"Han er ingen Mick Jagger, men han har tændt håbet i folk"

Han har kæmpet på den britiske venstrefløj i noget, der ligner en menneskealder. Først i fagforeningerne, så i byrådene og siden begyndelsen af 1980'erne som medlem af det britiske parlament.

I mange år har den fløjlsklædte, skæggede socialist siddet på de bagerste rækker i parlamentet for Labour-partiet, men for to år siden skete der noget.

Jeremy Corbyn opførte sig, som han havde gjort, siden han indledte sit politiske liv som 15-årig. Men nu var tiden moden til, at briterne begyndte at høre efter.

I dag er Corbyn formand for Labour-partiet - et parti, som høster historisk lav opbakning i den britiske befolkning.

Men tilsyneladende har venstrefløjspolitikeren ramt en nerve blandt særligt unge briter - en nerve, som måske kan hjælpe Corbyn og Labour, når briterne den 8. juni går til parlamentsvalg for at vælge, hvem der skal lede landet de næste fem år.

Ene socialist blandt liberale

Jeremy Corbyn er vokset op i Shopshire, England, som den yngste af fire sønner af en ingeniør og en matematiklærer.

Corbyns politiske idealisme ligger ikke fjern fra den, der herskede i hans barndomshjem.

Hans forældre, som begge var Labour-tilhængere, mødte hinanden i 1930'erne ved en fredsdemonstration i London til fordel for Spaniens republikanske modstandere af Franco, og ifølge Jeremy Corbyns bror, Piers Corbyn, var politik et jævnligt tilbagevendende emne i diskussionerne omkring familiens spisebord.

Og det politiske engagement fik hurtigt sit tag i den yngste i Corbyn-familien.

Allerede i skoletiden blev Jeremy Corbyn selv Labour-tilhænger, og som 15-årig meldte han sig ind i Campaign for Nuclear Disarmament - en kampagne til kamp for afskaffelsen af atomvåben.

Skoletræthed og politisk start

Skolelivet var dog ingen dans på roser for Jeremy Corbyn, og efter en kort tid som studerende på North London Polytechnic stoppede han som 18-årig sin formelle uddannelse.

Herefter brugte han to år på frivilligt arbejde på Jamaica, inden han vendte hjem til England, hvor han i årrække arbejdede i to forskellige fagforeninger.

Som 25-årig - i 1974, blev han valgt ind i rådsforsamlingen i Haringey. Ni år efter blev han valgt ind i det britiske parlament for Labour i kredsen i Islington North - en post han har bevaret lige siden.

Corbyns dedikation til sit arbejde var der ikke tvivl om - faktisk kostede arbejdet ham fem år efter ægteskabet med sin første hustru, Jane Chapman, som også blev valgt ind i Haringey i 1974.

- Politik blev vores liv. Han var ude de fleste aftener, og når vi ikke var til rådsmøder, var han i Labour-hovedkvarteret for at fotokopiere flyveblade, fortæller hun til den britiske tabloidavis Daily Mail.

Den dannede socialist

Selvom Corbyn ikke har en lang formel uddannelse, så er han blevet grundigt skolet i Labour. Det skete blandt andet, da en af partiets markante venstreorientede parlamentsmedlemmer, Tony Benn, tog Corbyn under sin vinge.

Corbyn var en blandt flere af de mere venstreorienterede nye parlamentsmedlemmer, som sammen med Benn forsøgte at fornye venstrefløjen i 1980'erne og finde nye løsninger for partiets udfordringer.

- Han var meget underspillet, men meget eftertænksom i alt, hvad han bidrog med, siger sociolog og venstrefløjsjournalist Hilary Wainwright til The Guardian, som også var medlem af gruppen.

Vejen til formandsskabet

Da den mere liberale Tony Blair vandt premierministerposten i 1997 måtte den venstreorienterede Corbyn se sig skubbet til de bagerste rækker af parlamentet, hvor han ofte stemte imod sine mere midtersøgende partifæller.

Ved valget i 2015, efter Labours nederlag til David Cameron og De Konservative, skulle det dog komme til at ændre sig. Daværende formand Ed Miliband trådte ned, og Jeremy Corbyn stillede op.

I første omgang blev Corbyn betragtet som uden chancer, men han blev hurtigt den førende kandidat. Til sine valgmøder talte han om kampen mod ulighed, om håb, om øget skattetryk på Storbritanniens rigeste og trak folkemængder, som andre politikere kun kan drømme om.

- Nogle gange må man lige knibe sig selv i armen. Okay, han er ingen Mick Jagger, men man kan jo se, at han har tændt et håb i alle de her mennesker, udtalte en af Corbyns kampagnemedarbejdere til The Guardian under et af hans valgmøder.

Mulig udslettelse

Ikke alle var dog lige begejstrede for udsigten til Corbyn som formand for Labour.

- Hvis Jeremy Corbyn bliver leder, så vil vi ikke tabe som i 1983 eller i 2015 ved det næste valg. Så vil det være en deroute, muligvis total udslettelse, skrev tidligere premierminister og Labour-formand Tony Blair i en kronik i The Guardian forud for formandsvalget.

Også medierne langede ud efter Corbyn og kaldte ham og hans politik for forældet.

- Hvor de fleste af hans kammerater har modereret deres synspunkter, smidt fløjlsjakken og de grå jakkesæt, barberet skægget af og afmeldt deres abonnement på CND (Campaign for Nuclear Disarmament, -red.), så har han ikke ændret sig. Han er Islington Norths svar på Fidel Castro, udtalte journalist for The Telegraph Robert Hardman ifølge BBC.

De indre kampe

Men da formandsvalget blev afholdt i september 2015, vandt Jeremy Corbyn overbevisende.

Formandsskabet er dog ikke forløbet uden problemer for den 68-årige Corbyn. Hans lederskab har været omstridt af partifællerne, som i sommeren 2016 fremsatte et mistillidsvotum og krævede, at Corbyn gik af.

Det skete efter, at to tredjedele af Corbyns skyggekabinet trak sig fra deres poster, kort efter at Remain-siden havde lidt nederlag ved Brexit-folkeafstemningen.

Men formanden nægtede at bøje sig og henviste til det store mandat, som han fik ved formandsvalget året forinden.

- Parlamentsmedlermmerne vælger ikke formanden, det gør partiets medlemmer, lød det fra Corbyns støtter.

I september 2016 forankrede Jeremy Corbyn sin position, da han endnu engang formandsvalget med knap 62 procent af stemmerne.

Det samlende overhoved

Da premierminister Theresa May i maj udskrev parlamentsvalg, bød Jeremy Corbyn nyvalget velkommen.

Men selvom der i Labour er anerkendelse af Corbyns dedikation og kompromisløshed, sætter mange stadig spørgsmålstegn ved, om hans evner strækker sig til at være partiets leder - og ikke mindst leder for hele Storbritannien.

- Partiet står overfor det problem, at det har en leder, som simpelthen ikke er acceptabel for en stor del af de mennesker, der normalt ville stemme på Labour, lød det blandt andet fra parlamentsmedlem for Labour David Winnick overfor The Guardian.

Om Corbyns politik er nok til at bringe Labour tilbage til magtens tinde, er op til briterne den 8. juni.

Kilder: BBC, The Guardian, The Telegraph, The New Yorker