Hvis EU vil tages alvorligt i resten af verden, bliver medlemslandene nødt til at intensivere deres forsvarsmæssige samarbejde og udvikle sig til at være en reel og troværdig militærmagt.
Det mener Polens premierminister, Donald Tusk, som nu opfordrer sine europæiske kollegaer til at styrke deres fælles forsvarspolitik.
- Vi vil blive respekteret i alle verdens hovedstæder, hvis vi alle tror på, at EU ikke blot kan være en magtfaktor, når det kommer til kultur, økonomi og videnskab – men også som en militærmagt, sagde han ifølge Politico i aftes under en pressekonference med den tyske kansler, Olaf Scholz.
Det skyldes ikke mindst truslen fra Rusland, som for snart to år siden indledte sin invasion af Ukraine. Den er nemlig ikke blevet mindre siden da, understregede den polske premierminister.
Så sent som i dag kan Estlands udenlandske efterretningstjeneste ifølge Financial Times fortælle, at den russiske regering har planer om at fordoble antallet af tropper, som er udstationeret langs grænserne til de baltiske lande og Finland.
Det sker ifølge efterretningstjenesten som led i russernes forberedelser til en potentiel militær konflikt med Nato i løbet af det kommende årti.
- EU's økonomi er otte gange så stor som Ruslands. Vi har seks gange Ruslands befolkning. Der er ingen grund til, at vi skal være så tydeligt militært svagere end Rusland, og derfor bør vores prioritet være at intensivere produktion og samarbejde, tilføjede Donald Tusk under pressemødet.
Europa kan ikke vakle
Meldingen kom blot få dage efter, at den amerikanske politiker Donald Trump, der lige nu står til at blive det republikanske partis næste præsidentkandidat, skabte alvorligt røre i Nato-forsvarsalliancen, som Polen også er en del af.
Under et vælgermøde i weekenden langede Donald Trump hårdt ud efter de medlemslande, heriblandt Danmark, som ikke bruger mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter, som de ellers har aftalt at gøre.
Han understregede, at han ikke har tænkt sig at forsvare de lande. Og han opfordrede ligefrem den russiske præsident, Vladimir Putin, til at angribe dem.
Det har vakt enorm bekymring i forsvarsalliancen, som netop bygger på den såkaldt artikel 5, også kendt som musketereden, hvor et angreb på ét land skal betragtes som et angreb på dem alle. Og de frygter for alliancen, som 22 ud af EU’s 27 medlemslande er en del af, hvis der bliver sået tvivl om selve dens rygrad.
Den polske premierminister nævnte ikke direkte Donald Trump eller hans trussel mod Nato.
Men under et besøg tidligere på dagen hos den franske præsident, Emmanuel Macron, havde han ligeledes understreget, at "EU bliver nødt til at blive stærk og klar til at forsvare sine grænser og sine allierede uden for EU." Og det er ikke kun i Polen, at man nu er begyndt at rette blikket mere mod Europa.
Roberta Metsola, der er formand for Europa-Parlamentet, udtaler i dag til Politico, at ”vi har brug for en forsvarsunion, og vi har brug for at bruge mere på forsvaret”.
- Europa kan ikke vakle, når vi ser, hvad der sker på den anden side af Atlanten. Europa skal stå stærkt, siger hun.
'Så er Nato død'
Ifølge Christine Nissen, som forsker i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), holder størstedelen af EU-landene fortsat fast i, at USA er Europas sikkerhedsgaranti.
Men allerede under Donald Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 begyndte de at styrke deres eget forsvars- og sikkerhedsmæssige samarbejde.
Her såede han nemlig også ved flere lejligheder tvivl om sin opbakning til Nato-alliancen, hvilket også dengang vakte stor bekymring.
Og den seneste melding fra Donald Trump viser ifølge Christine Nissen, hvor ”skrøbelig hele Nato-rammen er.”
- Hvis vi ender i en situation, hvor artikel 5 ikke længere gælder, så er Nato død. Det er også derfor, at de europæiske lande inden for EU-rammen er begyndt at udvikle deres fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Og der er sket mere i de seneste to år, end der er sket siden 2016, hvor EU for alvor begyndte at lave en egentlig forsvarspolitik, forklarer hun.
Når lokummet brænder
Udover Donald Trump har Ruslands invasion af Ukraine også haft en stor betydning for det øgede forsvarspolitiske samarbejde blandt medlemslandene.
De er blandt andet begyndt at indkøbe og udvikle våben sammen. Det så man seneste i går, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var taget til Tyskland for sammen med kansler Olaf Scholz at tage det første spadestik en ny ammunitionsfabrik.
Hør, hvorfor Mette Frederiksen mener, at der er behov for en ny ammunitionsfabrik:
- Når lokummet brænder, kan medlemslandene godt blive enige om at styrke samarbejdet. For medlemslandene handler det grundlæggende om, at de skal være mere kraftfulde og uafhængige – både af fjender som Rusland og af venner som USA, siger Christine Nissen og tilføjer:
- Skulle det utænkelig ske, at man ikke længere kan forlade sig på den amerikanske storebror, så vil det være godt at have en backupplan.
Dybt afhængige af amerikanerne
Ifølge Christine Nissen kommer der dog til at gå lang tid, hvis EU på nogen måde skal udvikle sig til et alternativ til Nato. Det kræver mere politisk villighed, understreger hun.
EU-landene har dog allerede i dag deres egen musketered – den såkaldte artikel 42, stk. 7 i EU-traktaten. Den går kort fortalt ud på, at hvis der er et medlemsland, der bliver udsat for et angreb, så skal de andre lande hjælpe og yde bistand.
- Hvis man læser den ordret, så lyder den meget vidtgående, og der er ikke meget forskel på den og så Natos artikel 5. Men den er også meget elastisk, og den har i praksis begrænset værdi, fordi der ikke umiddelbart er den store politiske vilje bag den, forklarer Christine Nissen og fortsætter:
- Vi har allerede de redskaber, der skal til, for at øge slagkraftigheden af EU-rammen, og som man kan sætte ind med, hvis der sker en eventuel udvanding af Nato-rammen. Men det kræver politisk villighed. Og hvis man ser på, hvad vi hver især har af materiel, så må vi bare erkende, at vi fortsat er dybt afhængige af amerikanerne, siger hun.