Det er noget af en opgave der venter på udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) de kommende måneder.
Liberal Alliances formand er ikke af de politikere som står forrest, når det gælder om at opkræve penge fra danske skatteborgere for derefter at bede finansministeren om at overføre pengene til den fælles EU-kasse i Bruxelles. Men fra i morgen får Anders Samuelsen en ekstra udenrigsministeriel opgave, som han kommer til at bruge en del tid på.
I morgen præsenterer Europa-Kommissionen det første af en række forslag til, hvordan rammerne for EU´s fremtidige indtægter og udgifter skal se ud i årene efter, at Storbritannien har forladt EU-samarbejdet. Og hvis man skal tro de udmeldinger, der hidtil er kommet fra Bruxelles, så er det danske udgangspunkt for de kommende europæiske budgetforhandlinger lidt af en opgave.
For Danmark står til at skulle betale flere penge til EU-kassen – mens der er mulighed for, at der fremover vil komme færre penge i den modsatte retning – fra EU-kassen til projekter i Danmark.
I EU er opgaven med at forhandle rammerne omkring EU´s fremtidige budget overladt til et særligt ministerråd som kaldes for rådet for ”generelle anliggender”. Og her er det udenrigsminister Anders Samuelsen, som repræsenterer Danmark. Liberal Alliances formand står derfor i den særlige situation, at det primært bliver ham – og statsminister Lars Løkke Rasmussen – som skal repræsentere Danmark i EU-budgetforhandlingerne.
Større end råderum
Ser man på de beløb som er i spil for Danmark, så er der tale om forhandlinger om summer, som er større end det såkaldte økonomiske råderum, som hvert år under finanslovsforhandlingerne i Danmark påkalder sig meget stor medieopmærksomhed.
Danmarks indbetalinger til EU-kassen har de seneste år ligget på mellem 18 og 20 milliarder kroner om året. Beløbet kan svinge af forskellige årsager.
Omkring halvdelen af pengene kommer tilbage til Danmark igen i form af forskellige bidragsordninger. Hovedparten af de penge, som kommer tilbage til Danmark igen fra EU-kassen, kommer i form af støtte til danske landmænd. Landbrugsstøtten udgør faktisk 70 procent af alle de penge, som kommer retur fra EU til Danmark.
Men når man regner på, hvor meget Danmark indbetaler til EU-kassen og hvor meget der vender tilbage igen til Danmark hvert år, så kan man konstatere, at Danmarks nettobidrag til EU-kassen gennem de seneste år har været på omkring 10 milliarder kroner om året.
Fordele og ulemper ved EU-medlemskabet kan selvsagt opstilles på mange måder. Ser man snævert på, hvor meget Danmark betaler ind til EU-kassen i forhold til, hvor mange penge som kommer tilbage til Danmark igen i form af EU-støtte, så er EU-medlemskabet en underskudsforretning.
Men gennem årene er der lavet mange andre økonomiske analyser, som vurderer fordele og ulemper ved EU-medlemskabet ud fra andre kriterier end, hvad der kommer ind og ud af EU-kassen for det enkelte land.
I forbindelse med Brexit-afstemningen i Storbritannien blev der for eksempel lavet en stribe undersøgelser, blandt andet fra det britiske finansministerium, som påviste en økonomisk gevinst ved at være med i det indre marked.
Hullet efter Brexit
Ser man på udgangspunktet for de kommende budgetforhandlinger, så kan de blive en hård nød at knække for Danmark.
Dels opstår der et hul i EU-kassen, fordi Storbritannien forlader EU. Storbritannien kommer til at efterlade et årligt hul på omkring 100 milliarder kroner.
Samtidig vil mange EU-lande gerne bruge flere penge på nye områder som grænsekontrol, håndtering af flygtninge og illegale migranter, kamp mod terror og forsvarssamarbejde i lyst af Ruslands optræden.
Der er med andre ord et større hul i EU-budgettet samtidig med, at der er et ønske om at bruge flere penge.
En del af pengene kan findes ved at gennemføre besparelser. Men spørgsmålet er, om EU-landene kan blive enige om så mange besparelser på EU-budgettet, at det både kan dække hullet efter Brexit og penge til nye aktiviteter. Ellers kan der opstå behov for, at medlemslandene spytter flere penge i EU-kassen.
Op ad bakke for Danmark
Den danske holdning er klar. Danmark mener - sammen med enkelte andre EU-lande som Holland, Sverige og Østrig - at det bør være muligt at finde alle nødvendige penge indenfor EU´s nuværende budget.
Men hovedparten af EU-landene – deriblandt Tyskland og Frankrig – er parate til, at der fremover skal betales mere til EU´s budget.
Det bliver med andre ord op ad bakke for udenrigsminister Anders Samuelsen, når han nu på Danmarks vegne skal forhandle med de øvrige EU-lande fremtidens EU-budget.
Og ikke nok med, at flere EU-lande vil bruge flere penge. Udenrigsminister Anders Samuelsen har en ekstra udfordring. Europa-Kommissionen ventes nemlig at foreslå, at EU-landene fremover afskaffer de såkaldte korrektionsordninger – bedre kendt som rabat på indbetalingen til EU-kassen.
Da EU-landene sidst forhandlede om rammerne for EU-budgettet, fik daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forhandlet en rabat på en milliard kroner på plads for Danmark. Den rabat betyder, at hver år når Danmarks bidrag til EU-kassen er regnet ud, så bliver regningen derefter mindsket med 120 millioner euro – en milliard kroner.
Spørgsmålet er, om udenrigsminister Anders Samuelsen kan gentage Helle Thorning-Schmidts kunststykke og overbevise de øvrige EU-lande om, at Danmark skal fortsætte med at have en rabat. Forventningen er, at det bliver svært.
Danskere betaler briters rabat
Et farvel til den danske EU-rabat behøver dog ikke nødvendigvis at være noget negativt for dansk økonomi.
For Danmark er nemlig ikke det eneste land, som får rabat. Andre lande - Storbritannien, Tyskland, Holland, Østrig og Sverige - har også forskellige rabatordninger. Og dem er Danmark med til at finansiere.
For øjeblikket er det faktisk sådan, at alene for at finansiere den britiske EU-rabat, så betaler danske skatteborgere 1,3 milliarder kroner om året ekstra til EU-kassen. Det er altså 300 millioner mere, end Danmark selv får i rabat - udelukkende for at finansiere den britiske rabat. Oversat til noget mere forståeligt, så koster den britiske EU-rabat hver eneste dansker 234 kroner om året.
Læg så oveni det, at danske skatteborgere betaler for rabatter til Tyskland, Holland, Sverige og Østrig, og så kan det pludselig være en økonomisk god forretning for Danmark, hvis EU-landene afskaffer alle rabatordninger – inklusive den danske rabat på en milliard kroner.
Flere eller færre penge
Fremtidens EU-budget kan skrues sammen på mange måder. Måske indføres der nye typer af indtægter – det kunne for eksempel være en EU-CO2-afgift – som mindsker de enkelte landes bidrag til EU-kassen. Fremtidige rabat-ordninger kan desuden skrues sammen på en måde, så det faktisk er en økonomisk fordel for Danmark.
Der kan justeres på EU´s støtteordninger til regioner, til landmænd, til forskere og meget andet på sådanne måder, at det både kan ende med, at der fremover kommer flere penge til Danmark fra EU-kassen – eller at der kommer færre penge.
Der er utroligt mange elementer som bliver afgørende for, hvordan fremtidens danske EU-budgetregnestykke kommer til at se ud. Men ser man på udgangspunktet, så bliver det en forhandling, der som sagt bliver noget op ad bakke for udenrigsminister Anders Samuelsen.
Og det bliver ikke nødvendigvis let, hvis det ender med, at Liberal Alliances formand skal hjem til Danmark og forklare både finansministeren og baglandet, at han har lovet Bruxelles, at Danmark fremover sender flere penge.