Franske socialister står til kæmpe vælgerlussing: Ny præsidentkandidat skal gå planken ud

De franske socialister forventes i aften at vælge ukendte Benoît Hamon som præsidentkandidat, men mange parlamentsmedlemmer nægter at støtte ham.

  • Jean-Christophe Cambadélis under interviewet i Socialistpartiets hovedkvarter inde i Paris. (Foto: © Bjørn Willum, DR)
  • Socialistpartiets 33-årige lokalformand, Oumarou Doucouré, i den parisiske betonforstad La Courneuve. (Foto: © Bjørn Willum, (c) DR)
  • Den førende kandidat ved primærvalget, Benoît Hamon, afgiver sin stemme ved franske primærvalg. (Foto: © Philippe Wojazer, (c) DR/Scanpix)
  • Partiformand for det franske socialistparti Jean-Christophe Cambadélis. (Foto: © GEOFFROY VAN DER HASSELT, AFP or licencors)
1 / 4

Der var engang, hvor franske præsidentvalg var et opgør mellem en kandidat fra højre og en kandidat fra venstre - begge udpeget bag lukkede døre.

Sådan er det ikke længere.

Når det franske Socialistparti i aften offentliggør navnet på den mand, der skal repræsentere partiet ved forårets præsidentvalg i Frankrig, er han udpeget ved et primærvalg hvor alle franskmænd har kunnet stemme.

I hvert fald alle, der vil skrive under på, at de "identificerer sig med venstrefløjens ideer", og betaler én euro til at afholde valghandlingen.

Og for første gang siden partiet blev stiftet officielt i 1971, har dets præsidentkandidat udsigt til ikke at få et ben til jorden i de efterfølgende tre måneders valgkamp.

Så stor er skuffelsen med den siddende socialistiske præsident, Francois Hollande, at han sidste måned selv opgav at genopstille.

Skuffede vælgere

- Folk er skuffende. De har ikke lyst til at stemme på Socialistpartiet igen, fordi de føler sig snydt, forklarer Oumarou Doucouré, partiets 33-årige lokalformand i den parisiske betonforstad La Courneuve.

Den parisiske betonforstad hører til blandt Socialistparties højborge. Foran den lokale skole tager mange mødre og fædre da også villigt en løbeseddel fra Doucouré, der opfordrer til at møde frem og stemme ved anden og afgørende runde af det socialistiske primærvalg i dag.

Men mange udtrykker skuffelse over Hollandes fem år ved magten. Skatterne er steget, det samme er arbejdsløsheden, mens pensionsydelserne har været for lave, og arbejdstagernes rettigheder er blevet udhulet, lyder det.

- Han lovede masser af ting. Og han holdt dem ikke, da det kom til stykket, lyder det fra pensionisten Marguerite Marche, der venter ved et busstoppested nær skolen.

Da første runde af Socialistpartiets primærvalg løb af stablen sidste søndag, mødte 1,7 million op. Langt fra de 2,7 million, der for fem år siden var med til at udpegede Francois Hollande som præsidentkandidat.

- Der er mistænksomhed over for partiet, fordi folk er skuffede. Derfor er der færre folk. Der er heller ikke den entusiasme, som der var i 2011. I 2011 sagde folk til sig selv, at de var med til at vælge republikkens næste præsident, forklarer Doucouré.

Det gør de ikke denne gang.

Hvis der var valg i morgen, ville Socialistpartiets præsidentkandidat - uanset hvem det bliver - komme ind på en mager femteplads med under 10 procent af stemmerne, hvis man skal tro en række meningsmålinger.

Global tilbagegang

I et af Paris' pænere kvarterer finder man bag en sikkerhedssluse med tykke jernstænger et smukt og velholdt palæ, der huser hovedkvarteret for "Le Parti Socialiste".

På øverste etage med udsigt til en brostensbelagt gård, hvor partiets spidser har ladet sig hylde efter valgsejre, afviser partiformand Jean-Christophe Cambadélis rygter om Socialistpartiets snarlige bortgang.

- Det er et parti, der ikke er gældsat, i modsætning til samtlige andre franske partier. Se det smukke hus som vi befinder os i. Det er os, der ejer det. Man skal ikke forveksle valgnederlag med tilintetgørelse af et parti, siger Cambadélis med et smil.

- I bund og grund er det, som sker for Socialistpartiet, det samme som det, der sker for alle progressive partier på verdensplan. Se på, hvad der er sket for det demokratiske parti i USA, hvor Hillary Clinton ikke kunne holde stand mod Donald Trump. Se på Labour.Se på Sigmar Gabriel, der ikke kunne genopstille som de tyske socialdemokraters formand, Mateo Renzi i Italien, det Spanske Socialistiske Arbejderparti og socialdemokraterne Pasok i Grækenland.

Frygter Marine Le Pen

Hvorfor går det så dårligt for den socialistisk-socialdemokratiske familie?

- For det første på grund af en konfrontation med international konkurrence. Dernæst fordi arbejdsløsheden er massiv. Og for det tredje fordi vi har ni millioner fattige i Frankrig, der lever udsat. Alt det kombineret gør, at Socialistpartiet, der tidligere virkede moderne og beskyttende, ikke længere virker moderne og beskyttende, siger Cambadélis.

Han mener, at den udhuling af lønmodtagernes sociale rettigheder, der i konkurrenceevnens navn har fundet sted over store dele af Europa, giver vind i sejlene til højrepopulister.

I modsætning til det store flertal af partikammeraterne frygter han således reelt, at det højreradikale parti Front Nationals leder, Marine Le Pen, kan vinde præsidentvalget ved at appellere til lønmodtagerne.

- Progressive strømninger har domineret venstrefløjen siden begyndelsen af 1960erne. I dag er den domineret af en national-populistisk bølge i hele verden. Velfærdsstatens krise giver den ikke længere mulighed for at beskytte lønmodtagerne. Man skal opfinde et nyt system. Og når lønmodtagerne skal vælge mellem mellem nationalpopulisterne, der siger 'luk grænserne, vi beskytter Jer', og socialdemokraterne, der siger 'lad os udhule det sociale sikkerhedsnet, så får vi gang i økonomien, hvilket beskytter Jer', ja så foretrækker lønmodtagerne dem der siger 'luk grænserne'.

Universalløn

I Jean-Christophe Cambadélis' øjne er der således brug for en ny form for social beskyttelse, der holder hånden under alle i samfundet: En form for borgerløn.

Et koncept, som den førende kandidat ved primærvalget, Benoît Hamon, har ført kampagne på under navnet 'universalløn'.

Til at begynde med er idéen, at unge mellem 18 og 25 år - en aldersgruppe der er hårdt ramt af arbejdsløshed - skal have en fast ydelse hver måned. På sigt skal dækningen udvides så alle franskmænd modtager omkring 5.000 kroner om måneden.

Mens partiets vælgere i dag ventes at kåre Hamon som partiets præsidentkandidat med stort flertal, er modstanden mod Hamon og universallønnen udbredt blandt partiets ministre og folkevalgte medlemmer af Nationalforsamlingen.

Hamons hovedmodstander ved primærvalget, tidligere premierminister Manuel Valls, har kaldt projektet for "urealistisk og umuligt at finansiere" og advaret om, at en universalløn vil "medføre højere skatter og ruinere vores budget".

I tilfælde af Hamons valgsejr har Valls lovet, at han vil opføre sig "loyalt" og standse den offentlige kritik af sin rival. Men han nægter omvendt at støtte partikammeratens præsidentvalgkamp, hvilket ellers er kutyme.

Og i Nationalforsamlingen arbejder socialistiske parlamentsmedlemmer dage på en erklæring, hvor de vil kræve retten til heller ikke at skulle bakke op om Hamons præsidentkandidatur.

Kritikerne ventes altså i bedste fald at se passivt til, mens Hamon går ned ved præsidentvalget. For bagefter at kunne sætte sig på partiapparatet, og med det medlemskartoteket, det smukke hovedkvarter og partiets pengekasse.

Så nok er det franske Socialistparti sygt, men det er stadig vel i live, konkluderer venstrefløjsavisen Libération:

- Det bedste bevis på, at Socialistpartiet ikke er dødt, er, at alle socialisterne ønsker at tage kontrol over det fra og med søndag aften.