaktøren.
- Det er ret tydeligt, at han ikke er en af de yngste præsidenter, siger Anders Agner, der pointerer, at hans politiske modstandere i Det Republikanske Parti er hurtige til at påpege det.
- De her gange, hvor han bliver lidt forvrøvlet, der vælter kritikken ned over ham med det samme, og man tager straks fat i hans alder, siger Anders Agner.
Han fremhæver i denne forbindelse en mildest talt uheldig pressekonference i Washington i slutningen af september, hvor præsidenten spurgte efter Jackie Walorski, som måneden forinden havde mistet livet i en bilulykke.
- Jackie, er du her? Hvor er Jackie? Hun er her vist ikke, lød det fra Biden, som tilbage i august havde udsendt en kondolence i forbindelse med Jackie Walorskis død.
Joe Biden har i mange år været kendt for at vrøvle og levere bommerter, men episoderne får større vægt i takt med, at han bliver ældre, vurderer Anders Agner.
- Vi kan alle komme til at vrøvle, og Joe Biden har en lang tradition gennem årtier for at være et vrøvlehoved, men i og med hans alder er fremskreden, så bliver det brugt imod ham på en anden måde – ikke mindst fra Republikanerne.
- Man kunne også se det på måden, Donald Trump kørte på ham i 2020 og hele tiden kaldte ham "sleepy Joe" og så videre. Det er den samme angrebstaktik, der også kører nu senest med "hvor er Jackie?", som er noget, der rammer ham på en anden måde nu.
Præsident Bidens alder er et tema, når man taler med vælgere i USA, fortæller Lillian Gjerulf Kretz, USA-korrespondent hos DR, i den seneste udgave af valgpodcasten Stjerner og Striber:
I sommer berettede New York Times, at over et dusin folk omkring Biden enstemmigt fortalte, at den amerikanske præsident fortsat er "intellektuelt engageret" og stiller skarpe spørgsmål og eksempelvis udpeger svagheder i materialet, han modtager.
Men samtidig anerkender de, at præsidenten ser ældre ud, end han gjorde for få år siden, og at hans energiniveau ikke er, hvad det har været, mens flere bekymrer sig for, at han kommer til at falde over løse kabler – eller sine ord.
Muligt kandidatur i 2024
Præsident Biden kommer til at være 82 år gammel, når hans første embedsperiode slutter.
Og vælger han at stille op igen i 2024, så bliver hans alder et endnu større emne, vurderer Anders Agner.
- Så vil han være 86, når han i så fald er færdig med sin anden embedsperiode, og så begynder ting som helbred, alzheimers og risikoen for at dø i embedet som følge af alderdom være noget, der i stigende grad kommer i fokus, siger redaktøren.
Han peger på, at debatten får næring af senere års meldinger om, at Ronald Reagan muligvis led af alzheimers, da han som 78-årig forlod Det Hvide Hus i 1989.
Også den demokratiske topstrateg David Axelrod, som stod bag begge Barack Obamas præsidentkampagner, har italesat udfordringerne forbundet med at sidde i Det Ovale Værelse i så høj en alder.
- Præsidentskabet er et kolossalt anstrengende job, og den barske sandhed er, at præsidenten vil være tættere på 90 år end på 80 ved afslutningen af en anden embedsperiode, og det ville være en alvorlig problemstilling, lød hans dom over for New York Times i sommer.
Her pegede han samtidig på, at demokrater har bevidnet deres præsident gentagne gange skabe bølger i det globale diplomati ved at komme med uventede bemærkninger, som Det Hvide Hus efterfølgende har måttet trække i land. Og at Biden kun har givet halvt så mange interview og pressekonferencer som sine nyere forgængere.
Men samtidigt slog han fast, at han mener, at Biden ikke får nok anerkendelse for sine politiske succeser. Og meget af årsagen skyldes ifølge Axelrod Bidens udtryk.
- Han ligner sin alder og er ikke lige så adræt foran et kamera, som han engang var, og det har givet næring til et narrativ om duelighed, der ikke er forankret i virkeligheden.
Steffen Kretz, USA-korrespondent hos DR, peger på, at Bidens alder er noget, der fylder meget to steder.
- Det ene sted er i Fox News-medie universet på den yderste højrefløj, som konsekvent skildrer Biden som affældig og nærmest senil og dækker amerikansk politik som en krig, hvor modparten er fjenden, fortæller korrespondenten.
- Det andet sted er, når politiske kommentatorer i andre dele af pressen diskuterer næste præsidentvalg i 2024 og taler om, hvem der skal være det demokratiske partis kandidat, lyder det fra Steffen Kretz.
Han peger på, at præsident Biden generelt var populær og havde markant opbakning under det første halve år i Det Hvide Hus.
- Derefter ramte virkeligheden med en kaotisk tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Afghanistan og høj inflation, som påvirker de flestes økonomi negativt. Det har ramt Bidens popularitet, så den i øjeblikket er nede på samme niveau som forgængeren Donald Trumps, siger Steffen Kretz.
Valget i 2020 bød på flere ophedede konfrontationer mellem Trump og Biden:
Han peger på, at valget af den dengang 78-årige Joe Biden i 2020 skal ses i den helt unikke sammenhæng, som Donald Trump og "hans konstante angreb på samfundets bærende institutioner skabte".
- Trump blev i 2016 valgt på en bølge af vrede og frustration mod det etablerede system. Biden blev valgt netop, fordi han med sin livslange politiske erfaring og alder blev symbolet på et opgør med Trump. Biden var ikke en ung og håbefuld som Barack Obama var det i 2008 – han var en sikker havn efter fire års voldsom storm.
Generationsskifte på vej?
Ifølge præsident Biden så er det hans intention at stille op igen i 2024. Det påpegede han så sent som i sidste uge, hvor han sagde:
- Jeg har til hensigt at stille op igen, men jeg har stor respekt for skæbnen, og det her er i sidste ende en familiebeslutning.
Men ifølge Anders Agner, så har en siddende præsident en interesse i at holde muligheden åben uanset hvad.
- I det øjeblik man melder ud, at man ikke søger genvalg, så er man nærmest færdig med at være en autoritet som præsident, for så vil alles fokus være rettet mod den kommende præsident i stedet for den snart forhenværende, siger redaktøren.
Han beskriver Bidens ærinde som en balancegang mellem at bevare sin autoritet og samtidig dæmpe gemytterne internt i partiet hos kræfter, der ønsker forandring.
- Uanset om han genopstiller i 2024 eller ej, så kan alle se, at han ikke er en fremtidens mand. Det er det, man begynder at kigge på i forhold til et generationsskifte i lederskabet i Repræsentanternes Hus, siger Anders Agner med henvisning til, at 82-årige Nancy Pelosi i tidligere på ugen annoncerede, at hun ikke genopstiller som Demokraternes leder i Repræsentanternes hus.
Og det kan give anledning til, at Demokraterne gør sig overvejelser om noget lignende i forhold til præsidentposten, siger han.
Men her er spørgsmålet, om der er en oplagt arvtager. For da præsident Biden trådte til, var der stort fokus på hans vicepræsident, Kamala Harris.
- Det lå lidt mellem linjerne, at Biden skulle have hende i en form for præsident-mesterlære, og derefter skulle depechen gives videre i hvert fald omkring 2024.
- Men i mellemtiden er Harris' vicepræsidentskab fuldstændigt faldet sammen, og der er ikke længere nogen, som for alvor mener, at det er en gangbar model, siger Anders Agner, der peger på, at Californiens guvernør, Gavin Newsom, nu i højere grad nævnes som en mulig efterfølger.
Steffen Kretz peger på flere demokratiske politikere, som let kan tænkes at have drømme om at blive præsident.
- Californiens guvernør, Gavin Newsom, og Michigans guvernør, Gretchen Whitmer, er også stjerner på vej op, siger Steffen Kretz, der peger på, at også Kamala Harris har ambitioner om at blive præsident.
- Men hvis Joe Biden vælger at stille op som siddende præsident, så bliver han partiets kandidat, slår han fast.
Anders Agner oplever, at Demokraternes overraskende gode resultat ved midtvejsvalget tidligere på måneden betyder, at snakken omkring Bidens fremtid er blevet sat lidt på pause, "men det kommer tilbage", forventer han.
- Den eneste grund, det ikke fylder noget i øjeblikket, det er, at alle i Demokraternes geleder ved, at det bedste de kan gøre lige nu, er at tie stille og lade Republikanerne tæve løs på hinanden internt, hvilket de gør.
Har leveret store resultater
Mens dagens milepæl giver anledning til kritisk reflektion, så er det også værd at notere sig, hvad præsident Biden allerede har opnået i løbet af sine knap to år som præsident.
- Bidens folk vil fremhæve, at han har opfyldt de fleste af de valgløfter, som han gik til valg på – først og fremmest, at ro og normalitet er rykket ind i Det Hvide Hus igen, og at USA igen er en partner i verden, som landets allierede kan stole på. Blandt andet set i lyset af Bidens rolle i at samle en vestlig alliance til støtte for Ukraine mod Rusland, siger Steffen Kretz.
Han peger på, at præsidenten også har leveret flere store reformer. Blandt andet på klimaområdet, hvor en reform kaldet The Inflation Reduction Act kan få kolossal betydning for USA's overgang til bæredygtig energi, siger korrespondenten.
Han fremhæver også Bidens samarbejde med Republikanerne, hvor det er lykkes at levere en plan for gennemgribende opdatering af infrastruktur fra internetadgang landet over til veje, broer, havne og lufthavne.
- Det er ting, der er smuldret og revnet i årtier i USA.
Og så har Biden fået en lov i gennem om, at computerchips i stort omfang skal produceres i USA.
- Det sidste sammen med klimareformen betyder, at amerikansk industriproduktion har fået et boost, og at store fabrikskomplekser til produktion af batterier til el-biler og computerchips nu skyder op mange steder i landet efter årtier med udflytning af produktion lande med billigere arbejdskraft, siger Steffen Kretz.