En lille time nord for Reykjavik i Island er Hvalur 8 netop på vej ind gennem det blikstille efterårsvand i Hvalfjordur. Skibet har været på hvaljagt, og i dag havde de heldet med sig.
Finhvalen er verdens næststørste pattedyr og en truet dyreart på verdensplan. Alligevel ankommer Kristjan Loftssons hvalfangerskib i dag med to døde finhvaler på skibets ene side.
De er på vej ind til hvalfirmaet Hvalurs hvalfangerstation for enden af den islandske fjord. Her står 75-årige Kristjan Loftsson i sin beigefarvede frakke og venter på, at skibet ankommer med dagens fangst.
- Det er ressourceudnyttelse for mig. Hvis der er en sund bestand af hvaler, hvorfor så ikke udnytte dem, siger hvalfangerstationens direktør, Kristjan Loftsson.
Han er Islands ukronede hvalkonge og en af verdens sidste kommercielle hvalfangere. I mere end 30 år har han fanget hvaler fra hvalstationen nord for Reykjavik. Hans familie har været hvalfangere endnu længere.
- Vi har været på den her lokation siden 1948, hvor vi startede virksomheden, siger Kristjan Loftsson, mens han viser rundt på hvalfangerstationen.
Han er omgivet af lave hvide industribygninger midt i den islandske fjeldnatur og direkte ned til den fjord, hvor de to dræbte finhvaler om lidt skal trækkes op fra.
Siden sæsonens begyndelse i juni har Kristjan Loftssons to skibe fanget 146 hvaler.
Bestanden er sund
I dag er Island et af de eneste lande i verden, der stadig tillader at fange hvaler udelukkende for at sælge hvalens kød videre. Og selvom flere miljøorganisationer tager afstand fra Kristjan Loftssons fangst af finhvaler, er hans virksomheds fangster lovlige i Island.
Ifølge den islandske regering er bestanden af finhvaler omkring Island sund.
Der er masser af dem, og de lever godt, siger de. Og netop dét er både regeringens og Kristjan Loftssons argument for stadig at jage hvalerne.
- Hvis hvalbestanden er sund, kan du fange hvalerne bæredygtigt, og så fanger du dem. Hvis det ikke er bæredygtigt, så fanger du dem ikke. Så simpelt er det, siger Kristjan Loftsson.
Men den vurdering går mod den Internationale Hvalfangstkommissions moratorium på kommerciel hvalfangst. Islandske Hvalur fanger derfor hvalerne på trods af et mangeårigt internationalt stop af kommerciel hvalfangst.
Lovlig hvalfangst i Island
- •
I dag er Island et af de få lande i verden, hvor det stadigt er tilladt at fange hvaler udelukkende for at sælge kødet videre. Udover Island er det kun i Norge, at det ellers er tilladt at drive kommerciel hvalfangst
- •
I 1982 vedtog den Internationale Hvalfangstkommission at indføre et moratorium, et midlertidigt stop, på kommerciel hvalfangst.
- •
Island anerkender ikke hvalfangstkommissionens moratorium og henviser til, at bestanden er sund i Nordatlanten. Det er blandt andet derfor, at kommerciel hvalfangst er lovligt i Island.
- •
Også Japan fanger finhvalerne - under dække af videnskabelige formål. Det er dog almindelig kendt, at en stor del af hvalkødet ender med at blive solgt videre og spist.
- •
Kilde: The Guardian
Hvalfangerens mangeårige fjende
Kristjan Loftsson er en mand, som mange hader og foragter.
I en lille træhytte tæt på hvalfangerstationen spejder britiske Karen Kermode ud over den morgenstille hvalfjord. Solen er kun lige stået op, men for Karen Kermode begynder dagens arbejde tidligt.
Gennem kikkerten får hun pludseligt øje på Kristjan Loftssons hvalskib med de to døde hvaler på siden. De er flere hundrede meter væk, men Karen Kermode er ikke i tvivl.
- Se, hvem der er tilbage! siger hun, og få minutter efter er både hun og hendes kollega Josh Riley på vej mod den bakketop, hvorfra de skal dokumentere, hvad der foregår på hvalfangerstationen.
Både Karen og Josh er klædt i sort. Deres matchende huer og sweatshirts er udsmykket med dødningehoveder med hvaler i panden, en hyrdestav og en trefork. Med deres kameraer, mobiler og matchende påklædning skiller de to aktivister sig ud i den islandske natur.
Britiske Karen Kermode og Josh Riley er frivillige for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd UK. Sammen med andre aktivister kæmper de hver dag for bevarelsen af vilde havdyr.
- Det her er nødt til at stoppe nu. Det er helt umenneskeligt at dræbe de her hvaler, siger Karen Kermode.
Se hvordan Karen og Josh dokumenterer hvalfangernes aktiviteter her:
Om få dage udløber Kristjan Loftssons licens til at jagte hvaler.
For Karen Kermode og Josh Riley er det nogle afgørende dage. De kæmper netop nu mod, at Kristjan Loftsson får fornyet sin licens til at fange hvaler.
- Folk som ham kan slippe afsted med alting. Han er ligeglad, siger Josh Riley.
Kampen om Islands finhvaler fortsætter
Tilbage ved hvalstationen er skibet ved at lægge til kaj. Nu skal de to døde finhvaler op på land, så hvalstationens mange medarbejdere kan skære hvalerne op.
Mens Kristjan Loftssons medarbejdere kæmper med at trække de 20 meter lange og tunge finhvaler op på hvalstationens område, står Karen Kermode og Josh Riley bag stationens afspærringer ikke langt derfra.
Se hvordan hvalfangerne arbejder i videoen her:
De to aktivister livestreamer Hvalurs arbejde, så Sea Shepherd UK's 139.000 følgere på Facebook kan følge med live.
- Vi vil ikke have at flere finhvaler skal slagtes på den her måde, siger Josh Riley.
Men for Kristjan Loftsson betyder Sea Shepherds tilstedeværelse ved hvalstationen ikke det store for hvalstationen og den mangeårige familietradition for fangst af finhvaler.
- Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om de er her eller ej, siger Kristjan Loftsson.
Kampen om finhvalerne fortsætter. Du kan se meget mere om Kristjan Loftsson og Sea Shepherds kamp mod hvalfangerne i "Horisont: Islands omstridte hvalfanger" i aften klokken 21.55 på DR1.
Hvad synes islænderne?
- •
I mange år har den islandske opbakning til den kommercielle hvalfangst været høj.
- •
En meningsmåling fra juni i år viser, at der nu er dødt løb mellem modstanderne og tilhængerne af den kommercielle hvalfangst.
- •
34 procent af islænderne er imod landets hvalfangst, 34 procent er for hvalfangsten, mens de sidste 31 procent ikke har taget stilling.
- •
Tre procent af befolkningen skal ifølge den seneste måling have købt hvalkød seks gange eller mere over det sidste år.
- •
Kilde: Market and Media research