Hvert år omkring den 15. december er der godt nyt i posten hos Danmarks landmænd. Den dag kommer den årlige check med støtten fra EU-kassen.
Og hvis ikke de danske landmænd fik EU-checken med posten, så ville det se dårligt ud på bundlinjen i dansk landbrug.
For danske landmænd udgør støtten fra EU-kassen nemlig forskellen på, om der er overskud eller underskud på det at være fuldtidslandmand.
Det viser nye tal om støtten til dansk landbrug i perioden 2012-2016 fra Danmarks Statistik.
I de fem år modtog danske landmænd 36,6 milliarder kroner i støtte. Det svarer til, at danske heltidslandmænd i gennemsnit modtog 2,3 millioner kroner i støtte fordelt over de fem år – svarende til i gennemsnit 460.000 kroner i støtte om året.
Ser man på heltidslandmændenes indtjening i den samme periode på fem år, så er det tydeligt, at det ikke er nogen super god forretning at være landmand.
På de fem år har den gennemsnitlige fuldtidslandmand haft et overskud på præcis 2,3 millioner kroner, altså præcis det samme som landmændene har modtaget i støtte.
Danske landmænd ville med andre ord ikke have overskud på deres bedrift, hvis de ikke modtog EU-støtte.
Nyt budget kan ramme landbrugsstøtte
Tallene er bekymrende for danske landmænd. For onsdag præsenterer Europa-Kommissionen et forslag til, hvordan EU's budget skal se ud i fremtiden, når Storbritannien har forladt EU.
Den britiske EU-exit efterlader et stort hul i budgettet, og da EU-landene samtidig ønsker at bruge flere penge på andre aktiviteter som grænsekontrol og forsvarssamarbejde, så skal der spares andre steder.
Det ventes blandt andet at komme til at ramme landbrugsstøtten.
Præcis hvordan der skal skæres i landbrugsstøtten er endnu uklart, men en af de idéer, som har cirkuleret i Bruxelles, er tanken om at skære forholdsvis mest i støtten til de store landmænd.
Det vil i givet fald ramme dansk landbrug ekstra hårdt.
Danmark er nemlig et af de lande, hvor landbruget har gennemgået en omfattende effektivisering, og der er i dag flere og flere store landbrug. Det kan man også se på udbetalingerne af støtten fra EU-kassen.
'Hvis jeg ikke får støtte, kan jeg ikke overleve'
En af de landmænd, som følger nøje med i de kommende udspil om EU-støtte til landbruget, er Christian Lund fra Skodborg i det sydlige Jylland.
Han har i dag et stort landbrug med 500 køer og flere end 500 hektar landbrugsjord. Det giver en årlig støtte på godt en million kroner fra EU, og den støtte er helt afgørende for Christian Lund:
- Det er rigtigt vigtig. Hvis jeg ikke får den støtte, kan jeg ikke overleve, siger Christian Lund.
- Så kan man jo selv stille sig det spørgsmål, om jeg ikke bare skal stoppe min produktion, hvis jeg ikke kan overleve uden EU-støtte, men EU-støtten er rigtig mange ting.
Han forklarer, at for at modtage EU-støtten skal han blandt andet gennemføre en række grønne tiltag.
Med EU-pengene har Christian Lund blandt andet ændret sin mælkeproduktion og udleder i dag mindre CO2 end tidligere.
Uenighed om støtten
Tankerne om at reformere landbrugsstøtten får en blandt modtagelse blandt danske EU-politikere.
Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, vil som udgangspunkt gerne ændre i støtten.
- Vi kommer ikke udenom at kigge på beløbet. Jeg forestiller mig, at vi kommer til at se på en reduktion af landbrugsstøtten og mere fokus på miljø og klima, siger hun.
Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Jørn Dohrmann, mener til gengæld ikke, at der bør skæres i støtten til landbruget:
- Jeg mener ikke, at landbruget skal holde for. Der er områder i EU, der er mere oplagt at spare på end andre, for eksempel penge til udviklingsprojekter som motorvejs- og havneprojekter, siger Jørn Dohrmann.
Selv om Christel Schaldemose gerne ser en afvikling af landbrugsstøtten, så bør det dog ske gradvist, mener hun.
- Vi skal ikke tage brødet ud af munden på landmændene. Alt andet vil være urimeligt, når det nu handler om så store summer. Men der vil altid være nogen, der bliver ramt.
Frygter udflytning af produktion
For landmand Christian Lund er der ingen tvivl om, at en nedskæring i støtten til store danske landbrug vil få konsekvenser.
- Fjerner vi bare EU-støtten, vil mælkeproduktionen og dele af dansk landbrug flytte til andre steder i verden, og så vil priserne på de produkter, vi sælger ude i butikkerne, også stige, siger Christian Lund.
Han frygter blandt andet, at en nedskæring i landbrugsstøtten til de store effektive danske landbrug vil føre til, at en del af produktionen af for eksempel mælk i stedet flyttes til Østeuropa.
I givet fald vil det få store konsekvenser for danske landdistrikter, advarer han.
- Vi er som landmænd med til at skabe liv ude i landdistrikterne. Så ved jeg godt, at hvis man bor inde i en storby, så kan man være lidt ligeglad med det, der foregår rundt omkring en.
- Men der tror jeg bare, at det danske landbrug har så dybe rødder i det danske samfund, at det er vigtigt, at vi står sammen om at bevare det.