Juha Järvinen sidder på gulvet, flankeret af sin fireårige søn, Aamos, og en kæmpe bunke Lego-klodser.
De seneste fem år har han været arbejdsløs, efter hans firma gik konkurs, men de næste to år kan han kalde sig borgerlønsmodtager.
Juha Järvinen er en af de 2.000 tilfældigt udvalgte finske arbejdsløse, der i de næste to år vil modtage, hvad der svarer til 4.200 danske kroner om måneden. Juha Järvinens kone arbejder, familien modtager også børnefamilieydelse til de i alt seks børn. De penge bliver der ikke rørt ved, og derved er familiens samlede økonomi således uforandret.
Men for Juha Järvinen er forskellen til at få øje på: Han skal ikke længere søge job, han skal heller ikke i aktivering, og kan han tjene penge ved siden af, så får han lov til at beholde dem.
- At tjene penge ved siden af i det gamle system er besværligt. Man skal udfylde alle mulige papirer og bureaukratiet betyder, at næste ydelse kan blive forsinket. Jeg blev virkelig glad, da jeg fik besked om, at jeg var blevet udvalgt, siger han.
Kompliceret og bureaukratisk system
Det er efter en årelang politisk debat i Finland, at de finske politikere nu tager skridtet og lancerer et socialt eksperiment, der har vakt international opsigt.
Det er nemlig det første landsdækkende eksperiment med borgerløn til arbejdsløse.
Flere andre lande har lokale eksperimenter med borgerløn, men for de finske politikere var det afgørende, at det blev gennemført på national basis. På den måde kan de sikre sig, at lokale forandringer - en virksomhed, der åbner eller en, der lukker – ikke ”forurener” det endelige resultat.
- Vi har et kompliceret og bureaukratisk system, der betyder, at det nogle gange ikke kan betale sig økonomisk for arbejdsløse at tage freelancearbejde eller deltidsjobs. Og da denne regering har som sit mål at prøve tingene af, så mener vi, at tiden er moden til at se, om vi kan få nogen ud af arbejdsløshed på denne måde, siger den finske social- og sundhedsminister, Pirkko Mattila.
Skabt debat i Finland
Indtil nu har det været sådan, at cirka én ud af tre arbejdsløse vil få et job i løbet af en toårig periode. Lige så mange vil miste det. Den finske arbejdsløshed ligger nogenlunde fast på otte procent.
Eksperimentet koster i princippet dermed kun penge, hvis det bliver en succes, altså hvis flere kommer i arbejde. Så får de lov til at beholde ydelser, de ellers ville have mistet.
Naturligt nok har borgerlønnen fået gang i debatten i Finland.
Mange har svært ved at sluge, at det offentlige udbetaler penge uden nogen som helst form for betingelser. Andre frygter, at det vil få skatterne til at stige hos den arbejdende del af befolkningen.
Og den finske fagbevægelse havde langt hellere set, at politikerne havde lagt trangen til at eksperimentere til side og i stedet at havde brugt energien på at modernisere det sociale system:
- Vi mener, at betingelser er grundlaget for at have et system, der fungerer. Det ville være en bedre løsning at modernisere det system, vi har nu, og gøre det mere fleksibelt. Som borgerlønnen ser ud nu, vil forskerne om to år sikkert synes, det er vældig interessant at studere resultaterne. Det vil give os viden om, hvordan socialpolitikken fungerer – men det bliver ikke noget, vi kan bruge i det virkelige liv, siger Ilkka Kaukoranta, økonom i finsk LO.
Om Juha Järvinen bliver en del af en finsk succeshistorie, må omverdenen vente to år på at få svar på. Selv håber han, at det her er et skridt på vejen. Ud af arbejdsløsheden.
- Jeg vil gerne i gang igen, måske finde en partner og starte et lille firma igen. Og så føler jeg, at jeg nu har fået min værdighed tilbage, siger han.