I aftes meddelte den amerikanske præsident, at USA trækker sig ud af den historiske atomaftale, som blev indgået med Iran i 2015.
Det gjorde han blandt andet med ordene:
- Hvis jeg lod den stå, så ville der hurtigt udvikle sig et våbenkapløb i Mellemøsten, fordi alle ville have atomvåben, lød det fra Donald Trump.
Vi har bedt DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, og antropolog, Ph.D. og uafhængig Iranekspert Janne Bjerre om at forklare, hvordan det hele hænger sammen
Er det rigtigt, at der ville udvikle sig et våbenkapløb i Mellemøsten med den aftale, som Trump lige har forladt?
Steffen Gram, International korrespondent i DR Nyheder:
- Det er en amerikansk fortolkning af situationen. Sådan som aftalen har ligget, er der ikke nogen risiko for, at Iran får atomvåben. I indledningen til aftalen står der endda, at Iran slet ikke ønsker et kernevåben. Det er der, at fortolkningen kommer ind i det.
- Trump siger: Vi har jo bevis for, at Iran løj om sit atomprogram indtil 2003. Og vi står i den situation, at aftalen udløber om syv år, og hvis det på et tidspunkt derefter passer iranerne at erhverve sig et atomvåben, så kan de gøre det.
- Og når Israel og Iran har atomvåben, vil Saudi-Arabien også have det. Jeg er overbevist om, at det er sådan Trump-regeringen fortolker situationen.
Janne Bjerre, antropolog, Ph.D. og uafhængig Iranekspert:
- Atomaftalen satte jo netop en prop i Irans atomprogram og udover den her første fase, hvor Iran er underlagt historisk stram kontrol, så skal man huske, at Iran ifølge aftalen også skal tilgå det, der hedder tillægsprotokollen, som betyder, at Iandet aldrig nogensinde må udvikle atomvåben.
- Så det med, at atomaftalen udløber lige om lidt, er faktisk forkert. Og hvad angår risikoen for at skabe et atomvåbenkapløb, så er problemet lige nu, at uden en atomaftale er der langt større risiko for – hvis ikke et atomvåbenkapløb, så i hvert fald et våbenkapløb.
Trump siger også, at "Iran misbruger aftalen", selvom observatører fra FN og selv USA’s egen forsvarsminister Mattis siger, at landet lever op til sine forpligtelser. Hvem skal man tro?
Janne Bjerre, antropolog, Ph.D. og uafhængig Iranekspert:
- Vi bliver nødt til at tro på det internationale atomenergiagentur, som har til opgave at kontrollere Iran. De har i 11 rapporter sagt, at Iran lever helt og fuldt op til deres forpligtelser – og det bliver vi nødt til at stole på.
- Det er også værd at bemærke, at både den amerikanske og israelske efterretningstjeneste faktisk siger, at Iran lever op til sine forpligtelser.
Steffen Gram, international korrespondent i DR Nyheder:
- Hvis man tager den erklæring, som Trump læste op i går, så var det et sammenskriv af hans mistillid til både atomaftalen og til den måde, som Iran agerer på i Mellemøsten - altså at de tester ballistiske missiler og krydsermissiler, støtter terrorgrupper, og så videre.
- Alt det, som Donald Trump talte om i går, er den helhed, han ser. Og det er den helhed, han gør op med. For det er fuldstændig rigtigt, som Janne Bjerre siger, der er intet bevis for påstanden om, at Iran bryder atomaftalen. Men aftalen er simpelthen ikke tilstrækkelig for Trump og hans regering.
Hvad er det USA vil opnå ved at opsige aftalen?
Steffen Gram, international korrespondent i DR Nyheder:
- Det handler i sidste ende om en ideologisk konflikt med det iranske styre. Og om i sidste instans at gennemtvinge et regimeskifte, at få det iranske samfund til at skifte sit eget styre og få lagt låg på alt det, som Iran gør i blandt andet Syrien og Yemen. Det er den vej, man skal se Trumps rationale for alt det, han gør i øjeblikket.
Janne Bjerre, antropolog, Ph.D. og uafhængig Iranekspert:
- Donald Trump påstår, at han vil lave en ny aftale, men jeg er i tvivl om han overhovedet er klar til at lave nogen som helst form for aftale med Iran.
- Det var også det, der var tvivlen, da Israel var stærkt kritisk overfor atomaftalen i 2015 – hvad vil overhovedet tilfredsstille USA og Israel, andet end at regimet bliver fjernet i Teheran? Jeg har svært ved at se Trump sidde ved det samme forhandlingsbord som nogen former for islamisk regime.
EU og Iran har sagt, at de bliver i atomaftalen. Men kan den overhovedet eksistere uden USA?
Steffen Gram, international korrespondent i DR Nyheder.
- Det er meget tvivlsomt, om man kan undgå en vældig konflikt mellem Europa og USA om de her sekundære sanktioner. Vi står med en præsident, hvis doktrin, hvad angår USA’s position i verden, er, at vi har venner og vi har modstandere – og hvis nogle, der var vores venner i går, ikke gør som vi siger, eller vi ikke kan blive enige om en linje, så bliver de vores modstandere.
- Og der er i dag allerede rigeligt med kontroverser på vej mellem EU og USA, blandt andet på handelsområdet. Så om man er klar til at tage det opgør til fordel for Iran, er også en cost-benefit analyse for EU, hvor også en voksende ustabilitet i Mellemøsten og risikoen for nye flygtningestrømme og nye krige spiller ind.
Janne Bjerre, antropolog, Ph.D. og uafhængig Iranekspert:
- Det kommer meget an på, hvad Europa kommer til at gøre i den her situation, og ikke mindst, hvad de kan tilbyde iranerne af økonomiske incitamenter og beskyttelse mod de sekundære sanktioner.
- Så spørgsmålet er: Hvor samlet står Europa? Hvor høj en prioritet vil det her have? Det har en høj prioritet, men der er samtidig et stort pres fra USA, og spørgsmålet er, om Europa kan modstå det pres.
- For Iran vil det formentlig være en form for cost-benefit analyse. Hvis de stadigvæk kan have en samhandel med Europa, og hvis deres olieeksport til Europa ikke bliver fuldstændig blokeret, så tror jeg, der vil være stor interesse for at blive i aftalen.