Faustine Bas-Defossez havde nærmest frygtet det værste.
Og hun var da også en smule nervøs, da hun en formiddag i midten af juli kastede sig over Ursula von der Leyens nye politiske prioriteter for EU, som netop var blevet offentliggjort.
Faustine Bas-Defossez er chef for natur, sundhed og miljø hos den store europæiske miljøorganisation European Environmental Bureau, der kan tælle Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Naturfredningsforening blandt sine flere end 180 medlemmer.
Blikket var derfor stift rettet mod alle de passager i det 31 sider lange dokument, hvor den kristenkonservative kommissionsformand kom ind på den grønne omstilling.
For både kampen mod klimaforandringerne og hele spørgsmålet om, hvordan man bedst beskytter Europas natur og biodiversitet, havde været nogle af de helt store ideologiske stridspunkter under EU-valget måneden forinden.
Og modstanden mod den grønne omstilling havde især været højlydt blandt Ursula von der Leyens egne kristenkonservative fæller og partierne på den yderste højrefløj, som var gået frem ved europaparlamentsvalget.
Rejsen er den samme
Men som Faustine Bas-Defossez fik tygget sig igennem prioriteterne, som skal udgøre det politiske fundament under den næste Europa-Kommission, begyndte der at falde lidt mere ro på.
For trods al kritikken og presset fra baglandet havde Ursula von der Leyen valgt at fastholde kampen mod klimaforandringerne som en af sine topprioriteter i de kommende fem år.
- Rejsen forbliver den samme, når det kommer til klimaet. Hun holder tydeligvis fast i, at 'den grønne pagt' er vejen frem, siger Faustine Bas-Defossez med henvisning til EU’s store klimaplan, hvis altoverskyggende mål er at gøre medlemslandene klimaneutrale i 2050.
Selvom Faustine Bas-Defossez efterlyser meget mere handling, når det handler om at styrke biodiversiteten, bekæmpe forurening og tage et opgør med skadelige kemikalier, så er hun med egne ord "mindre pessimistisk" end før.
- Især når man tænker på, hvilken vej det kunne være gået med valgresultatet, understreger hun.
Fokus på kerneopgaven
Det er hun ikke ene om.
I Danmark, der er blandt de mest klimaambitiøse lande i unionen, var der ligeledes stor lettelse – og overraskelse – efter Ursula von der Leyens prioriteter var blevet offentliggjort.
For også her var der mange politikere, interesseorganisationer, klimaeksperter og iagttagere, som forinden havde været nervøse. Især når det kommer til klimamålet for 2040, der endnu ikke er blevet forhandlet på plads, men som bliver afgørende for medlemslandenes videre vej mod klimaneutralitet om blot 26 år.
Mange havde frygtet, at Ursula von der Leyen var blevet presset til enten helt at droppe det eller til at skrue markant ned for ambitionsniveauet.
Men i dokumentet står det klart og tydeligt, at klimamålet skal tilføjes EU’s klimalov. Og målet er fortsat en reduktion af drivhusgasudledningerne med 90 procent i forhold til niveauet i 1990, som EU’s eget ekspertpanel også har foreslået.
- Når det kommer til biodiversitet og de aspekter af den grønne omstilling, er vi nok trådt et skridt tilbage. Men når det handler om kerneomstillingen af hele vores energiforsyning, så har vi stadigvæk i allerhøjeste grad foden på speederen, siger Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved German Marshall Fund samt Peterson Institute For International Economics.
Mindre 'Greta Thunberg', mere industri
Hos den grønne tænketank Concito er man enig i, at Ursula von der Leyen stort set fastholder retningen og tempoet for den grønne omstilling.
Men det sker af nogle andre politiske årsager end tidligere, forklarer Nicolai Bech Kofoed, der er senioranalytiker med særligt fokus på EU.
- Det handler meget mindre om 'Greta Thunberg' og om at redde verden, men mere om at skabe vækst og arbejdspladser, styrke EU's konkurrenceevne og borgernes købekraft samt at gøre os mindre afhængig af olie og gas fra resten af verden, siger han.
Når man gransker de politiske retningslinjer, bliver det netop tydeligt, at selve fortællingen om den grønne omstilling har ændret sig markant.
Hvor der for fem år siden var fokus på at bekæmpe klimaforandringerne for klimaets skyld, bliver omstillingen nu flettet ind i en større fortælling om at sikre vækst og styrke Europas konkurrenceevne.
Den helt store opgave for det kommende kommissærhold bliver nemlig at ruste de europæiske virksomheder til bedre at kunne konkurrere med især USA og Kina. Og ifølge Ursula von der Leyen bliver den grønne omstilling et centralt element i EU's nye industripolitik.
Atmosfæren er ligeglad
Nu lyder argumentet eksempelvis, at virksomhederne har brug for ren, hjemmeproduceret energi, så de ikke længere skal være afhængige af energikilder udefra. Ellers risikerer de igen at blive ramt af galoperende energipriser og tårnhøj inflation, som man så det i kølvandet på Ukraine-krigen, hvor medlemslandene fik rygende travlt med at løsrive sig fra russisk gas.
Derudover kan afhængighed af lande, der ikke er venligt stemte over for EU, skabe sikkerhedspolitiske problemer for medlemslandene. Derfor er den grønne omstilling nu også blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik, forklarer Nicolai Bech Kofoed.
Og det er også blevet et spørgsmål om forsknings- og innovationspolitik. For hvis ikke Europa fører an i udviklingen af fremtidens grønne teknologier, så vil europæerne også tabe den globale konkurrence med især kineserne og amerikanerne.
- Ursula von der Leyen gør det for at kunne få de forskellige politiske grupper i Europa med. Men atmosfæren er jo ligeglad med motivationen for skiftet fra sort til grønt. Det vigtigste er, at det bliver gjort – og at det sker hurtigt, understreger Nicolai Bech Kofoed.
De næste skridt bliver vigtige
Men ét er, hvad Ursula von der Leyen selv ønsker. Noget andet er, hvad der rent faktisk kan blive gennemført politisk set. Og her er Faustine Bas-Defossez fra European Environmental Bureau fortsat bekymret.
- De næste skridt bliver lige så vigtige, understreger hun.
Ved europaparlamentsvalget gik den store kristenkonservative EPP-gruppe nemlig frem, og den bliver nu umulig at komme udenom, når de politiske kompromiser skal strikkes sammen. Men spørgsmålet er, om det bliver gruppens grønne eller den sorte fløj, der får mest at skulle have sagt i forhold til klimapolitikken.
For det kan godt være, at Ursula von der Leyen valgte at alliere sig med venstrefløjsgruppen De Grønne frem for højrefløjspartierne, da hun i juli skulle sikre sig et flertal for at blive genudnævnt.
Men det var langt fra alle i EPP, der var enige i det valg, da partierne i De Grønne krævede klima-indrømmelser for at bakke op om hende. Og på den yderste højrefløj har partier som Dansk Folkeparti og franske Rassemblement National sagt, at de går efter at rulle hele den grønne pagt tilbage.
- Det er for tidligt at sige, hvor EPP-medlemmerne placerer sig. Men der var allerede nogen, som i den seneste periode begyndte at hælde mod højre. Og de brugte spørgsmålet om konkurrenceevne som en grund til at gøre det, siger Faustine Bas-Defossez.
Brug for tunge politikere
Derudover er det endnu uvist, hvem der får de forskellige poster på det kommende kommissærhold.
Forventningen er, at porteføljerne vil blive offentliggjort i næste uge. Og der bliver spekuleret i, om den danske kommissærkandidat, Dan Jørgensen (S), som har en fortid som blandt andet klima- og energiminister, kunne være i spil til en grøn kommissærpost - eksempelvis inden for energipolitik. Han har også selv indikeret, at han kunne være interesseret i en grøn post.
Kommissærholdet tegner til at blive noget mere højreorienteret end i dag, og ifølge Financial Times ønsker EPP-familien at have kontrollen med klimapolitikkerne. Men ifølge Faustine Bas-Defossez bliver det altafgørende, at Ursula von der Leyen udpeger nogle politikere, der rent faktisk "tror på nødvendigheden i at tackle klimakrisen".
- Personen er lige så vigtig som porteføljen, understreger hun og tilføjer, at meget nu afhænger af, om Ursula von der Leyen rent faktisk er så grøn, som hun giver sig ud for at være.
- Det håber jeg, at hun er. Men hun er jo politiker, og hun kommer fra en politisk familie, som har været meget kritisk over for den grønne omstilling. Omvendt valgte hun at alliere sig med De Grønne, selvom der var intern modstand mod det, så det betyder alligevel noget for hende, siger Faustine Bas-Defossez.