Det vakte enorm opsigt, da Europa-Kommissionen to dage inden jul sidste år besluttede at indefryse lige godt 164 milliarder kroner, som Ungarn ellers stod til at modtage i støtte fra EU.
Forklaringen lød dengang, at der nu var så store og omfattende problemer med blandt andet retsvæsnets manglende uafhængighed samt korruptionsbekæmpelse i det centraleuropæiske land, at de andre medlemslande ikke længere kunne være sikre på, at pengene fra deres fælleskasse rent faktisk endte i de rigtige lommer.
Derfor fik de ungarske politikere besked på at få styr på det, før pengene kunne blive udbetalt.
Nu ser det ud til, at de har fået rettet op på en række af de problemer, der blev fremhævet sidste år. Sent onsdag eftermiddag har Europa-Kommissionen nemlig meddelt, at Ungarn kan se frem til at få adgang til 76 af de indefrosne milliarder.
Det sker, efter at de ungarske politikere har gennemført en række reformer, som blandt andet har haft til formål at forbedre retsvæsnets uafhængighed.
Ifølge Europa-Kommissionen har disse reformer været med til at styrke retsstaten i Ungarn, som længe har været under pres, og derfor bliver der nu åbnet for en del af pengene.
- Efter en grundig vurdering og flere drøftelser med den ungarske regering mener Kommissionen, at Ungarn har truffet de foranstaltninger, som landet har forpligtet sig til, lyder det i pressemeddelelsen.
Kommer inden afgørende topmøde
De 164 milliarder kroner, som sidste år blev holdt tilbage, er det, som Ungarn samlet set har fået øremærket i såkaldt samhørighedsstøtte frem mod 2027.
Det er støtte, som er målrettet de fattigste regioner og områder i unionen, og som skal være med til at mindske de økonomiske forskelle på tværs af landegrænserne. Og de falder på et tørt sted i Ungarn, som kæmper med både recession og tårnhøj inflation. Ungarn kan først få adgang til de resterende milliarder, når der er blevet gennemført en række reformer inden for blandt andet offentlige indkøb og antikorruption.
Beslutningen kommer, mindre end et døgn inden at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, skal mødes med sine EU-kollegaer, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S), til et afgørende topmøde i Bruxelles.
Her skal medlemslandene både beslutte, om de vil indlede formelle optagelsesforhandlinger med Ukraine, og om de vil afsætte knap 373 milliarder kroner til det krigsplagede land.
Begge beslutninger er den ungarske premierminister lodret imod, og han truer med at blokere for dem. Derfor er der også på forhånd blevet spekuleret i, om Europa-Kommissionen ville frigive nogle af de indfrosne midler for på den måde at kunne give ungarerne en økonomisk gulerod inden forhandlingerne.
Men den ungarske regering har selv blankt afvist, at den skulle have taget Ukraine som gidsel for at få udbetalt milliarderne. Og Europa-Kommissionens beslutning har formelt intet med morgendagens topmøde at gøre.
Udover den indefrosne samhørighedsstøtte besluttede Europa-Kommissionen også sidste år at indefryse yderligere 78 milliarder kroner, som ungarerne skulle modtage i såkaldte genopretningsmidler efter coronakrisen. Her blev ungarerne også pålagt en række krav, som skal være klar, før de kan få adgang til dem. Det er ikke sket endnu, lyder det fra Europa-Kommissionen.
Samlet set er små 156 milliarder kroner fortsat indefrosset, skriver Europa-Kommissionen. Og beslutningen mødte allerede på forkant stor kritik fra Europa-Parlamentets største grupper, heriblandt den kristenkonservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D, der i et brev advarede Europa-Kommissionen imod at ligge under for afpresning fra Ungarn.
De mener nemlig ikke, at Ungarn lever op til kravene endnu, og derfor advarede de imod det.