Politikerne ryster på hovedet over ideen. Faktisk har de allerede sagt nej. Men borgerne i Schweiz har talt: De vil have lov at stemme om at indføre en borgerløn, og hvis de siger ja, er politikerne nødt til at gøre det samme.
Grundtanken er i virkeligheden forholdsvist simpel, forklarer én af initiativtagerne bag folkebevægelsen for borgerløn i Schweiz, Enno Schmidt. Alle skal tjene en minimumløn på 2.500 schweizerfranc.
- Det vil give mere tid til familien, mere tid til at tage en uddannelse, og så fjerner det presset for at have et arbejde med mange timer, så man kan bruge tiden på at udvikle nye forretningsideer, siger han.
Dropper ikke jobbet
I praksis betyder det, at hvis man eksempelvis har et studie- eller deltidsjob, der ikke giver op til 2.500 schweizerfranc i løn, så får man suppleret lønnen. Og har man slet ikke noget job, så får man hele beløbet udbetalt af staten. Tjener man mere, så får man ingenting.
Men Enno Schmidt tror ikke, det vil få nogen til helt at droppe jobbet.
- Hvis du har et job, så er det en del af din identitet. Faktisk viser vores rundspørger, at 90 procent ville beholde deres job, selvom de kunne få en borgerløn uden at arbejde, siger Enno Schmidt.
Men han er overbevist om, at det ville give et pusterum til trængte børnefamilier, studerende og selvstændige iværksættere, der arbejder på nye forretningsideer.
Folkebevægelsen mod politikerne
Det er en radikal tanke, og den er opstået blandt kunstnere og intellektuelle i Schweiz - bestemt ikke i parlamentet. Faktisk er folkeafstemningen den 5. juni udelukkende blevet en realitet, fordi det i Schweiz er muligt at få en direkte folkeafstemning om et lovforslag, hvis man kan samle 100.000 underskrifter bag forslaget.
Enno Schmidt og hans partnere har samlet over 120.000 underskrifter og indsamlet mere end 200.000 euro til at føre kampagne for via private donationer.
- Jo, det er da radikalt. Men det var også en radikal tanke at afskaffe slaveriet og indføre menneskerettigheder – og engang virkede idéen om at kunne flyve fuldstændig utænkelig. I dag tager vi den slags for givet, siger Enno Schmidt.
Verdens største banner
På trods af opbakningen, så er det op ad bakke at få befolkningen med. Den seneste meningsmåling viser, at omtrent hver fjerde vil stemme ja til at indføre borgerlønnen, der blandt andet skal finansieres over skatten. Regeringens beregninger viser, at en statsfinansieret minimumsløn på de 2.500 schweizerfranc vil kræve en skattestigning på omtrent 8 procent.
Men Initiative Gründeinkommen, som Enno Schmidt og flere hundrede andre schweizere arbejder for, har ikke givet op. Faktisk forsøger de at slå verdensrekorden ved at installere det største politiske reklamebanner nogensinde – midt i Genéve. Banneret er på størrelse med en fodboldbane, 8.000 kvadratmeter, og stiller det store spørgsmål: Hvad ville du lave, hvis der var taget hånd om din indkomst?
Et stort spørgsmål at besvare, men spørgsmålet er i virkeligheden, om det mon er nok til at vinde en folkeafstemning om tre uger.
Tænk nyt og vis tillid
Det lyder som et slogan, der ville gøre selv Alternativet herhjemme grønne af misundelse, men det er hele budskabet bag kampagnen om at indføre borgerløn: Der skal tænkes nyt, og vi er nødt til at stole på hinanden. Vi udvikler os nemlig ikke og kan ikke tænke mere kreativt, bare fordi vi arbejder flere timer, lyder det fra Enno Schmidt.
- Tankegangen er helt forkert, når vi tror, nogen vil udnytte systemet. Rigtig mange siger til mig, at de aldrig ville undvære deres job, men at de tror, alle de andre bare ville holde op med at arbejde. Men vi er nødt til at udvikle os. Lad os nu være lidt modige og vise hinanden tillid, siger han.
Selvom alt tyder på et nej til forslaget om at indføre borgerløn den 5. juni, så er foreningen bag initiativet ikke indstillet på at give op. Så vil de arbejde endnu hårdere for endnu en afstemning.
- Det vil blive indført om fem eller ti år, det er jeg sikker på. Uanset hvad, så har vi skabt en global debat og bevægelse. Så selvom det bliver et nej, så har det været en stor succes, siger Enno Schmidt.