Et skarpt sving til højre.
Det er, hvad Europa meget vel kan komme til at stå overfor, når der om lige godt hundrede dage skal vælges nye politikere til Europa-Parlamentet.
Partierne på den yderste højrefløj står nemlig ifølge meningsmålingerne særdeles stærkt i en lang række af EU-landene. Tag bare Frankrig, hvor det yderste højre lige nu har kurs mod et rekordvalg ved europaparlamentsvalget i juni.
Her kan Marine Le Pens parti, Rassemblement National, ifølge Politico se frem til at få hver tredje stemme, mens det andet højrefløjsparti, Reconquête, ligger på seks procent af stemmerne.
Til sammenligning er det blot 14 procent af vælgerne, der planlægger at stemme på præsident Emmanuel Macrons midterparti, Renaissance.
I Tyskland står Alternative für Deutschland (AfD), der blandt andet arbejder for et tysk 'brexit', til at få 17 procent af stemmerne mod 11 procent ved EU-valget i 2019.
Og ifølge en valganalyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations har "de antieuropæiske, 'populistiske' partier kurs mod at ende som de primære vindere af det kommende valg" i ni medlemslande, heriblandt Østrig, Slovakiet, Holland og Frankrig.
Derudover står de til at blive enten de næst- eller tredjestørste partier i Finland, Portugal, Tyskland og seks andre lande.
Truttet i det europæiske horn
Samlet set kan højrefløjspartierne ifølge analysen ende med at vinde hvert fjerde sæde i parlamentet ved valget. I dag sidder de på knap hvert femte.
- Stemningen er god, siger Anders Vistisen, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, og som er allieret med blandt andet Rassemblement National, AfD og det hollandske PVV, som Geert Wilders er formand for.
Ifølge Alberte Bové Rud, som forsker i populisme og det yderste højre, ikke mindst i Italien, ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er der mange forskellige nationale faktorer, der spiller ind i forhold til de enkelte højrefløjspartiers fremgang.
Det drejer sig eksempelvis om købekraft, problemerne med den høje inflation og håndteringen af migrationen. Og der er også lande, heriblandt Danmark, hvor man ikke ser den samme fremgang.
Men på tværs af partierne kan man se "en overordnet frustration over EU-projektet", understreger hun.
- Der er en frygt for, at de gamle strukturer og normer er ved at smuldre mellem hænderne på dem. Det er en klar konservativ dagsorden om at værne om det, man har, og være vagtsom over for de omvæltninger, fremtiden er ved at føre Europa ud i, siger Alberte Bové Rud.
Hun er ikke overrasket over, at højrefløjspartierne rundt om i Europa står til at klare sig så godt.
- Efter det seneste europaparlamentsvalg var fortællingen i Danmark, at EU-skepsissen endegyldigt var blevet lagt i graven. For de partier, der havde truttet kraftigt i det europæiske horn, var gået frem herhjemme. Men allerede dengang så man et noget mere broget billede, når man kiggede ud over Europa. Og siden da er højrefløjen kun gået frem, tilføjer hun.
Mange faktorer
Det er en del af de partier, der i dag er samlet i Europa-Parlamentets to grupper Identitet og Demokrati (ID) og Europæiske Konservative og Reformister (ECR), som står til at gå frem.
ID befinder sig alleryderst på fløjen og består af partier som Rassemblement National, AfD samt Dansk Folkeparti. Gruppen, der i dag er den femtestørste, står til at blive den tredjestørste efter valget.
ECR befinder sig et nøk tættere på den politiske midte og består blandt andet af Italiens Brødre, som har regeringsmagten i hjemlandet, Lov og Retfærdighed, der indtil december sidste år styrede Polen, samt Sverigedemokraterne, som er støtteparti for den svenske regering.
Fælles for dem er, at de enten er EU-skeptiske eller deciderede modstandere af unionen.
Derudover ønsker de blandt andet en stram indvandringspolitik, de værner om de såkaldte traditionelle familieværdier, flere af dem er skeptiske over for EU's håndtering af krigen i Ukraine, og så går de efter at bremse den grønne omstilling, som de mener, er blevet alt for omfattende og omkostningsfuld.
Ikke mindst for landmændene, som har været på gaden for blandt andet at demonstrere mod de mange nye klima- og miljøregler, som EU-landene har vedtaget i de senere år.
S frygter for beslutningskraften
Derudover er partierne også kendetegnet ved, at de i dag ikke har det store at skulle have sagt i Europa-Parlamentet.
For de tre store grupper – den kristenkonservative EPP, den socialdemokratiske S&D og den liberale Renew – har nemlig flertallet. Faktisk har de såkaldte proeuropæiske partier siddet tungt på magten i Europa-Parlamentet lige siden det første valg i 1979.
Men ifølge analysen fra European Council on Foreign Relations står næsten halvdelen af parlamentets sæder til at gå til politikere, der ikke er en del af de tre grupper. Og hvis EPP-gruppen, der i dag er den største i parlamentet, vælger at slå sig sammen med ID og ECR, så kan højrefløjen for første gang mønstre et flertal.
Det kan ifølge analysen få konsekvenser "på især miljøområdet, hvor det nye flertal sandsynligvis vil modsætte sig EU's ambitiøse tiltag for at tackle klimaforandringerne."
Det fremtidige samarbejde i parlamentet er noget, som bekymrer Christel Schaldemose, der har siddet i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet siden 2006.
- I værste fald kan Europa-Parlamentet blive et 'hung parliament', hvor vi ikke er i stand til at træffe beslutninger. Derfor håber jeg, at vi kan hive de konservative i den rigtige retning, så vi henover midten kan blive enige om, at vi skal tage ansvar for at træffe beslutninger. Vi skal tage folks bekymringer alvorligt, men det yderste højres løsninger er helt forkerte, siger hun.
Svært at fastholde logik
Anders Vistisen ser dog ikke for sig, at de kristenkonservative vil vende sig entydigt mod den yderste højrefløj.
- Det vil kræve, at der er flere af partierne i ID-gruppen, eksempelvis i Frankrig, Holland og Østrig, som bliver regeringsbærende. Sker det, vil det være svært for de kristenkonservative at fastholde den logik, de hidtil har brugt om ikke at samarbejde med de højreorienterede partier, siger han.
Derudover er der en række interne uenigheder blandt højrefløjspartierne, der gør, at de har haft svært ved at samarbejde.
Det gælder ikke mindst synet på Rusland, hvor partier som Rassemblement National og Lega i Italien har været positivt stemte over for den russiske præsident, Vladimir Putin, mens ikke mindst Lov og Retfærdighed fra Polen har været imod.
- Særligt blandt de store lande har der altid været nogle udfordringer, som de har haft svært ved at tilsidesætte. Der er allerede et relativt tæt samarbejde mellem de to grupper på en række spørgsmål, men realistisk set tror jeg ikke, der kommer en stor sammenlægning lige på den anden side af valget, siger Anders Vistisen.
Kigger mod højre
Når det er sagt, så ser han allerede nu, hvordan de kristenkonservative er begyndt at blive presset af fremgangen på den yderste højrefløj.
I det seneste år har EPP-gruppen ført en noget hårdere kurs over for den grønne omstilling.
Den har blandt andet forsøgt at spænde ben for den store naturgenopretningsplan, som skal styrke naturen både til lands og til vands, samt forslaget om at reducere brugen af sprøjtegifte i landbruget. Det forslag er nu blevet taget helt af forhandlingsbordet.
- Derudover har vi oplevet, at der er både kristenkonservative og liberale, som er begyndt at udfordre logikken med, at man aldrig kan lave politik med højrefløjen, siger Anders Vistisen og tilføjer, at regeringerne rundt om i Europa også kan mærke presset.
- Det kan man se i Frankrig, hvor præsident Macron er blevet presset til at gå tilbage på hans klimaambitioner og acceptere en hårdere indvandringslovgivning, end han selv havde fremlagt.
Købmandslogikken præger
Kommissionsformand Ursula von der Leyen, der går efter at fortsætte på formandsposten, sendte tidligere på ugen en bredside afsted mod flere af partierne i ID-gruppen.
- Det er vigtigt at gøre det klart, at for vores modstandere står demokratiet i Europa i vejen. Det er Putin og hans venner – og det er uanset, om de kommer fra AfD, om det er Marine Le Pen, eller om det er Geert Wilders og andre ekstreme kræfter, sagde den kristenkonservative Ursula von der Leyen, der selv er en del af EPP.
Omvendt var hun ikke afvisende over for at arbejde sammen med ECR, så længe de kan nikke ja til, at de er "proeuropæiske, pro Nato, pro Ukraine, og klare tilhængere af vores demokratiske værdier".
Alberte Bové Rud er dog ikke så bekymret for, at europæisk politik går hen og bliver handlingslammet, hvis det yderste højre går frem.
- Det kan godt være, at partierne i ECR er meget højreorienterede og på nogle parametre også temmelig kontroversielle. Men hvor ID har en større skepsis over for hele præmissen bag EU, så har ECR en købmandslogik over for projektet. Her kan man godt gå med til at sælge nogle ting, så længe de bliver solgt dyrt nok til, at man selv får noget ud af det, siger hun.