EU's tre største medlemmer Tyskland, Frankrig og Storbritannien er blevet enige med Kina og Rusland om en metode til fortsat at handle med Iran, trods amerikanske sanktioner.
Tiltaget skal være med til at sikre atomaftalen med Irans overlevelse, trods at USA udtrådte tidligere i år, og nu søger at isolere Iran økonomisk.
Landene vil sikre, at det økonomisk pressede land kan importere varer samt eksportere blandt andet olie, så længe der er tale om "legitim handel", sagde EU's udenrigschef Federica Mogherini i går til journalister.
- I praksis betyder det, at EU's medlemstater vil oprette en juridisk enhed til at facilitere legitime finansielle transaktioner, sagde hun på et pressemøde.
Nye sanktioner på vej
Aftalen er kommet i hus, kort tid før USA vil implementere nye sanktioner mod Iran i oktober. Denne gang rammer stormagten olieeksport og betalinger gennem den iranske nationalbank.
Det medfører, at finanshuse som driver forretning med USA, vil blive straffet, hvis de medvirker til finansielle transaktioner ind og ud af Iran.
For at omgå det vil EU, Kina og Rusland skabe en enhed, som kan være central for handlen - en såkaldt SPV, special purpose vehicle.
Parterne arbejder stadig på, præcis hvordan det skal foregå. Men der lægges op til en form for avanceret byttehandelssystem, som overflødiggør pengeoverførsler til og fra Iran.
Byttehandler i stedet for pengeoverførsler
Ideen er, at for eksempel et fransk selskab eller den franske stat kan købe olie af Iran. Men i stedet for at betale for olien, overføres tilgodehavendet til en specialiseret enhed, SPV'en, som oprettes i EU-regi.
Når Iran efterfølgende vil købe maskindele af et italiensk selskab, modregnes det i tilgodehavendet. På den måde behøver banker slet ikke være mellemmænd, skriver The Guardian.
Samtidig vil USA ikke få indblik i transaktionerne.
- Dette vil muliggøre, at europæiske selskaber stadig kan handle med Iran, så længe det sker med udgangspunkt i EU's lovgivning, og kan også åbnes for andre partnere i verden, sagde Federica Mogherini ved præsentationen.
USA: Kontraproduktivt for fred
Planerne om at omgå USA's sanktioner undsiges af stormagtens diplomater. Præsident Donald Trump brugte netop sin tale i FN i går til at tordne mod Iran.
- Dette er en af de mest kontraproduktive tiltag, man kan forestille sig, når det gælder regional og global fred og sikkerhed, sagde USA's udenrigsminister Mike Pompeo i går, da han talte til pressionsgruppe, som modarbejder det iranske styre.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, fastlog i går på en konference, at han ikke forventer, at EU og partnerlandenes initiativ vil udgøre den store trussel mod USA's linje, men at stormagten vil modarbejde den.
- Vi vil holde øje med udviklingen af denne struktur, som ikke findes endnu og som der ikke findes en dato for hvornår vil blive skabt. Vi har ikke til hensigt at tillade, at vores sanktioner omgås af Europa eller andre, sagde han ifølge Reuters.
Blokeringsmekanisme gjorde det ikke
Det er ikke første gang EU tager skridt til at modgå de amerikanske sanktioner.
I august vedtog unionen en såkaldt blokeringsmekanisme, som skulle sikre, at europæiske selskaber kunne fortsætte handlen med Iran.
Dengang blev det principielt ulovligt for EU-selskaber at trække sig på grund af sanktionerne. Til gengæld kunne de føre sag for at få godtgjort deres tab, hvis de blev ramt af "sekundære sanktioner" fra USA.
I den forbindelse tvivlede seniorchefkonsulent hos Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard på, at det ville virke.
Selskaber engageret i Iran, som ikke handler med USA, ville alligevel ikke blive ramt af sanktionerne. Og selskaber, som gør, risikerede at blive ramt på amerikanske datterselskaber, uanset at de er beskyttet i EU.
- Vi må også bare erkende, at det er blevet meget vanskeligt at handle med Iran på grund af faldende valuta, at deres banksystem er sandet til og at nogle virksomheder skeler til deres amerikanske forretning, sagde han.
Nationale opkøb af olie
Denne gang er Peter Bay Kirkegaard dog forsigtigt optimistisk.
EU's tiltag kan muligvis løse det største problem med Iran-handel, som ikke kun skyldes sanktioner, men også frygten for at være med til at hvidvaske penge fra for eksempel den iranske revolutionsgarde: Meget få banker vil flytte penge til og fra
- Det helt store problem for virksomhederne er, at de ikke kan få bankerne til at overføre penge til og fra Iran. Derfor er den her løsning, som i bund og grund er en statsbank, det eneste modsvar på problemet. Så det er det rigtige skridt som EU har taget, siger han.
Udfordringen kan blive at finansiere SPV'en. Det skal ske ved at købe olie fra Iran, som så får kredit til gode at købe varer for.
Men da der næppe er mange internationale olieselskaber, som vil risikere at lægge sig ud med USA, vil det sandsynligvis blive nødvendigt med nationale opkøb, for eksempel til EU's strategiske oliereserver.
Herfra kan overskudsolie eventuelt sælges videre til selskaberne, uden at de kommer i klemme. Men så klar en sabotage af USA's sanktioner vil få følger udenrigspolitisk.
- Man risikerer at lægge sig endnu mere ud med USA fra EU's side, siger han.
Medicin- og fødevareselskaber kan handle
Men er man klar til det, vil tiltaget sandsynligvis medføre, at eksempelvis medicin- og fødevareselskaber, som er undtaget de amerikanske sanktioner, fremover også i praksis kan handle med Iran.
Nu slipper de nemlig uden om de stort set umulige direkte pengeoverførsler.
- For dem er den her løsning det, som de har råbt og skreget efter. Nogle kan risikere at få image-problemer, hvis de både handler med USA og Iran. Men for mange fødevareselskaber kan det blive en kærkommen mulighed, for de kan nok godt sælge på begge markeder, siger Dansk Industris seniorchefkonsulent.
Tidligere rådgiver for præsident Barack Obama Richard Nephew, som har skrevet en bog om sanktioner, er enig i at byttehandelssystemet kan virke, når det gælder varer, som ikke er omfattet af sanktioner.
Men når det angår andre varer, vil de store selskaber prioritere handlen med USA over adgangen til det iranske marked. Dermed vil ordningen først og fremmest komme små og middelstore selskaber (såkaldte SME'er, red.), som ikke er aktive i USA, til gode.
Det skriver han i forbindelse med en længere diskussion om EU-tiltaget på Twitter.
- For at EU og andre kan have succes med det, har de brug for selskaber, som er klar til at blive sanktioneret, skriver han.