Det bliver ikke på denne side af årsskiftet, at ukrainerne får svar på, om EU-landene er klar til at hjælpe dem med en ekstra, milliardstor håndsrækning i de kommende år.
Det står klart, efter at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, natten til fredag nedlagde veto mod at øremærke lige knap 373 milliarder kroner på medlemslandenes fællesbudget til Ukraine.
- Vi vil vende tilbage til spørgsmålet på et topmøde næste år efter en ordentlig forberedelse, skrev han klokken 02.38 på det sociale medie X.
Der var ellers lagt op til, at landene skulle træffe en beslutning om hjælpepakken, også kendt som Ukraine-faciliteten, på det EU-topmøde, der blev skudt i gang torsdag formiddag i Bruxelles.
Ukrainerne har nemlig hårdt brug for pengene for at kunne holde deres land kørende under krigen med Rusland, der snart har varet i to år.
Alene næste år har de ifølge deres seneste finanslov behov for godt 280 milliarder kroner i støtte udefra, hvis de eksempelvis skal kunne aflønne deres lærere og sygeplejersker samt udbetale pensioner og andre offentlige tilskud.
Og ifølge Gavin Gray, der er Ukraine-chef hos Den Internationale Valutafond (IMF), er det altafgørende med fortsat økonomisk støtte fra Vesten, hvis ukrainerne skal kunne "opretholde alle statens funktioner".
Finde pengene uden for budgettet
Det er kun blevet ekstra kritisk, efter at et flertal i den amerikanske kongres tidligere på ugen afviste en hastelov, som skulle sikre knap 418 milliarder kroner i støtte til Ukraine.
Men den ungarske premierminister havde allerede på forhånd truet med at blokere for Ukraine-faciliteten, der består af henholdsvis 246 milliarder kroner i lån og 127 milliarder kroner i direkte tilskud, som ukrainerne ikke skal betale tilbage igen.
- På kort sigt har vi afsat penge til Ukraine på EU-budgettet. Hvis vi på længere sig gerne vil give flere penge, skal vi give dem uden for budgettet. Og det støtter vi, sagde Viktor Orbán, som er kendt for sin kritiske kurs over for Ukraine, da han ankom til topmødet torsdag formiddag.
De andre 26 medlemslande bakker dog op om de ekstra penge til Ukraine, der ifølge det oprindelige forslag skal udbetales over de kommende fire år. Pengene er en del af en større revision af EU's fællesbudget, som ligeledes er blevet udskudt på grund af den ungarske modstand.
Ifølge rådsformand Charles Michel vil der blive indkaldt til et ekstraordinært topmøde om spørgsmålet tidligt i det nye år. Og Hollands premierminister, Mark Rutte, ser dog fortsat for sig, at det kan lykkes at få ungarerne med ombord.
- Jeg er forsigtig optimistisk og tror på, at man kan få en aftale med Ungarn tidligt næste år, siger Mark Rutte ifølge Ritzau.
Positiv dag for Ukraine
En alternativ løsning er, at de 26 medlemslande går sammen og finder pengene uden om Ungarn og EU-systemet. Men det har ifølge Mark Rutte "store omkostninger".
- Så skal man debattere, hvordan man kan bruge EU-institutioner, man skal skrive aftale ned på papir, fordi det vil være en mellemstatslig aftale, siger han og tilføjer, at han dog fortsat mener, at topmødets førstedag endte med at blive en positiv oplevelse.
Det skyldes nemlig, at medlemslandene til alles store overraskelse blev enige om at tage det historiske skridt at åbne for optagelsesforhandlinger med Ukraine.
Det var en beslutning, som Viktor Orbán ellers var lodret imod. Inden topmødet havde han flere gange slået fast, at ukrainerne er langt fra at være klar til forhandlingerne. Og han frygter for konsekvenserne for resten af EU, hvis Ukraine skulle blive lukket ind i unionen.
Derfor havde han på forhånd truet med at nedlægge veto mod den beslutning, som skulle træffes ved enighed.
- Hvis man ikke lever op til kravene, så kan det ikke komme på tale at påbegynde snakken om medlemskab, sagde Viktor Orbán ved ankomsten.
Forlod lokalet
Men da stats- og regeringscheferne torsdag aften skulle tage stilling til spørgsmålet, valgte Viktor Orbán højst opsigtsvækkende og på foranledning af den tyske kansler, Olaf Scholz, at forlade forhandlingslokalet i de minutter, hvor beslutningen skulle træffes.
Dermed afstod han fra at blokere for den, som han ellers kunne have gjort - og havde truet højlydt med. Og det er ifølge EU's regler helt lovligt.
Den ungarske premierminister understregede dog efterfølgende, at han trods det fortsat mener, at et "EU-medlemskab til Ukraine er en dårlig beslutning."
- Ungarn vil ikke deltage i denne dårlige beslutning, forklarede han i en video på Facebook.
Men beslutningen mødte ikke overraskende begejstring hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der betegnede det som en sejr for både Ukraine og for Europa. Det gjorde den også hos statsminister Mette Frederiksen (S), som efterfølgende kaldte det "en fantastisk nyhed".
- I dag har vi valgt at stå på den rigtige side af historien. Det er en sejr for Ukraine. Og det er en sejr for Europa, udtalte hun.
Udover det er medlemslandene også blevet enige om en 12. sanktionspakke mod Rusland.
Topmødet fortsætter fredag formiddag, hvor stats- og regeringscheferne blandt andet skal disktuere krigen mellem Israel og Hamas.