Med dagens tale i Firenze lægger Storbritanniens premierminister, Theresa May, op til et "blødt brexit", der skal udglatte de bekymrede panderynker hos britiske erhvervsdrivende, der lige nu frygter efterdønningerne af landets brud med EU.
Sådan lyder analysen fra Kim Bildsøe Lassen, der som DR Nyheders Storbritannien-korrespondent overværede Mays tale i den italienske by.
- Overordnet set var det en langt mere imødekommende tale over for EU, end man har hørt fra May før, siger han.
May overrasker med overgangsperiode
En anden helt central og overraskende ting ved premierministerens tale var, at Theresa May nu gør klart, at Storbritannien forventer en toårig overgangsperiode, fra landet melder sig ud af unionen i marts 2019.
I perioden vil EU-borgere fortsat kunne leve og arbejde i Storbritannien på samme vilkår som nu, sagde May i sin tale.
- Der er tale om en overgangsperiode, hvor reglerne vil være de samme, som de er nu, og hvor der ikke vil blive lave om på så meget, siger Kim Bildsøe Lassen.
Dermed bevæger May sig længere væk fra den retorik, som ellers tidligere har karakteriseret hendes tilgang til forhandlingerne med EU. Og det er der en god grund til, forklarer DR-korrespondenten:
- Forhandlingerne har indtil nu ikke ført nogen steder hen, og den britiske finansverden har sagt, at det kan blive en økonomisk katastrofe for landet.
Firmaer får ro på budgetter
Blandt andet har mange britiske virksomheder haft problemer med at lægge budgettet for de næste år, fordi der kun er kommet usikre meldinger fra forhandlingerne.
Britiske virksomhedsejere og den britiske finanssektor kan derfor nu få mere ro på frem mod bruddet med EU, vurderer Kim Bildsøe Lassen.
Omvendt risikerer udmeldingen at give premierministeren modvind blandt den del af briterne, som ønsker et hårdt og hurtigt brexit, forklarer han.
- Det er klart, at det her skaber spekulationer og vrede hos nogle af dem i Storbritannien, som bare vil have, at man kommer så hurtigt ud som muligt, siger han.
Briterne vil betale millardgæld
Et andet emne, der har trukket forhandlingerne om brexit i langdrag, er spørgsmålet om briternes kontante afregningen efter skilsmissen.
Et klart svar på spørgsmålet om Storbritanniens gæld til EU var dermed en anden væsentlig indrømmelse fra Theresa May i hendes tale i dag, fortæller Kim Bildsøe Lassen.
- For første gang sagde hun meget tydeligt, at briterne kommer til at betale deres del af regningen, efter landet har forladt EU, siger han.
Mange af de EU-ordninger, som briterne har været med til at beslutte og indgå i, vil EU nemlig kræve betaling for. Det kan være alt fra landbrugsstøtte til pensionsaftaler og forskning.
- Hun nævnte ikke noget konkret tal, men man taler om omkring 20 milliarder euro over de her to år. Det her var en klar erkendelse af, at pengene skal på bordet, før man kan komme videre i forhandlingerne, siger han.
Og Mays opblødning kan meget vel vise sig at give pote i de fremtidige forhandlinger om brexit, vurderer han.
- Hvis den her linje, som Theresa May har lagt frem i dag, også finder vej ind i forhandlingslokalerne, så vil jeg ikke afvise, at man kan nå et stykke længere på nogle af de her ømtålelige forhandlingsemner, siger Kim Bildsøe Lassen.