EU's stats- og regeringschefer har her til aften på et topmøde i Bruxelles sagt ja til at åbne optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova.
Det skriver EU-rådsformand Charles Michel på det sociale medie X.
Derudover har lederne besluttet at give Georgien status af kandidatland, og de vil samtidig indlede optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når de har opfyldt en række yderligere kriterier.
- Et klart tegn på håb for deres folk og for vores kontinent, skriver Charles Michel.
Den beslutning møder ikke overraskende stor glæde i Kyiv, hvor den ukrainske regering har presset hårdt på for den beslutning.
- Det er en sejr for Ukraine. Det er en sejr for hele Europa. En sejr, der motiverer, inspirerer og styrker, skriver præsident Volodymyr Zelenskyj på X.
Også Moldovas præsident, Maia Sandu, er begejstret over udfaldet.
- I dag mærker vi Europas varme omfavnelse. Tak for jeres støtte og tiltro til vores rejse, skriver hun på X.
Orbán truede med blokade
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, havde ellers inden dagens EU-topmøde truet med at blokere for beslutningen om at åbne forhandlinger med Ukraine, der skulle vedtages ved enstemmighed. Derfor var der også inden topmødet bekymring for, hvad den ungarske premierminister havde tænkt sig at gøre.
Da han ankom her til formiddag, understregede han nemlig, at Ukraine endnu ikke levede op til de syv betingelser, som EU-landene havde krævet, at det skulle leve op til, før forhandlingerne kunne gå i gang.
- Hvis man ikke lever op til kravene, så kan det ikke komme på tale at påbegynde snakke om medlemskab, sagde Viktor Orbán.
Derfor var det også en stor overraskelse, at beslutning faldt på plads så relativt hurtigt.
På Facebook fortæller premierministeren her til aften, at han forlod mødelokalet og afstod fra at stemme, da spørgsmålet kom på forhandlingsbordet. Derved undlod han også at blokere for det, selvom han havde muligheden for at gøre det. Men han er stadigvæk imod beslutningen, understreger han.
- EU-medlemskab til Ukraine er en dårlig beslutning. Ungarn vil ikke deltage i denne dårlige beslutning!, skriver Viktor Orbán på det sociale medie.
Historisk beslutning
Det er på mange måder historisk, at der nu er blevet sagt "ja" til optagelsesforhandlinger med Ukraine. Og det er gået enormt hurtigt.
Den ukrainske EU-ansøgning blev sendt afsted til Bruxelles blot fire dage efter, at russerne indledte sin invasion af Ukraine i februar 2022. Som præsident Zelenskyj påpegede det dengang, har ukrainerne brug for at blive en del af EU, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at vriste sig fri af russernes indflydelse og rykke tættere på Vesten.
Til at begynde med var flere medlemslande, heriblandt Frankrig og Holland, imod overhovedet at tale om at medlemskab. Men blot få måneder efter, i juni samme år, blev stats- og regeringscheferne enige om at give landet status af såkaldt kandidatland.
Det skete både for at sende en symbolsk håndsrækning til de hårdt prøvede ukrainere - og sende et klart signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, om, at Ukraine hører til i EU. Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) handler det også om at styrke EU's egen sikkerhed og forhindre, at lande som Rusland og Kina slår kløerne i de omkringliggende lande.
- Hvis ikke vi gør det, så er der andre, der går ind i de lande, eller vil forsøge at gøre det, som hun understregede det tidligere på året.
Der fulgte dog syv betingelser med, der skulle være opfyldt, før de konkrete forhandlinger kunne gå i gang. Det drejede sig blandt andet om, at den ukrainske regering skulle styrke retsstaten og slå hårdere ned på den store korruption, der fortsat præger det østeuropæiske land.
I november lød det fra Europa-Kommissionen, at de stort set var blevet opfyldt, og at stats- og regeringscheferne derfor burde nikke ja til at indlede forhandlinger med Ukraine.
Og det er nu det, der er sket.
Lang proces i vente
Der kommer dog til at gå noget tid, før Ukraine i givet fald bliver en del af EU - hvis det overhovedet sker. Det er nemlig en lang og noget kompleks proces at blive optaget.
For det første skal man som ansøgerland kunne bevise, at man er et stabilt demokrati med uafhængige domstole og respekt for menneskerettighederne - og at man har en velfungerende markedsøkonomi, der kan klare at blive en del af EU's indre marked.
For det andet skal man leve op til alle de tusindvis af regler og krav, der allerede gælder i unionen. Man må altså ikke have egen lovgivning på de områder, hvor EU allerede har lovgivet.
Det er først, når alt det er forhandlet på plads, at et land kan blive medlem af EU. Og det kan nemt tage mange år. Derudover er det slet ikke sikkert, at et land også bliver medlem af EU, selvom der bliver taget hul på forhandlingerne.
Tag bare Tyrkiet, som indledte optagelsesforhandlinger med EU i 2005. De forhandlinger har i årevis ligget brak, og det er uvist, om de nogensinde kommer videre.
Uanset hvad møder beslutningen også begejstring blandt flere af EU's stats- og regeringschefer. Heriblandt Estlands premierminister, Kaja Kallas, der har været en af de mest højlydte støttere af Ukraines rejse mod EU.
- En historisk dag, fastslår hun på X.
Nu mangler EU's stats- og regeringschefer fortsat at blive enige om, hvorvidt de skal øremærke 373 milliarder kroner i lån og tilskud til Ukraine i de kommende fire år. Også det har Viktor Orbán truet med at blokere.