Det var i lodret strid med EU's egne regler, da Europa-Kommissionen i december sidste år sagde god for at udbetale 76 milliarder kroner, som ellers stod indefrosset på en konto, til Ungarn.
Det mener et bredt flertal i Europa-Parlamentet, som nu højst opsigtsvækkende har besluttet at trække EU-toppen for EU-Domstolen.
Ifølge Financial Times vil parlamentets formand, Roberta Metsola, indgive søgsmålet inden den 25. marts i år.
- Det er ikke første gang, at Europa-Kommissionen har valgt at give efter for Viktor Orbáns (den ungarske premierminister, red.) afpresning.
- Men vi kan ikke blive ved med at komme op med alle mulige dødssyge undskyldninger for, hvorfor det pludselig kan lade sig gøre, når vi har den principielle holdning, at der skal ske noget afgørende, før vi slipper pengene, siger Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre.
Der var nemlig tale om penge fra medlemslandenes fællesbudget, som Europa-Kommissionen året forinden havde valgt at tilbageholde på grund af de omfattende retsstats- og korruptionsproblemer, der i årevis har plaget det centraleuropæiske land.
Det er et grundvilkår for alle de lande, der er med i unionen, at de skal være demokratier med frie og uafhængige domstole. Og hvis ikke de overholder det såkaldte retsstatsprincip, kan de blive trukket i støtten.
Meldingen fra Europa-Kommissionen var da også, at pengene først kunne blive frigivet, når den ungarske premierminister og hans regering havde gennemført en større reform af landets retsvæsen.
I december lød vurderingen fra kommissionens side, at Viktor Orbán nu havde fået rettet op på problemerne.
Men ifølge et stort flertal af europaparlamentarikerne er der fortsat store retsstatsproblemer i Ungarn, og derfor vil de nu have EU-Domstolen til at tage stilling til, om det var korrekt at udbetale pengene.
'Ungarn leverede'
Det er bestemt ikke hver dag, at en EU-institution trækker en anden for retten.
Og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var da også i begyndelsen af året ude at forsvare den omstridte beslutning. Her fastholdt hun, at den ungarske regering havde indfriet de reformkrav, den var blevet pålagt.
- Loven (reformen af retsvæsnet fra maj sidste år, red.) styrker den juridiske uafhængighed og begrænser muligheden for politisk indblanding i retssystemet, sagde hun i januar under en ophedet debat i Europa-Parlamentet.
- Det var det, vi havde bedt om, og Ungarn leverede, fastslog Ursula von der Leyen.
Men den køber europaparlamentarikerne ikke.
Og de er også kritiske over, at beslutningen om at udbetale milliarderne blev taget aftenen inden, at EU's stats- og regeringschefer skulle mødes til et afgørende topmøde om Ukraines fremtid.
Her skulle de nemlig med enstemmighed tage stilling til, om de ville indlede optagelsesforhandlinger med ukrainerne, der ønsker at blive en del af den europæiske union. Og den ungarske premierminister havde på forhånd meldt ud, at han – som den eneste af EU-landenes ledere – var imod beslutningen.
Men da topmødet gik i gang, accepterede Viktor Orbán alligevel - og til manges store overraskelse - at der blev givet grønt lys til optagelsesforhandlinger med det krigsplagede land.
Ifølge Europa-Kommissionen var timingen tilfældig, men det tror Morten Løkkegaard ikke på.
- Udenrigspolitik er ikke kønt at se på, når det bliver lavet, og det skyldes selvfølgelig, at det er politisk opportunt at gøre det. Men i vores hus (Europa-Parlamentet, red.) har vi trods alt den luksus, at vi kan sige, at der er andet på spil. Derfor bliver vi nødt til at få en dommer til at se på det, siger han.
Forsøg på at presse Orbán
Hvornår EU-Domstolen skal tage stilling til sagen, er endnu uvist. Men ifølge Anders Vistisen, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, giver det slet ingen mening at indlede sagen.
Han mener nemlig, at det fra begyndelsen har været "et politisk motiveret forsøg på at presse Ungarn" ved at indefryse deres penge.
Viktor Orbán og hans nationalkonservative Fidesz-parti har flere gange lagt sig ud med både EU-toppen og de andre medlemslande - senest i forhold til krigen i Ukraine, hvor ungarerne er stærkt imod både optagelsesforhandlingerne og at give flere penge til det krigshærgede land.
- Det er ikke, fordi der ikke er problemer i Ungarn. Men det er der også i en lang række EU-lande, og derfor skal man bruge det her regelsæt ensartet i sin håndhævelse. Og det synes jeg ikke man gør, forklarer Anders Vistisen.
- Det bedste ville være, hvis man konsekvent skred ind over for de her udfordringer, der har været med forkert anvendelse og svindel med EU-midler. Men det har man desværre aldrig rigtig formået fra EU's side, siger han.
Viktor Orbáns parti skriver på det sociale medie X, at søgsmålet er "juridisk nonsens, som tydeligvis prioriterer politik over loven."
- Det er bekymrende at være vidne til sådan et misbrug af juridiske fremgangsmåder til politiske formål, lyder det fra Fidesz.