Hun måtte lige dobbeltjekke. Og så tjekke een gang til.
Da nyheden sent i aftes kom ud, at Ukraine indleder optagelsesforhandlinger EU, var Ivanna Klympush-Tsintsadze ikke sikker på, hun havde forstået det rigtigt.
Det, hun har brugt ti år på at arbejde for, ser nu ud til at blive en realitet.
I det ukrainske parlament er hun formand for udvalget for europæisk integration, så om nogen forstår hun, hvad det er, der er ved at ske i og for Ukraine.
- Det er et meget bevidst valg for ukrainerne. Men desværre også et valg, der kræver en meget, meget vanskelig vej, hvor vi ikke bare kæmper for vores uafhængighed og territorium, men for hele vores eksistens, siger hun og tilføjer:
- Det er en kamp, som giver os lys for enden af tunnellen. Derfor er den her beslutning også højt værdsat af den ukrainske befolkning.
Ungarsk blokering varsler svær vej
Men smilet hos den erfarne politiker forsvinder og bliver langt mere alvorligt, når vi taler om den anden nyhed, der er kommet fra det EU-topmøde, som sluttede tidligere i dag.
For den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har som ventet blokeret for en stor økonomiske hjælpepakke på omkring 50 milliarder euro, svarende til cirka 375 milliarder kroner.
Penge til et trængt Ukraine, for hvem det står klokkeklart, hvor afhængig man er af støtten fra sine vestlige allierede.
På grund af Ungarns veto er det derfor usikkert, hvornår EU-pengene når de ukrainske budgetter. I forvejen havde Orbán truet med at lægge forhindringer i vejen for afgørelsen om optagelsesforhandlingerne. Og beslutningen blev da også truffet uden Ungarn, der undlod at stemme.
Ungarn har fået for nylig fået adgang til 76 milliarder fra EU-kassen, som tidligere er blevet indefrosset som en slags sanktion for, at landet ikke levede op til visse retsstatsprincipper.
Officielt sker det, fordi landet har gennemført en række reformer, men i Ukraine taler man om ungarsk afpresning.
Og hele processen viser ifølge Klympush-Tsintsadze, at vejen for Ukraine også fremadrettet kan blive noget ujævn.
- Det er tydeligt, at ethvert medlemsland desværre kan blokere næste skridt for os. Den store opgave for EU bliver at finde ud af, om man er klar til at lade sig afpresse fremover, siger hun.
- Eller om man er villig til at forhindre, at enhver kan sprænge sammenholdet indefra og tage hele unionen som gidsel for at opnå sine egen agenda. Det må blive unionen selv, de 26 plus et land, der skal svare på det.
Sprækker i EU-sammenhold
Ifølge Viktor Orbáns stabschef er ungarerne slet ikke færdige med at kræve deres indefrosne midler tilbage. Så de kommer ikke til at give grønt lys til flere penge til Ukraine, før Ungarn selv får flere penge.
Tilbage i oktober mødtes den ungarske premiminister som den første EU-leder med den russiske præsident, Putin, under et møde i Kina, og båndet mellem Rusland og Ungarn er bestemt heller ikke gået ubemærket hen i Ukraine.
- Det, vi ser, er jo sprækker i sammenholdet mellem de forskellige EU-lande, og det kan godt blive forstærket og udnyttet på forskellige måder af Rusland. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det, advarer Klympush-Tsintsadze.
Men med den historiske beslutning om at indlede medlemsforhandlinger med Ukraine, sendes der om ikke andet et klart signal til Moskva, mener hun.
- Den her meget stålsatte beslutning viser, at vi ved, at vi hører til et andet sted, til en anden civilisation end det, Rusland har kunnet tilbyde.
Fremskridt skal passes godt på
Den tidligere vicepremierminister erkender dog, at der stadig er lang vej for Ukraine mod et egentligt medlemsskab, og at de ukrainske demokratiske institutioner stadig kræver beskyttelse.
Måske særligt nu midt under krigen.
De seneste måneder tid har der været kritik af præsidentadministrationen og regeringen fra blandt andre Kyivs borgmester, som advarede mod en stigende centralisering af magten i Ukraine.
- Det er helt afsindigt vigtigt, at vi undervejs i vores kamp mod fjenden ikke forvandler os selv til fjenden. Og at vi med krigsretstilstanden som figenblad ikke sætter de store forbedringer, vi har gjort her, over styr, siger Ivanna Klympush-Tsintsadze, der for første gang trådte ind i ukrainsk politik tilbage i 2014.
- Under Majdan revolutionen, Værdighedsrevolutionen, havde vi et slogan, der hang nede på den centrale plads her i Kyiv: Frihed er vores religion. Vi er nødt til at sikre, at vi ikke bruger krigsretstilstanden som en undskyldning for at skære på nogle af vores friheder, siger hun.