Det blev som ventet socialdemokraten Dan Jørgensen, der i dag blev indstillet til at blive Danmarks næste EU-kommissær.
- Han har en langstrakt politisk erfaring, og i sit arbejde har der altid været en blik for det herhjemme, men i høj grad også for det internationale, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun offentliggjorde nyheden.
Nu kan Dan Jørgensen, der selv har en mangeårig fortid som europaparlamentariker, meget vel se frem til fem år helt inde i kernen af EU-samarbejdet.
Det er nemlig Europa-Kommissionen, der foreslår alle de love, som efterfølgende kommer til at gælde for alle medlemslandene.
Derudover er det op til kommissærerne at holde øje med, om landene nu også overholder de fælles regler og krav, og derfor er det et særdeles magtfuldt hold af politikere, Dan Jørgensen nu står til at blive en del af.
Men der er stadigvæk noget vej endnu, før den socialdemokratiske politiker, der i de seneste år har været minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik, kan rykke ind i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen holder til.
Og der er stadigvæk forhindringer forude.
Hvilken kommissærpost får Danmark?
Det ved vi ikke endnu.
Hvert medlemsland har én plads i Europa-Kommissionen, og det er formelt set op til kommissionsformand Ursula von der Leyen at fordele de forskellige porteføljer, som spænder lige fra økonomi og miljø til kultur og sundhed, mellem de nominerede kandidater.
I praksis sker det dog i tæt samspil med landenes stats- og regeringschefer, og ofte kræver det lange, særdeles intense forhandlinger, før den endelige ansvarsfordeling er på plads.
For selvom de enkelte kommissærer egentlig skal repræsentere hele unionen og ikke blot deres respektive hjemlande, så er der benhård kamp om de tungeste og mest prestigefyldte poster – især dem, der har med økonomi, handel og konkurrenceevne at gøre.
Kampen ser da også ud til at blive ekstra hård denne gang, hvor Ursula von der Leyen har placeret netop det allerøverst på den politiske dagsorden. Men også energi, landbrug og udvidelse ser ifølge EU-mediet Euractivs oversigt ud til at blive eftertragtede områder.
Statsministeren forventer dog, at Danmark får "en central portefølje".
Hvad bliver udslagsgivende, når posterne skal fordeles?
Det er altid en balancegang, når EU-poster skal uddeles. Og der er mange kriterier, der kommer til at spille ind, herunder de nomineredes politiske erfaring og tyngde, hvor i Europa de kommer fra samt deres politiske tilhørsforhold.
For eksempel plejer de store medlemslande at få nogle af de tungere og mere strategisk vigtige kommissærposter. Det betyder dog ikke, at de små medlemslande altid bliver overset, når magten skal fordeles.
Danmarks nuværende kommissær, den radikale Margrethe Vestager, sidder eksempelvis som konkurrencekommissær og ledende næstformænd øverst i det interne magthierarki.
Hun kom dog også direkte fra posten som vicestatsminister og økonomiminister, da hun første gang blev nomineret i 2014, og den ballast gjorde, at hun på forhånd var blevet lovet en tung kommissærpost.
Hvad med politikernes køn?
Et kriterium, som meget vel kan komme til at veje endnu tungere denne gang, er køn.
Ursula von der Leyen har nemlig meldt ud, at hun vil have en lige stor andel af mænd og kvinder på sit kommissærhold. Derfor hun også bedt medlemslandene om at stille med både en mandlig og en kvindelig politiker, selvom der ikke er noget formelt krav om det.
Hendes problem er dog, at af de 23 nominerede, der indtil videre er blevet offentliggjort, er blot seks af dem kvinder. Stats- og regeringscheferne har øjensynligt valgt at se stort på hendes krav og i stedet valgt at prioritere deres egne, indenrigspolitiske forhold højere end spørgsmålet om ligestilling.
Det er ikke alle 27 kommissærporteføljer, der er lige vigtige, og derfor bliver der spekuleret heftigt i, om Ursula von der Leyen har tænkt sig at begunstige de kvindelige kommissærbud med tungere poster for på den måde at kompensere for den skæve kønsbalance.
Avisen Times of Malta kunne i går fortælle, at kommissionsformanden angiveligt skulle have bedt den maltesiske regering om at udskifte deres bud, Glenn Micallef, med en kvinde. Ifølge avisens kilder skulle hun også have bedt mindst to andre medlemslande om at gøre det samme.
Landenes deadline for at melde deres nominerede ind er den 30. august, og dernæst kan den afsluttende etape af porteføljefordelingen gå i gang.
Så hvilken post Dan Jørgensen får – om det bliver noget med klima, energi eller udviklingssamarbejde eller klimadiplomati, som han har ministerfaring med – ved vi i løbet af de kommende uger.
Kan Dan Jørgensen så sove roligt, når han får sin post?
Nej, ikke helt. Og her kommer de nyvalgte europaparlamentarikere til at spille den afgørende rolle.
I første omgang skal Europa-Parlamentets retsudvalg nemlig granske Dan Jørgensen og de andre nominerede for at se, om der skulle gemme sig nogle interessekonflikter i forbindelse med eksempelvis deres tidligere job, investeringsporteføljer eller deres familiære forhold.
Det kan nemlig blive et problem for dem, hvis de ikke er helt uafhængige eller rene i kanterne.
Slipper de igennem det nåleøje, skal europaparlamentarikerne efterfølgende sige god for hele det nye kommissærhold. Men det kræver, at alle 27 politikere kan overleve de timelange høringer i Europa-Parlamentet, som venter dem.
Her bliver de udfrittet om deres nye ansvarsområder, og derfor skal de være særdeles godt inde i alle detaljerne, før de sætter sig til rette ved det store eksamensbord.
Det er også i denne del af processen, at europaparlamentarikerne har muligheden for at kræve særlige politiske indrømmelser for så til gengæld at bakke op om dem. Så der er meget på spil.
Bliver det svært at komme igennem høringen?
Det er ikke til at sige.
Men høringerne er en politiseret og ofte også ret nådesløs proces, som de forskellige politiske grupper prøver at sætte store aftryk på som overhovedet muligt. Det er også under høringerne, at europaparlamentarikerne har mulighed for at spille med musklerne over for EU-toppen og resten af systemet.
Det er ikke usædvanligt, at en eller flere af nominerede må skiftes ud undervejs, fordi der ikke er opbakning til dem. Og det er ofte sådan, at hvis en af de politiske grupper har mistet en kandidat, så skal modstanderne også af med en.
For fem år siden måtte de kristenkonservative, socialdemokraterne og de liberale ud at finde nye kommissærbud, efter at de hver især havde mistet en under høringerne.
Det var "en usmagelig cocktail af hævn og magtspil", som Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, dengang formulerede det. Og der bliver allerede nu spekuleret i, hvem der kan risikere at ryge denne gang.
Ungarns højreorienterede Fidesz-regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen er på ingen måde i kridthuset hos mange af parlamentarikerne. Og det ungarske bud, Olivér Várhelyi, står allerede nu meget langt ude på vippen, hvis man skal tro vandrørene i Bruxelles.
Forventningen er, at høringerne vil gå i gang i anden del af september eller i begyndelsen af oktober.
Kan den skæve kønsbalance komme til at spille en rolle for Europa-Parlamentet?
Det afhænger af, hvem man spørger.
Europaparlamentarikerne skal ifølge deres egen forretningsorden "have særlig opmærksomhed på kønsbalancen", når de skal godkende det samlede kommissærhold.
Og den spanske socialdemokrat Lina Gálvez, der er formand for Parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling, har udtalt til Euronews, at det vil være ”inkonsekvent” af parlamentarikerne, hvis de godkender et kommissærhold, hvor kønsbalancen er for skæv.
Kira Marie Peter-Hansen, som sidder i Europa-Parlamentet for SF, vil heller ikke udelukke, at det kommende kommissærhold kan risikere at falde, hvis kønsbalancen bliver for skæv.
Det er især til venstre for midten, at ligestillingsspørgsmålet vægter tungt, og det vil uden tvivl blive rejst under høringerne. Forventningen blandt mange i Bruxelles er da også, at parlamentarikerne vil kræve en kvindelig erstatning, hvis der en eller flere af de mandlige nominerede, der ikke overlever høringerne.
Omvendt er der ikke det samme fokus på kønsbalancen, når man ser til højre for midten. Og højrefløjsgrupperne kan sammen mønstre et flertal, så spørgsmålet er, hvor meget det kommer til at fylde, når det kommer til stykket.
Det er uvist, hvornår den nye Europa-Kommission træder til.