Kinesiske par kan fremover få to børn uden at frygte straf fra staten, efter styret i landet har opgivet den såkaldte etbarnspolitik.
Det markante skifte skyldes den demografiske udvikling i landet, forklarer Asien-korrespondent i DR Nyheder Hanna Leanderdal:
- Arbejdsstyrken bliver mindre og mindre, der bliver flere og flere ældre, og stadigt færre kinesere får børn. Så Kina står med en meget voldsom ældrebyrde forude, og derfor er der mange eksperter på området, som igennem en årrække har rådet til, at man fjernede etbarnspolitikken.
Lempelse hjalp ikke
Politikken er blevet lempet flere gang - for eksempel i 2013, da forældre fik lov til at få barn nummer to, hvis mindst en af parterne selv var enebarn. Tiltaget havde dog ikke den ønskede effekt.
- Det overraskende var, at ret få par faktisk havde lyst til at få et barn mere. I takt med at kineserne er blevet mere velstående og har fået et mere komfortabelt liv, ønsker mange - især i byerne - ikke at få mange børn. Så det forventede babyboom udeblev, fortæller Hanna Leanderdal.
Hun vurderer, at boomet kan komme, nu da etbarnspolitikken bliver kastet på den historiske losseplads.
- Der er stor forskel på land og by. Ude på landet tænker folk stadig mere traditionelt, og her er der blandt andet et krav om, at man skal producere en arving - det er ikke noget, man selv vælger. Så jeg tror, at vi vil se en effekt af den nye politik ude på landet, siger Hanna Leanderdal.
Mao krævede mange børn
Etbarnspolitikken blev indført i 1979 for at bremse en eksplosiv befolkningstilvækst, som blev sat i gang under den tidligere leder formand Mao.
- Mao opfordrede kineserne til at få rigtig mange børn, så man kunne få så stor en arbejdsstyrke som overhovedet muligt, fortæller Hanna Leanderdal.
Etbarnspolitikken har været meget forhadt blandt kineserne i de forgangne tre årtier.
- Kineserne har traditionelt været glade for at få børn. Det ligger i kinesisk kultur, at man skal have en søn, en arving - særligt hvis man er fra landet. Og derfor har det været en meget stor sorg, hvis man ikke fik en søn, siger korrespondenten.
Som konsekvens har der været gruopvækkende historier om pigebørn, der blev født i hemmelighed og straks slået ihjel. Senere har kønstest under graviditeten sørget for, at pigefostre blev aborteret. Slutresultatet er, at Kina har oplevet en skæv kønsfordeling med markant flere drenge end piger.