Når EU-politikerne kigger tilbage på det seneste år, kan de se et klima, der har slået den ene varmerekord efter den anden.
Når de kigger fremad, kan de se, at de snart skal blive enige om EU's næste klimamål – det, der skal gælde for 2040.
Og hvis de spurgte vælgerne herhjemme, så er der flertal for et højt mål, der følger de anbefalinger, som eksperterne i EU's eget klimaråd er kommet med.
Godt 53 procent af de adspurgte danskere svarer, at EU's mål enten bør være på 90 procent eller højere i 2040.
Omvendt svarer 26 procent, at målet bør være lavere, mens de sidste cirka 21 procent svarer "ved ikke". Det viser en måling foretaget af Epinion for DR.
'En fornuftig trædesten'
EU’s klimaråd har foreslået, at EU sætter målet til mellem 90 og 95 procent. Det vil sige, at EU's lande til sammen må udlede blot 10 procent af den mængde CO2 og andre drivhusgasser, de udledte i 1990.
Det skal hjælpe landene med målet fra Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning i de kommende årtier.
Og samtidig kan det være en "fornuftig trædesten" frem mod år 2050. Her er det allerede besluttet ved lov, at EU skal være helt klimaneutral. Det siger Jette Bredahl Jacobsen, som er professor i miljø-økonomi på Københavns Universitet og næstformand i EU’s klimaråd.
Samtidig har har EU's klimaråd taget med i regnestykket, at de europæiske lande gennem historien har udledt flere drivhusgasser end de fleste andre lande.
- Det er en vægtning mellem, hvad der på ene side kan lade sig gøre – og på den anden side, hvad der er en rimelig andel for EU af de globale drivhusgasudledninger, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Og hvis det ender med et lavere klimamål end det, I anbefaler. Hvad bliver så konsekvenserne?
- Så bliver det relativt dyrere at nå 2050-målet om at blive klimaneutral. Samtidig bidrager det jo også til, at det bliver sværere at nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader, og det får så nogle økonomiske konsekvenser for samfundet, siger Jette Bredahl Jacobsen.
9 ud af 11 partier stemmer for
Herhjemme er de fleste partier på linje med flertallet af vælgerne.
Ud af de 11 spidskandidater, der stiller op til EU-valget, går ni ind for et 2040-mål på 90 procent eller højere.
Det viser en rundspørge foretaget af DR.
Med i den gruppe er for eksempel Christel Schaldemose, der er spidskandidat fra Socialdemokratiet ved valget på søndag.
Hun siger, at målet bør være "mindst 90 procent".
- Det er bare helt afgørende nødvendigt, at vi beskytter klimaet, og at vi gør en indsats for at reducere vores CO2-udledninger. Og når vi går forrest i Europa, så er det vejen til at få alle andre lande i verden med også, lyder det fra Christel Schaldemose.
Bliver det dyrere for de europæiske borgere?
- Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Vi har faktisk en ret stor pengekasse i landbrugsstøtten. Så når vi målretter den til en grøn omstilling, så også landbruget begynder at bidrage, så vil det virkelig kunne mærkes, siger Christel Schaldemose.
DD og DF er imod
To partier er dog ikke med på vognen med de andre.
Danmarksdemokraterne mener ikke, at det er vigtigt, at det er lige i 2040, at EU når et eventuelt klimamål.
- Hvis det viser sig, at EU først opnår en 90-95 procent reduktion i 2041 eller 2042, lever vi fint med det, svarer Kristoffer Storm, spidskandidat for Danmarksdemokraterne, i DR’s rundspørge.
Og Dansk Folkeparti synes ikke, at EU bør haste foran andre store klimaskurke med sine reduktioner. Det fortæller spidskandidat Anders Vistisen.
- Vi anerkender, at der skal handling til, og vi anerkender videnskaben. Men vi anerkender ikke, at det kun er Europa, der skal løfte. Vi har et USA, der ikke leverer. Vi har et Asien, der ikke leverer. Og vi kan ikke plage os selv økonomisk ihjel i Europa, mens resten af verden er ligeglade, siger Anders Vistisen.
Men hvis I siger nej til at følge de videnskabelige anbefalinger, siger I så samtidig nej til, at EU skal følge Paris-aftalens klimamål?
- Igen må vi sige, at hvis vi er de eneste, der spiller efter reglerne, så kommer vi ikke til at redde kloden. Og derfor er det, at vi kan bidrage med i Europa er at udvikle den grønne teknologi, der på markedsvilkår kan fungere i Asien og i USA. For ellers taber vi klimakampen, siger Anders Vistisen.