Der er ikke noget at sige til, hvis der er nogen af EU-landenes ledere, som går rundt med en deja vu-følelse i kroppen, når de her til formiddag tager hul på deres topmøde i Bruxelles.
For det er ikke mere end halvanden måned siden, at de skulle tage stilling til præcis de samme spørgsmål, som i dag er på programmet:
Kan de blive enige om at sende milliarder af kroner afsted til Ukraine, som nu på snart andet år kæmper en nådesløs overlevelseskamp mod Rusland?
Og kan Ungarns premierminister, Viktor Orbán, denne gang overbevises om, at det er en god ide?
Ved det seneste topmøde i december sidste år nedlagde den ungarske politiker nemlig veto mod en ny hjælpepakke til ukrainerne på 373 milliarder kroner. Da det kræver enstemmighed blandt de 27 stats- og regeringschefer at få godkendt pakken, forsøger de nu igen på dagens ekstraordinære topmøde.
Men intet tyder på, at det bliver mindre dramatisk end sidst. Tværtimod er der lagt op til et af de mest alvorlige og uforudsigelige EU-topmøder længe.
For ingen ved reelt, hvad Viktor Orbán har tænkt sig at gøre, når først han sidder ansigt til ansigt med de andre ledere i forhandlingslokalet.
Og rundt om i de europæiske hovedstæder er tålmodigheden med den ungarske premierminister millimeter fra at at være brugt helt op.
Hvorfor er Viktor Orbán imod at afsætte penge til Ukraine?
Som Viktor Orbán ser det, vil kampen mellem Ukraine og Rusland aldrig blive afgjort på slagmarken. Derfor giver det heller ingen mening at poste endnu flere penge i det østeuropæiske land og derved forlænge krigen.
I stedet mener premierministeren – der trods krigen har fastholdt et nært politisk forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin – at EU-landene bør bruge deres ressourcer på at sikre en fredsaftale og hjælpe deres egne borgere.
- Hvis vi havde brugt pengene på at udvikle Europa, ville de europæiske økonomier have været i en bedre stand, end de er i dag, sagde Viktor Orbán inden det seneste topmøde.
Det ungarske veto mødte enorm frustration fra de andre ledere, der ser krigen som en eksistentiel kamp om hele Europas fremtid. De har igen og igen lovet ukrainerne at stå skulder ved skulder med dem, så længe der er behov for det. Og det er der i den grad lige nu.
Den ukrainske statskasse er nemlig faretruende tæt på at være tom – vurderingen i Bruxelles er, at Ukraine vil have likviditetsproblemer fra marts – og derfor har ukrainerne akut brug for støtte udefra til at holde deres samfund kørende.
Samtidig ser de med stigende alvor på situationen i Ukraine, hvor der blandt andet er stor mangel på ammunition og våben, og derfor er frustrationen over Viktor Orbáns ageren kun taget til i styrke.
- Det er 26 lande, som er enige, og derfor synes jeg ikke, man kan tale om en europæisk splittelse. Snarere en europæisk enegang fra én mand, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet i december.
Hvad er problemet?
Problemet er ifølge Viktor Orbán, at milliarderne til Ukraine skal afsættes på EU’s fællesbudget, den såkaldte flerårige finansielle ramme, og udbetales over de kommende fire år som både lån og tilskud.
Tanken bag er ellers, at det kan give ukrainerne lidt ro i maven, at de i det mindste ved, at de er garanteret en stabil, økonomisk hjælp fra EU til og med 2027.
Men ifølge den ungarske premierminister er der allerede blevet afsat rigeligt med penge til Ukraine på EU-budgettet. Og hvis de andre lande vil sende endnu flere penge afsted, så bør det ifølge premierministeren ske uden for deres fællesbudget.
- Det støtter vi, sagde han i forbindelse med topmødet.
Det er også en mulighed, som bliver diskuteret. Men det er bare besværligt, for det kræver blandt andet, at flere af lederne efterfølgende skal have det godkendt af deres egne parlamenter. Og det er ikke kun i Ungarn, at der er politisk modstand mod at sende flere penge til ukrainerne.
Derudover er støtten til Ukraine en del af en større midtvejsevaluering af fællesbudgettet, hvor landene også er blevet enige om at afsætte ekstra penge til blandt andet at styrke migrationsindsatsen og til at hjælpe de områder, der bliver ramt af naturkatastrofer.
Det risikerer altså ikke at blive til noget, hvis Ungarn bliver ved med at blokere, og det vil ærgre blandt andre den italienske premierminister, Giorgia Meloni, som har presset på for flere penge til migrationsområdet.
Hvad er Viktor Orbáns plan denne gang?
Det er der lige nu ingen, der ved. Ud over hovedpersonen selv.
I den seneste tid har EU-toppen haft nærmest daglige forhandlinger med Orbáns embedsmænd. Og hvor Mette Frederiksen i sidste uge med egne ord var "rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at det lykkes", er stemningen i Bruxelles i disse dage noget mere tung og pessimistisk.
For Viktor Orbán er ifølge iagttagere svær, nærmest umulig, at læse denne gang. Og det er uvist, hvad han rent faktisk går efter ved forhandlingsbordet, for hans krav har ifølge diplomater i Bruxelles løbende ændret sig.
Der bliver spekuleret i, om Viktor Orbán forsøger at afpresse sine kollegaer til at udbetale de omkring 150 milliarder EU-støttekroner til Ungarn, som fortsat er indefrosset på grund af problemer med blandt andet asylregler og LGBTQ-rettigheder i landet.
Fra EU’s side har man nemlig krævet, at den ungarske regering skal få ryddet op i alt det, hvis man vil have adgang til pengene. Det har længe frustreret den ungarske premierminister, som mener, at der er tale om afpresning fra de andre landes side.
Men der er intet, som tyder på, at de andre vil give sig på det punkt.
Viktor Orbán har dog på det seneste åbnet for at finde pengene til Ukraine inden for EU-budgettet. Men for det kræver han, at alle lederne hvert eneste år skal godkende, at der bliver sendt penge afsted.
- Det skal ske ved enstemmighed, sagde han i begyndelsen af ugen til den franske avis Le Point.
Det vil altså give Viktor Orbán en årlig, tilbagevende mulighed for at nedlægge veto mod støtten til ukrainerne, og det er der ingen stor appetit på blandt de andre ledere.
- Det er ikke nogen god ide at udstyre nogen med en årlig vetoret, fastslog Mette Frederiksen i sidste uge under et møde i Europaudvalget.
Hvad gør landene så, hvis det endnu engang ender i en hårdknude?
Det er svært at forestille sig, at de endnu engang rejser hjem uden en løsning.
Det vil både sende et skidt signal til Ukraine, som har desperat brug for pengene, og til resten af verden om, at de vestlige landes sammenhold er ved at smuldre.
Der er flere alternativer - heriblandt at de resterende lande kan forlænge den nuværende støtte med et enkelt år. Det vil dog ikke fjerne det grundlæggende problem, men blot udskyde det.
Det er ikke første gang, at den ungarske premierminister, som i årevis har haft kaldenavnet ’EU’s enfant terrible’, altså EU’s ’problembarn’, stiller sig på tværs.
Men der er ingen tvivl om, at de andre landes tålmodighed med Viktor Orbán er ved at være ikke-eksisterende. Ifølge iagttagere har han aldrig stået så isoleret i Det Europæiske Råd, som han gør nu.
Derfor er der også flere og flere politikere, ikke mindst i Europa-Parlamentet, der er begyndt at tale om, at det er tid til at tage EU’s ’atombombe-paragraf’, den såkaldte artikel 7, i brug.
Det er EU’s mest slagkraftige våben mod uregerlige medlemslande, og det kan føre til, at den ungarske regering mister sin stemmeret.
Det kræver dog, at alle de andre lande enstemmigt bakker op om det, og den danske statsminister er fortsat tilbageholdende med at gøre det.
- Min og regeringens holdning er klart den, at det er langt, langt bedre at finde pragmatiske og fleksible løsninger med alle EU’s 27 lande i den situation, vi står i, end at gå til andre, mere vidtgående handlinger og redskaber, sagde Mette Frederiksen i sidste uge.
Håbet er fortsat, at alle medlemslande kan blive enige. Også for at vise omverdenen, ikke mindst præsident Putin, at EU-landene fortsat står samlet. Og Viktor Orbán er uforudsigelig.
Under det seneste topmøde valgte han til stort set alles store overraskelse at acceptere, at der blev givet grønt lys til at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine, selvom han kort forinden havde tordnet mod netop det.
Men alt tyder på, at kampen ved forhandlingsbordet bliver hård. For de andre lande vil én gang for alle gerne vide, om Viktor Orbán er klar til at få Rusland som nabo.
For det er det, de mener, vil ske, hvis russerne ender med at vinde krigen mod ukrainerne.