Billederne af den britiske premierminister, Theresa May, der kom gående hånd i hånd med sin amerikanske modpart, præsident Donald Trump, gik tidligere på året verden rundt.
Den noget usædvanlige spadseretur fandt sted under Theresa Mays første besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus.
Og billederne blev efterfølgende udlagt af mange politiske iagttagere som et symbol på det særlige forhold, ikke mindst når det kommer til udenrigspolitikken, som USA og Storbritannien har.
Men det skal være slut nu, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, som kæmper om at blive briternes næste premierminister.
Senere i dag skal han holde en tale om den udenrigspolitiske kurs, han planlægger at føre, hvis han vinder det britiske valg den 8. juni. Og ifølge flere britiske medier, som har set talen på forhånd, vil han lange ud efter den nuværende konservative regerings "leflen" over for Trump-administrationen.
- Der er ikke tale om stærkt lederskab, hvis man venter på at se, hvilken vej vinden blæser i Washington. Og man kan ikke levere stabilitet, hvis man lefler for Trumps uberegnelig administration, vil han ifølge avisen The Independent sige i talen.
- Storbritannien fortjener bedre end at outsource vores lands sikkerhed og velstand til de påfund, som Donald Trumps Hvide Hus kan komme på. Derfor skal det være slut med at holde hånd med Donald Trump. En Labour-regering vil føre en robust og uafhængig udenrigspolitik, som bliver besluttet i London.
Skarp krigsmodstander
Jeremy Corbyn har stået i spidsen for det britiske arbejderparti siden efteråret 2015, hvor han til manges store overraskelse vandt formandsopgøret.
Jeremy Corbyn hører til på partiets yderste venstrefløj, og før han blev formand, havde han primært gjort sig bemærket som en skarp krigsmodstander.
Han er eksempelvis imod brugen af atomvåben, og han var stærkt kritisk, da den daværende Labour-formand, Tony Blair, bakkede op om USA’s krig i Irak og Afghanistan efter terrorangrebene i september 2001.
Men selvom Jeremy Corbyn lægger op til et opgør med den 'bomb først, tal bagefter'-strategi, som han mener, den konservative regering fører i forhold til sikkerhedspolitikken, så understreger han, at han ikke er pacifist.
Ifølge Labour-formanden kan militær intervention være nødvendig "under visse omstændigheder".
Klar med nyt program
Jeremy Corbyns tale kommer efter en række hektiske dage, hvor partiets nye partiprogram er blevet endevendt i de britiske medier.
Et udkast til programmet blev lækket i onsdags, og her fremgik det blandt andet, at Labour går efter at nationalisere dele af energisektoren, skrotte undervisningsgebyrerne og hæve indkomstskatterne, hvis partiet vinder valget i næste måned.
Det var dog langt fra alle Labour-politikere, som var enige i den nye kurs, der af flere bliver betragtet som den mest venstreorienteret siden begyndelsen af 1980’erne. Det førte til højlydt debat internt i partiet og i den britiske presse.
Men i går blev en revideret udgave af partiprogrammet vedtaget enstemmigt af partitoppen, og ifølge Jeremy Corbyn selv skal partiets nye kurs nok ramme plet hos vælgerne.
- Vores partiprogram er et tilbud til vælgerne, og jeg er overbevist om, at de forskellige politikpunkter vil være meget populære, sagde han ifølge BBC om det nye program, som endnu ikke er blevet fremlagt i sin endelige form.
Ifølge de seneste meningsmålinger står Labour dog til at tabe valget stort til De Konservative, som har siddet på magten i landet siden 2010.