Hvis ikke EU-landene strammer sig an og skruer op for ambitionsniveauet, så når de næppe deres fælles klimamål for 2030.
Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, efter at den har gransket størstedelen af medlemslandenes seneste nationale energi- og klimaplaner.
Landene er enige om, at de inden 2030 skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med 55 procent sammenholdt med niveauet i 1990. Det er nemlig et afgørende – og juridisk bindende – skridt på vejen, hvis de vil nå deres altoverskyggende mål om at blive klimaneutrale i 2050.
Men selvom udledningsniveauet er nedadgående, så går det ifølge Europa-Kommissionen ikke hurtigt nok. Med de nuværende klimaindsatser rundt om i unionen vil udledningerne kun falde med 51 procent inden udgangen af årtiet.
Derfor opfordrer Europa-Kommissionen nu medlemslandene til "at øge deres indsats for reduktion af drivhusgasemissioner" samt "opstille klarere regler for, hvordan de agter at tilpasse sig klimaforandringerne".
Nej til støtte til sort energi
Derudover bør de blive bedre til at spare på energien og gøre endnu mere for at udbrede vindmøller, solceller og andre vedvarende energiformer, lyder det i analysen.
Med EU-landenes nuværende planer vil de få maksimalt 39,3 procent af deres energi fra vedvarende energikilder i 2030, hvilket er et stort fremskridt i forhold til sidste år, hvor 22,5 procent af energien kom fra disse former for energikilder.
Men medlemslandenes mål er, at 42,5 procent af energien skal komme fra vedvarende energi inden årtiet er omme, og derfor er der ifølge EU-toppen brug for at øge ambitionerne.
- Offentlig støtte til fossile brændsler er fortsat en stor hindring, når det kommer til omstillingen til ren energi, og en hæmsko for EU’s klimamål, fastslår Europa-Kommissionen med henvisning til blandt andet Tyskland og Rumænien, som planlægger at blive ved med at bruge kul efter 2030.
"Usandsynligt, men usikkert"
Det er ikke kun Europa-Kommissionen, der nu rejser en løftet, grøn pegefinger.
Det Europæiske Miljøagentur understreger ligeledes i en nye rapport, at EU-landene er langt fra at nå i mål med deres grønne ambitioner.
- Vores analyse viser, at medlemslandene øjeblikkeligt skal styrke deres indsats for at møde Europas miljø- og klimaambitioner ved år 2030, siger EEA's administrerende direktør, Leena Ylä-Mononen, ifølge Ritzau.
Selvom agenturet er lidt mere positivt indstillet, når det kommer til 2030-reduktionsmålet – her finder man det "sandsynligt, men usikkert", at landene i mål med det – så er den samlede konklusion noget dyster.
Her finder man det eksempelvis "usandsynligt, men usikkert", at landene får reduceret deres samlede affaldsforbrug og får beskyttet 30 procent af naturen til henholdsvis lands og til vands inden 2030. Og det er ifølge Det Europæiske Miljøagentur "meget usandsynligt", at en fjerdedel af EU’s landbrugsareal kan være økologisk inden 2030.
Ny grøn armlægning i sigte
Ifølge Martin Birk Rasmussen, der er international klimaanalytiker med fokus på EU hos den grønne tænketanke Concito, viser det, at medlemslandene nu bliver "nødt til at skrue gevaldigt op for implementeringen af 2030-målet".
- Presbolden er på dem i forhold til at levere. Vi skal i mål, og der vil også være konsekvenser for medlemslandene, hvis de ikke lever op til de grønne aftaler, der er blevet indgået. Det kræver hårdt benarbejde, siger han.
I den seneste tid er EU dog blevet ramt af det, der af flere bliver beskrevet som en grøn afmatning. Nu er der i stigende grad fokus på de økonomiske konsekvenser af alle de nye regler og krav, der allerede er blevet vedtaget, og som skal til at implementeres.
Og EU's klimakommissær, den kristenkonservative Wopke Hoekstra, understregede i går ifølge Financial Times, at det er "af afgørende betydning", at en ambitiøs klimapolitik går "hånd i hånd" med at sikre, at både virksomheder og borgere kan "trives".
Den næste store klimamæssige armlægning kommer i det nye år, hvor EU-landene skal tage stilling til deres klimamål for 2040. EU’s eget klimaråd har opfordret til, at medlemslandene reducerer deres udledninger med 90-95 procent, hvis de vil være klimaneutrale i 2050. Og den danske regering meldte som den første ud, at den går efter et reduktionsmål på mindst 90 procent.
Ifølge Martin Birk Rasmussen er det "en bunden opgave" for medlemslandene at lande et 2040-mål.
- Det bliver bestemt meget komplicerede og komplekse forhandlinger, for der er opstået en større skepsis over for både klimaet og miljøet i nogle medlemslande. Men det bliver svært ikke at følge klimarådets anbefaling, hvis man vil nå i mål med den grønne omstilling, siger han.