Det var "brillant og kreativt". Det var "klogt", og det var "godt".
Statsminister Mette Frederiksen (S) sparer ikke på superlativerne, når hun skal vurdere sin tyske kollega, kansler Olaf Scholz', indsats under det seneste EU-topmøde, der sluttede fredag eftermiddag i Bruxelles.
Her traf stats- og regeringscheferne den historiske beslutning at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Og ifølge statsministeren var det ikke sket uden kanslerens noget snedige ageren i forbindelse med mødet.
- Det gjorde, at Europa nu står med den rigtige løsning, lyder det fra Mette Frederiksen.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var nemlig som den eneste af lederne lodret imod beslutningen.
Inden topmødet havde han igen og igen slået fast, at ukrainerne i hans perspektiv ikke er klar til reelle optagelsesforhandlinger med EU. Og han frygter samtidig for unionens fremtid, hvis de bliver lukket ind.
Derfor havde han også forinden truet med at blokere for eventuelle optagelsesforhandlinger, som skulle træffes ved enstemmighed.
Men da stats- og regeringscheferne skulle tage stilling til det omstridte spørgsmål torsdag aften, opfordrede Olaf Scholz pludselig Viktor Orbán til at gå uden for døren.
Kan bruges igen
Det opsigtsvækkende råd fulgte den ungarske premierminister.
Og da han havde forladt lokalet, spurgte EU-rådsformand Charles Michel, som ledte forhandlingerne, så de tilbageværende 26 ledere, om der var nogle indvendinger mod at åbne optagelsesforhandlingerne med Ukraine.
Det var der ikke længere, og derved havde stats- og regeringscheferne til manges store overraskelse givet ukrainerne det symbolsk vigtige rygstød, som præsident Volodymyr Zelenskyj længe har presset på for.
At gå uden for døren, mens de andre så stemmer, er en manøvre, der er helt efter EU's egne regler. Det er bare aldrig sket før, og derfor vakte det også stor opsigt.
- Det var en brilliant manøvre, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at hun ikke vil afvise, at den kan blive brugt igen.
- Jeg må formulere det på den måde, at jeg har en meget pragmatisk tilgang til det. For mig har de seneste døgn entydigt handlet om at få sendt det meget, meget klare signal til Ukraine og ukrainerne om, at de tilhører Europa. For det er det, de gerne vil – og ikke Rusland, siger hun og tilføjer:
- Det krævede så denne gang en lidt anderledes beslutningsvej end det, vi har været vant til.
Orbán kan fortsat spænde ben
Olaf Scholz bekræftede her til eftermiddag manøvren, som han selv betegner som "et venligt unionsforslag" fra hans side.
- Jeg foreslog ham (Orban, red.), om vi kunne træffe den beslutning i hans fravær, sagde kansleren og tilføjede, at han forinden havde testet ideen af med andre.
Seancen fandt dog sted i et lukket rum, og andre kilder fortæller, at det var en mere kollektiv indsats, der fik den ungarske politiker til at forlade forhandlingslokalet.
Uanset hvad tyder det dog stærkt på, at beslutningen var planlagt, og at den ungarske premierminister havde tænkt situationen igennem forinden.
Der gik nemlig ikke mange minutter, før han havde publiceret en velproduceret video med engelske undertekster på sine sociale medieplatforme, hvor han forklarede, hvorfor han fortsat mente, at det er en dårlig ide at lukke Ukraine ind i EU.
- Det er en fuldstændig meningsløs, irrationel og fejlagtig beslutning at starte optagelsesforhandlinger med Ukraine, buldrede han i videoen.
Men det ændrede ikke på det faktum, at han undlod at trække det veto-kort, som han ellers kunne have brugt.
Det er dog i første omgang en symbolsk sejr, som ukrainerne fik sig i aftes.
Vejen mod et egentligt medlemskab er fortsat lang og kringlet. Og som den ungarske premierminister også efterfølgende understregede, har han fortsat rigeligt med muligheder for at blokere for ukrainerne, når de bevæger sig igennem optagelsesprocessen.
- Ungarn taber intet med denne beslutning, understregede han i en video, der blev offentliggjort fredag eftermiddag efter topmødet.
Uvisthed om milliardpakke
Derudover endte Viktor Orbán med at nedlægge veto mod den milliardstore hjælpepakke, som også var på forhandlingsbordet.
Det er tale om i alt 373 milliarder kroner i både lån og tilskud. Og det er penge, som den ukrainske regering nu-og-her har brug for, hvis den skal kunne holde landet kørende midt i den snart to år lange krige, der ifølge iagttagere ikke ser ud til at stoppe lige foreløbig.
Den beslutning er nu blevet udskudt til et ekstraordinært topmøde i januar. Hvornår det præcist bliver, er endnu uvist. Men de 26 andre stats- og regeringschefer bakker op om hjælpepakken, og rådsformand Charles Michel håber, at de kan få overbevist Viktor Orbán om at bakke op om den.
- Vi er klar til at bruge alle tænkelige argumenter, siger han.
Ifølge Mette Frederiksen er der dog også en mulighed for, at de resterende ledere kan gå sammen og finde en løsning uden om Ungarn.
- Men altså, vi holder en god og professionel tone (med Orbán, red.) og kan sagtens samarbejde om mange andre ting. Men det er også vigtigt at iagttage, at det er 26 lande, som er enige, og derfor synes jeg ikke, man kan tale om en europæisk splittelse. Snarere en europæisk enegang fra én mand, siger statsministeren.
Det samme mener de andre stats- og regeringschefer, heriblandt den franske præsident, Emmanuel Macron.
Han forventer, at Viktor Orbán og ungarerne i løbet af de kommende måneder begynder at opføre sig "som europæere og ikke tager den politiske proces som gidsel".
Irlands premierminister, Leo Varadkar, håber også, at Viktor Orbáns perspektiv kan ændre sig i løbet af juleferien.
- Det kan være, at lidt tid og plads hen over julen kan hjælpe, sagde han tidligere på dagen.