Fronterne er trukket op mellem Hizbollah og Israel: DR har talt med to, der lever på hver sin side af grænsen

Den seneste tid er konflikten mellem Israel og Hizbollah intensiveret. Der er blandt andet blevet truet med udslettelse, landoffensiv og luftangreb.

Rettelse: Ali Wehbe har efter udgivelse ønsket at få sit ansigt og område, hvor hans familie bor, fjernet fra artiklen af hensyn til hans sikkerhed. Det har vi valgt at imødekomme.

For 27-årige Ali Wehbes familie er luftangreb blevet en del af hverdagen i det sydlige Libanon, hvor angreb mellem Hizbollah og Israel den seneste tid er intensiveret.

Det fortæller han fra hovedstaden Beirut, hvor han bor til dagligt. Hans familie bor i det sydlige Libanon. Her er han vokset op, indtil han flyttede hjemmefra. Ifølge Ali Wehbe gik et israelsk luftangreb for to uger siden ud over hans families hus.

- De bombede lige bagved huset, så ruderne smadrede.

Ikke langt fra Alis familiehus ligger den israelske kibbutz Kfar Szold, hvor Grete Tal bor. Den lille by befinder sig få hundrede meter uden for evakeringszonen, som indbefatter de israelere, der bor under fem kilometer fra grænsen til Libanon. Herfra fortæller den 80-årige dansk-israeler om et nyligt angreb, der, ifølge hende selv, var tæt på at koste hende livet.

- Der faldt syv raketter ned tæt ved vores kibbutz. De sprængte både vejen og et af vores hønsehuse uden for kibbutzen i stykker. Det skabte en kæmpe brand lige ved indkørslen.

Grete Tal fortæller, at hun har en oplevelse af, at der er kommet mange flere angreb den seneste tid.

- Det er næsten hver dag nu. Når vi hører sirenen gå i gang, så ved vi, at om et par sekunder kommer der måske raketter eller droner til os. Det værste er, når vi får sådan 200 raketter på et døgn. Vi ved jo ikke, hvor det rammer. Det gør mig meget utryg.

Ali Wehbe arbejder til dagligt hos en ejendomsmægler, hvor han arbejder med kommunikation til kunderne.

Fronterne er trukket op

Forrige tirsdag truede den israelske udenrigsminister, Israel Katz, med at udslette Hizbollah i tilfælde af en storkrig.

Udmeldingen fra Israel Katz kom i kølvandet på en ni minutter lang video fra Hizbollah, der ifølge Hizbollah viste militære og civile lokationer i Israel. Det skriver CNN.

Desuden truede Hizbollahs Leder, Hassan Nasrallah, forrige onsdag med en landinvasion og meddelte, at 'intet sted i Israel ville blive skånet', hvis der skulle udbryde storkrig.

Natten til torsdag sagde Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, under et besøg i Washington, at Israel ikke var interesseret i en krig med Hizbollah. Dog advarerede han om, at Israels militær kunne sende Libanon 'tilbage til stenalderen'.

Truslerne kommer efter en periode med omfattende angreb fra begge sider. Blandt andet dræbte et israelsk luftangreb Hizbollah-kommandøren Taleb Abdullah. Det bekræfter både Hizbollah og IDF.

Det fik Hizbollah til at svare igen med over 200 raketter mod Israel.

De seneste måneder er mange af de angreb, der har været mellem Israel og Hizbollah, sket inden for nogle spilleregler, der indebærer, at ingen af parterne går efter civile mål. Når angrebene intensiveres, kan det dog ændre sig. Det fortæller DRs mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård.

- I årevis har der været det, man kalder “spillets regler” langs grænsen mellem Hizbollah og Israel i forhold til, hvad der er i orden at angribe. Og disse “regler" udvikler sig over tid. Og jo længere tid de daglige angreb på begge sider af grænsen fortsætter, desto større risiko er der for, at parterne rammer noget, de ikke skulle have ramt - en masse civile for eksempel - som kan antænde en større krig - også selvom både Israel og Hizbollah kalibrerer deres angreb nøje.

Angrebene mellem de to har også medført omfattende evakueringer på begge sider af grænsen. Siden den 7. oktober er over 90.000 libanesere ifølge IOM blevet evakueret fra det sydlige Libanon.

I Israel siger de lokale myndigheder, at over 60.000 er blevet evakueret fra den nordlige del af landet i samme periode. Det skriver AP.

'Nogle civile ville dø, men det er vi ligeglade med nu'

For både Ali Wehbe og Grete Tal har den seneste tids voldsomme angreb ændret deres holdning til civile tab.

Ali Wehbe fortæller, at han ville ønske, at Hizbollah ville lave større angreb, der kunne skræmme flere israelere. Ramme byer frem for kun militære mål, siger han.

At gå efter byerne ville højst sandsynligt koste civile israelere livet. Er du ikke bekymret for det?

- Nogle civile vil dø, men det er vi ligeglade med nu. Det kommer ikke til at gøre os kede af det.

Ali Wehbe fortæller, at han siden intensiveringen mellem Israel og Libanon har mistet fem familiemedlemmer og to venner. Han tilføjer, at fire af dem var en del af Hizbollah. Han slår dog fast, at han ikke selv er medlem af den militante bevægelse til trods for, at han sympatiserer med deres synspunkter og angreb i Israel.

På den anden side af grænsen støtter Grete Tal Israels angreb i det sydlige Libanon. Hun fortæller, at efter den seneste tids hyppige og voldsomme angreb i Nordisrael, har hun ikke meget tilovers for de libanesere, der er en del af Hizbollah.

- Dem så jeg gerne et par meter under jorden. Alle sammen.

Det er ikke alle i det sydlige Libanon, der bakker op om Hizbollah. Er du bekymret for, at israelske angreb i det sydlige Libanon kan ramme civile, der ikke har noget med Hizbollah at gøre?

- Nej. Alle de civile, der bor i det sydlige Libanon, kender risikoen ved at bo der. De ved, at Hizbollah kan gemme sig i deres kældre. Derfor kender de risikoen for israelske angreb.

  • Den libanesiske landsby Janata tæt på Tyr blev den 14. juni ramt af et israelsk luftangreb. To kvinder blev dræbt og mindst 20 blev såret, skriver blandt andet L'Orient Today. (Foto: © Wael Hamzeh, Ritzau Scanpix)
  • Et fly nedkaster brandhæmmende middel i Safed i det nordlige Israel efter et raketangreb i området. (Foto: © Leo Correa, Associated Press)
  • En højtstående leder af Hizbollah, Hashem Safieddine, beder over kisten af kommandøren Taleb Sami Abdullah, som blev dræbt den 12. juni af israelsk militær. (Foto: © Bilal Hussein, Associated Press)
  • Mellem 60.000 og 100.000 mennesker er blevet evakueret fra det nordlige Israel, fortæller mellemøstkorrespondent Allan Sørensen. (Foto: © GIL ELIYAHU, Ritzau Scanpix)
1 / 4

Frygt versus ønske om åben krig

Den eskalerende situation mellem Israel og Hizbollah vækker bekymring hos amerikanerne.

Onsdag mødtes Jake Sullivan, der er national sikkerhedsrådgiver for Det Hvide Hus, med Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, i Washington. Her diskuterede de blandt andet de stigende spændinger på grænsen mellem Israel og Libanon.

John Kirkby, Det Hvide Hus' talsperson for national sikkerhed, understregede i denne forbindelse, at Biden-administrationen fortsat udtrykker bekymring for en potentiel ny, åben front i mellemøsten, og ønsker en diplomatisk løsning.

Det er ikke kun de seneste dage og uger, at amerikanerne har arbejdet på en diplomatisk løsning mellem Israel og Hizbollah. Det fortæller DRs mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård.

- Under den hårde politiske retorik på overfladen har diplomatiet i månedsvis, ført an af USA og Frankrig, arbejdet på en løsning i forhold til konflikten. Israel kan ikke leve med, at Hizbollah står så tæt på grænsen. Rammen om en eventuel aftale er, at Hizbollah skal flytte sig længere væk fra grænsen til Israel. Spørgsmålet er blandt andet, om parterne vil kunne blive enige om, hvor langt fra grænsen Hizbollah skal flytte sig, siger Puk Damsgård og tilføjer:

- Udfordringen for forhandlingerne er også, at Hizbollah først for alvor vil forhandle, når der er våbenhvile mellem deres allierede Hamas i Gaza og Israel. Hvis en våbenhvile i Gaza indtræder, så står diplomatiet klar i startboksen i forsøget på at nå en aftale som begge parter kan leve med for at undgå en krig.

Frygten for en storkrig sidder dybt i Grete Tal. Faktisk så dybt, at hun netop har holdt møde med hele sin kibbutz om, hvordan de skal forholde sig, hvis der udbryder åben krig. Et scenarie, som alle frygter, fortæller hun.

- Vi ved, at en krig med Hizbollah også en krig med Libanon og Iran. Det er der ingen israelere i verden, der ønsker. Hvis det kommer til en storkrig, så ved jeg ikke, om jeg overlever, siger hun.

For Ali Wehbe forholder det sig helt modsat. Han fortæller, at han ikke er bange for en storkrig, da han synes, at Hizbollah den seneste tid har vist sig at være meget stærkere end Israel.

- Jeg er ikke bange. Hizbollah gør det fantastisk lige nu, siger han.

Faktisk er han så optimistisk, at hvis det ikke var for hans job i Beirut, ville han flytte hjem til sin familie i Sydlibanon.

Hvorfor vil du flytte hjem, når du fortæller, at der er angreb i din hjemby?

- For at nyde sejren, siger han og tilføjer, at "der bliver hoppet og danset i gaderne, når Hizbollah angriber Israel".

Det er ikke alle i Libanon, der deler Ali Wehbe og hans families positive holdning til Hizbollah og den militante bevægelses kampe med Israel. Det fortæller Puk Damsgård, DRs mellemøstkorrespondent.

- En del af de libanesiske områder i syd ligger i ruiner, og mange af borgerne er bestemt ikke ligeglade med at leve under bombardementer, ligesom de heller ikke er det i Israel. Den libanesiske befolkning langs grænsen kan ikke dyrke deres marker og mister deres indtjening, siger Puk Damsgård. og tilføjer, at den libanesiske stat ikke er i stand til at tage hånd om de mange, der er flygtet fra området.

Selvom Ali Wehbe ikke frygter en storkrig, så gipper det alligevel i ham, hver gang han vågner op til et ubesvaret opkald fra sin mor.

- Så er jeg sikker på, at endnu en fra familien er død.

'Hvis vi tænker på det hele tiden, så kan vi ikke leve'

Ali Wehbe bor i en stor lejlighed i Beirut, der kunne huse hele familien, fortæller han. Selvom hans familie oplever angreb lige foran deres dør, kunne de dog ikke drømme om at lade sig evakuere hos ham.

- Min familie er ligeglade med at leve i bombardementer. Det har de gjort i årevis, lyder det fra Ali Wehbe.

På den anden side af grænsen kunne Grete Tal heller ikke drømme om at rive rødderne op til trods for, at hun befinder sig fem kilometer fra grænsen.

-Dette er mit hjem, hvor jeg har boet siden 1966. Vi ved, at en storkrig kan komme, men hvis vi tænker på det hele tiden, så kan vi ikke leve.