Den franske landmand Guillaume Milard fatter simpelthen ikke, hvad de europæiske politikere har gang i for tiden.
For som han oplever det, er de ved at smadre hele fundamentet under hans landbrug på knap 100 hektar, som ligger en times kørsel øst for Paris.
- Normalt plejer politikerne at kæmpe for deres egne landsmænd og virksomheder. Men det virker som om, at de er ligeglade med, om vi er her eller ej, lyder det fra Guillaume Milard.
Derfor har han onsdag formiddag taget turen til Europa-Parlamentet i Bruxelles for at vise sin utilfredshed med rækken af nye grønne love, som europaparlamentarikerne har været med til at vedtage i de senere år - og med dem, der er på vej.
Fra EU’s side har det overordnede mål været at bekæmpe klimaforandringerne og rette op på de omfattende miljø- og biodiversitetsproblemer, som ifølge eksperter plager den europæiske natur.
Men ifølge Guillaume Milard er det unfair at pålægge europæiske landmænd alle de ekstra regler og krav, hvis deres konkurrenter uden for unionen, eksempelvis i Sydamerika eller i Asien, ikke også skal leve op til dem.
- Politikerne gør alt for at ødelægge vores konkurrenceevne, og derfor håber jeg, at de vil forsvare vores ret til at leve som landmænd. For som det er nu, kan vi ikke leve, siger han og tilføjer, at de europæiske landmænd bliver nødt til at blive kompenseret, når der kommer nye krav.
- Jeg vil gerne have en familie og børn, men jeg skal kunne have råd til det. Og jeg kan ikke vente 10-20 år på, at de andre lande får de samme regler som os i EU.
På med gule veste
Fremmødet foran Europa-Parlamentet er dog ikke synderligt overvældende.
Det er ikke mere end et par hundrede mennesker, som har indfundet sig på Place du Luxembourg foran den store, grå bygning, hvor europaparlamentarikerne har deres kontorer. Langs kantstenen står en enkelt traktor parkeret, men der er ingen indfaldsveje eller rundkørsler i den belgiske hovedstad, som er blevet blokeret af vrede landmænd.
Budskabet er dog klart.
Demonstrationen er en opvarmning til konferencen "Slå igen mod EU's krig mod landbruget", som finder sted senere på dagen.
Og hvis nogen skulle være i tvivl, kan man bare læse skriften på ryggen af de skriggule refleksveste, som mange af de fremmødte, heriblandt Guillaume Milard, har krænget ud over deres vinterfrakker, der holder januarkulden på afstand:
- Det er på tide at give landbruget tilbage til landmændene, står der.
Netop de gule veste blev for nogle år siden symbolet på de hundredtusindvis af franskmænd, der gik på gaden for at demonstrere mod politikernes ønske om at hæve brændstofpriserne. Og dagens demonstration kommer i kølvandet på lignende aktioner, som man har set i lande som Tyskland, Italien, Rumænien, Holland og senest også i Frankrig.
Her valgte landmændene i protest over blandt andet eksisterende regler og stigende priser på benzin og diesel at blokere flere motorveje med deres traktorer, hvilket forårsagede store trafikale problemer og overskrifter verden rundt.
- Landbruget i hele Europa har problemer, og derfor bliver vi nødt til at fortælle europaparlamentarikerne, at de bliver nødt til at se på konsekvenserne for landmændene, når de vedtager nye regler, siger den belgiske landmand Mark Wulfrancke, der er aktiv i landbrugssammenslutningen i den belgiske region Flandern.
Landmændene skal gøre mere
Ifølge Anders Overvad, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa, er der dog intet, der umiddelbart tyder på, at den grønne lovgivningsmølle vil stoppe lige foreløbig.
Landbrugssektoren står ifølge Det Europæiske Miljøagentur for 11 procent af medlemslandenes samlede drivhusgasudledninger. Og spørger man Anders Overvad, kan landmændene lige så godt begynde at indstille sig på endnu flere grønne krav, når medlemslandene om kort tid skal fastsætte deres fælles klimamål for 2040.
- Det er landmændene, som kommer til at skulle gøre noget mere, men det er ikke nødvendigvis nemt at lave en grøn omstilling inden for landbruget, siger han og fortsætter:
- Mange af de teknologiske løsninger, der skal til, findes ikke i dag. Og hvis man laver et CO2-kvotesystem for landbruget, så bliver det markant sværere og dyrere at være landmand i fremtiden.
Blandt de europæiske politikere, ikke mindst på højrefløjen, er der da også begyndt at sprede sig en vis grøn afmatning.
Den store kristenkonservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, var sidste år ude at efterlyse et midlertidigt stop for yderligere lovgivning på det grønne område samt et skarpere fokus på de økonomiske konsekvenser ved lovene.
Ifølge Anders Overvad frygter de, at vælgerne vil bevæge sig længere ud på højrefløjen i forbindelse med det europaparlamentsvalg, der finder sted i begyndelsen af juni i år.
Partierne på den yderste højrefløj, heriblandt Marine Le Pens Rassemblement National, har længe forsøgt at appellere til de frustrerede landmænd med en langt hårdere kurs over for den grønne omstilling. Og dagens protest er arrangeret af tænketanken MCC Brussels, som Ungarns stærkt højreorienterede og EU-kritiske premierminister, Viktor Orbán, har tætte bånd til.
De nyeste meningsmålinger viser da også, at vælgerne i flere af medlemslandene allerede rykker længere mod højre.
- Det skyldes blandt andet, at der er en voksende utilfredshed i store dele af befolkningen mod den grønne omstilling, fordi de økonomiske omkostninger nu bliver mere og mere reelle. Derfor er der også politikere, der spørger sig selv, om de i virkeligheden har været lidt for hurtige på for kort tid, siger han og tilføjer, at det kan gå ud over klimakampen i Europa.
- Der er mange rapporter, der peger på, at vi måske ikke når vores klimamål, for mødet med virkeligheden har vist sig rigtig, rigtig svært.
SF: Vi skal kunne tale sammen
Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, kan godt forstå, at mange landmænd "føler sig kørt over i forhold til den grønne omstilling", som han formulerer det.
- Som jeg ser det, går tingene simpelthen for stærkt. Og det må ikke gå så stærkt, at man slår benene væk under bønderne, siger han.
Sidste år var Europa-Kommissionen ellers ude med en løftet pegefinger til medlemslandene om at skrue yderligere op for det grønne ambitionsniveau. Ellers ville de næppe nå deres fælles klimamål for 2030, lød advarslen.
Har vi tid til at vente?
- I min verden har vi tid til at vente. Det kan godt være, at der er nogle delmål, der rykker sig lidt, men den underskov af teknologier, der skal bringe os i mål, er meget, meget snart klar til at komme i anvendelse. Så vi skal nok nå målene i sidste ende, lyder det fra Asger Christensen.
Hos SF kan europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen godt forstå, at landmændene er bekymrede, og det bør politikerne også tage højde for, understreger hun.
- For mig er det dog vigtigt, at vi gør det helt klart, at landbruget skal omstille sig, og at forureneren skal betale. Der er fortsat brug for skarpere klimaregler. Men vi skal også finde en måde, hvor vi taler med landbruget om løsningerne, siger hun og peger på Danmark som et godt eksempel på, hvordan det kan gøres.
- Det er ikke fordi, SF og Landbrug & Fødevarer er de bedste venner. Men jeg tror, vi kan noget i Danmark i forhold til dialogen mellem især venstrefløjspolitikerne og landbruget. Jeg tror både, at politikerne nogle gange har været for dårlige til at lytte, og at landbruget har været for langsom til at erkende, at de faktisk har et ansvar, siger Kira Marie Peter-Hansen.