EU-korrespondent: Trumps farvel til atomaftale er en mavepuster til Europa

ANALYSE Beslutningen om at trække USA ud af atomaftalen med Iran sætter forholdet til EU under pres.

For blot to uger siden forsøgte den franske præsident, Emmanuel Macron (t.h.) at overtale sin amerikanske modpart, Donald Trump, til at blive i atomaftalen. (Foto: © JOSHUA ROBERTS, Scanpix)

Da den amerikanske præsident Donald Trump i går meddelte, at han trækker USA ud af atom-aftalen med Iran, sendte han ikke kun chokbølger afsted mod Mellemøsten.

Han sendte samtidig et klart budskab tværs over Atlanten til Europa.

- Jeg sender en vigtig besked om, at USA ikke længere sender tomme trusler. Jeg holder, hvad jeg lover.

Beslutningen er en mavepuster til Europa, som i den seneste tid har forsøgt at overtale den amerikanske præsident til at holde fast i aftalen.

Det fortæller Karin Axelsson, DR's EU-korrespondent, fra Bruxelles.

- Det er mindre end to uger siden, vi så Donald Trump og Emmanuel Macron stå og kramme og kindkysse og erklære, hvor tætte bånd de havde over Atlanten. Her var et af de mest indtrængede budskaber fra Macron: Stå nu fast på Iran-aftalen og lad os bygge ovenpå den.

- Det samme budskab kom Angela Merkel med to dage senere, og for et par dage siden også den britiske udenrigsminister, Boris Johnson. Det var Trump tilsyneladende rimelig iskold over for - han havde allerede truffet en beslutning, som gik i den stik modsatte retning.

Svært at trænge igennem

Beslutningen sætter det transatlantiske diplomatiske forhold under stærkt pres.

Set fra Bruxelles er det nemlig svært at forestille sig, at Trump overhovedet vil lytte til Europa - hvis han ikke har været lydhør denne gang.

- En ting er, at Trump ikke lytter Rusland og Kina, når det kommer til atomaftalen, men man havde nok forventet, at han ville lytte til de andre parter i den her aftale – hvilket er EU, som sidder for bordenden og håndterer aftalen, og så Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

- Men i stedet har han valgt at prioritere egne valgløfter og intern indenrigspolitik. Det gør, at man i Bruxelles tænker, at det bliver svært at trænge igennem til Trump, uanset hvad det handler om - når man ikke engang kan det, når det handler om en aftale, som USA selv har været med til at forhandle på plads.

Står og falder med Iran

Der er dog stadig håb for, at aftalen kan leve videre.

Set fra EU's side falder aftalen først på gulvet, hvis Iran trækker sig.

Af samme grund har EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, allerede meldt ud, at EU står fast på aftalen.

Den samme melding kom i en fælleserklæring fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Samtidig opfordrede de indtrængende Iran til ikke at overreagere og fortsat leve op til aftalen.

- Det mener EU, at Iran gør, fordi det er de meldinger, man får fra Det Internationale Atomagentur, som holder øje med dem. Så længe Iran gør det, er der fra et europæisk synspunkt ikke nogen grund til at skrotte aftalen – men derimod forsøge at forbedre den ved at lægge noget ovenpå det, man har i forvejen.

Så længe Iran fortsat er med i aftalen, kan den sådan set fortsætte med resterende parter.

Selvom USA melder sig ud.

- Men hvis Iran også begynder at overreagere, så er der ingen aftale tilbage. Sker det, er der risiko for, at spændinger igen bryder løs igen i regionen.

- Og så er der selvfølgelig det økonomiske aspekt: At det skader europæiske virksomheder, at det økonomiske samarbejde strammer til igen, at investeringslysten forsvinder og bliver erstattet med usikkerhed og uforudsigelighed.

De sekundære sanktioner

Det kan dog få alvorlige konsekvenser for EU, hvis de vælger at blive i aftalen.

USA har nemlig givet klart udtryk for, at også europæiske virksomheder og banker skal trække sig ud af Iran om senest seks måneder – ellers kan de blive ramt af af såkaldte sekundære sanktioner.

- Det er helt absurd, hvis USA begynder at straffe de europæiske parter for at overholde en aftale, som USA selv har været med til at forhandle hjem. Og det er derfor, udmeldingen i den grad skaber usikkerhed her i Bruxelles – altså udsigten til, at USA lufter nye sanktioner overfor parter, der samarbejder med Iran.

- Hvad der ligger i det, ved vi ikke præcis endnu, men hvis det handler om at straffe virksomheder, der handler med Iran, så begynder det at gøre rigtigt ondt, for i Europa har man meget større samhandel med Iran, end man har i USA, siger Karin Axelsson.

Alligevel er man i EU klar til at kæmpe til sidste blodsdråbe for at bevare atomaftalen med Iran.

- Set fra Bruxelles har man et endnu værre scenario, hvis først den aftale ryger på gulvet.