I dag skal EU´s stats- og regeringschefer gøre status over de igangværende forhandlinger om en reform af EU´s asylpolitik.
Og skal man dømme efter de udtalelser som har været fremme i pressen de seneste dage, så kan det blive noget af et stormfyldt møde i aften i Bruxelles - for selvom diskussionerne har stået på siden 2015, så står EU's ledere stadig lige så stejlt på deres holdninger, som de gjorde dengang.
Den mest indædte modstand mod et forpligtende kvotesystem til fordeling af flygtninge kommer fra Østeuropa. Men hvad er forklaringen?
Hardlinerne siger blankt nej
Det er særligt Polen, Ungarn og Tjekket, der står stejlt på modstanden mod en kvotefordeling af flygtninge.
Selvom de tre lande har fået tildelt henholdsvis 6.182, 1.294 og 2.691 flygtninge, er kun 12 blevet omfordelt – alle til Tjekkiet.
Det er der flere grunde til, fortæller Søren Riishøj, lektor i statskundskab med speciale i politiske og økonomiske forandringer i Østeuropa ved Syddansk Universitet.
- Det ene er indenrigspolitik. Tjekkerne har lige haft valg – og den sikreste vej til et knusende valgnederlag er at sige ja til kvoter. Det samme gør sig gældende i Polen. For nylig viste en meningsmåling, at polakkerne er store tilhængere af EU-medlemskabet, men bliver de tvunget til kvoter, så er er der et flertal imod medlemskabet. Og i Ungarn er det fuldstændig det samme – der er slet ikke noget at gøre.
Men det er ikke kun ren politik. Der er også flere historiske og kulturelle faktorer, der spiller en rolle i modstanden mod flygtningefordelingen, forklarer Søren Riishøj.
- Man har i forvejen det store roma-problem, dårlige erfaringer med integration generelt og heller ikke nogle strategier for, hvordan man integrerer flygtninge overhovedet.
FAKTA OM ROMAER
- •
Roma er fællesbetegnelse for en række omrejsende grupper, der taler romani. Romaer har ikke et hjemland eller en religion. Deres sprog tales med mange forskellige dialekter, fordi de er spredt over hele Europa. I alt er der mellem 10 og 12 millioner romaer.
- •
I moderne tid bor de primært i Europa, særligt på Balkan og i Østeuropa med store befolkningsgrupper i Makedonien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn.
- •
Romaerne er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat, og lever mange steder, heriblandt i Rumænien, i stor fattigdom.
- •
Kilde: Ritzau
De klemte grænselande
Det er ikke kun de såkaldte hardlinere, der er modstandere af en tvungen omfordeling af flygtninge. Også de grænsestater, der ligger langs Balkan-ruten er modstandere, fortæller Søren Riishøj.
- Det er den her Balkanrute, der har været problemet. Der har været en konflikt mellem Ungarn og Slovenien, dengang det kulminerede i 2015, men det har man fået overstået nogenlunde nu, og det er ungarerne så til gengæld stolte af. De siger, det er jo os, der gjorde det, vi byggede det her hegn, og nu er der meget få, der kommer af Balkanruten.
- Men de ligger klemt, de her frontlinjestater – det gælder også Rumænien og i høj grad Bulgarien, som ligger lige ned til Tyrkiet. Så der er stor forskel på, hvad landenes situation er – også geografisk, udover alle de andre faktorer.
Alle tre lande har fungeret som såkaldte "transitlande" - altså lande, hvorigennem store flygtningestrømme passerede, da krisen var på sit højeste i 2015. Det vurderes, at omkring en halv million mennesker passerede igennem Rumænien fra oktober 2015 til marts 2016 - kun en brøkdel søgte asyl i landet.
Frygten for Rusland
Også på Balkan er man modstandere af kvoteordningerne – men i modsætning til Ungarn, Polen og Tjekkiet holder man her tand for tunge – både af hensyn til EU og af frygt for Rusland, fortæller Søren Riishøj.
- Balkan-landene er også principielt imod de her kvoteordninger, men de stemte ikke imod i sin tid, det skyldtes udelukkende fordi de ikke vil have en konflikt med EU. Det kan tjekkerne, polakkerne og ungarerne bedre bære, men på Balkan er man i den her vanskelige situation med Rusland – man frygter virkelig Rusland.
- Det er de lande i hele Europa, der har den største frygt for Rusland, den er langt mindre, når man kommer ned i Centraleuropa. Så man vil ikke have en konflikt med EU på det her punkt, så man har bøjet sig modvilligt, men man modtager jo heller ikke ret mange, så det er til at overskue for de her lande – trods alt. Men principielt er man også imod.
Kun 30.000 af de omkring 160.000 flygtninge, der skulle fordeles blandt EU's medlemslande, er i dag blevet relokeret.