I dag er Island et af de eneste lande i verden, der stadig tillader at fange hvaler kommercielt – udelukkende for at sælge hvalens kød videre.
Island har siden 2006 fanget finhvaler med et kommercielt formål.
Sæsonen for at fange finhvaler i Island sluttede officielt i onsdags, og samtidig udløb Islands eneste hvalfangers licens til at fange finhvalen.
Hvert år sætter den islandske regering kvoter for det antal hvaler, som hvalfangerfirmaet må fange. I 2018 måtte de fange 191 hvaler - 45 flere end det endelige antal fangede hvaler.
Hvorfor Island stadig fanger finhvalerne, alene for at sælge kødet videre og til trods for et internationalt stop, er der derfor flere årsager til.
Men lokal bæredygtighed er et af de vigtigste argumenter for islænderne i kampen om at jage eller ikke at jage de enorme pattedyr.
Finhvalen betragtes globalt set som en truet dyreart på Den Internationale Union til Bevaring af Naturens (IUCN) rødliste over truede dyrearter.
Som alle andre store hvaler er finhvalen gennem tiden blevet jaget af kommercielle hvalfangere.
Fangsten af finhvalerne har medført, at bestanden på verdensplan er reduceret med op mod 50 procent siden begyndelsen af 1900-tallet. Værst er det gået det ud over finhvalerne på den sydlige halvkugle.
I dag mener man, at der findes omkring 150.000 finhvaler verden over.
Men det er et usikkert tal, fordi finhvalerne lever som de gør – under vand og kun med få dyk op til overfladen.
Der findes omkring 40-50.000 finhvaler i Nordatlanten, hvor Island fanger finhvalerne. Bestanden er relativ stor og derfor også sund, mener forskere.
Derfor er den nordatlantiske bestand listet som ’næsten truet’ på IUCN’s rødliste.
På den ene side vokser antallet af finhvaler i Nordatlanten, men på den anden side er bestanden mindre, end før man begyndte at fange finhvaler.
Det er årsagen til, at IUCN lister finhvalen anderledes i Nordatlanten end i resten af verden.
Den islandske regering tillader derfor fangst af finhvaler på Island, på trods af et internationalt stop, fordi de mener, at den lokale bestand omkring Island er sund.
Når Island vælger at fange finhvalerne omkring Vestisland, trodser de et internationalt moratorium - altså en midlertidig standsning, som blev indgået af medlemslandene i Den Internationale Hvalfangstkommission i 1986.
Fire år forinden var finhvalerne blevet fredet.
Moratoriet var ment som et 10-årigt midlertidigt stop for al kommerciel hvalfangst. Det er dog aldrig blevet ophævet, og derfor er det i dag ikke velset at fange finhvalerne til kommerciel brug.
Den Internationale Hvalfangstkommission er en frivillig politisk organisation, og som medlemsland er man hverken bundet af at være med eller følge de beslutninger, som organisationen tager.
Island er dermed medlem af Den Internationale Hvalfangstkommission i protest og kan fortsætte deres fangst af finhvaler - uagtet resten af IWC's fordømmelse.
Modsat Island mener Den Internationale Hvalfangstkommission ikke, at bestanden af finhvaler er kommet sig efter årtiers overfangst af finhvalerne.
Finhvalen er jordens største pattedyr efter blåhvalen og har fået sit navn efter finnen på hvalens ryg, som er nem at spotte.
Hvalen er både sort, brunlig og hvid og har furer på bugen fra hovedets forkant til omkring navlen.
En voksen finhval bliver typisk mellem 18 og 24 meter lang og vejer 80-90 ton. Finhvalen svømmer op til 40 kilometer i timen og er dermed en af de hurtigst svømmende hvaler.
På dansk kaldes finhvalen også sildehval, da dens føde er sild og brisling.
Hunnerne er en smule større end hannerne, og finhvaler på den sydlige halvkugle er større end dem på den nordlige halvkugle.
Se mere om den islandske hvaljagt i mini-dokumentaren "Horisont: Må man dræbe hvaler?" på DRTV.