Når amerikanske sanktioner mod Iran genindføres i nat, vil de blive modsvaret af en ny EU forordning, som skal beskytte europæiske selskaber fra tab.
Det fremgår af en fællesudtalelse fra EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, og udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Med forordningen opdaterer EU-kommissionen den såkaldte "blokeringsmekanisme", som blandt andet forhindrer at amerikanske retsafgørelser på baggrund af sanktionerne får effekt i EU.
Det sker for at beskytte atomaftalen med Iran, som EU fortsat bakker op om.
- Vi er fast besluttede på at beskytte europæiske aktører, som er engageret i legitime forretninger med Iran, hedder det i fællesudtalelsen.
Må ikke overholde sanktioner
EU-apparatets arbejde med at opdatere blokeringsmekanismen blev allerede varslet sidst i maj, da den amerikanske præsident, Donald Trump, trak USA ud af atomaftalen med Iran.
Siden har kommissionen forelagt teksten for EU-parlamentet og Det Europæiske Råd uden indsigelser.
Ifølge en pressemeddelelse fra kommissionen medfører mekanismen, ud over at forhindre amerikanske sagsanlæg i EU, at EU-selskaber kan søge erstatning fra USA, hvis de rammes økonomisk af de amerikanske sanktioner.
- Den forbyder også EU-personer at rette sig efter sanktionerne, med mindre de har modtaget en særlig tilladelse fra kommissionen, fremgår det af pressemeddelelsen.
Sådan en tilladelse kan gives, hvis ikke-overholdelse alvorligt skader deres eller EU's interesser, skriver kommissionen.
Tvivlsomt om det vil virke
EU-kommissionens håber med den opdaterede blokeringsmekanisme at hindre, at USA stopper europæiske virksomheder i at handle med Iran.
Ifølge Financial Times er det dog tvivlsomt, om tiltaget vil virke, blandt andet fordi det er uklart, hvordan man vil kradse erstatning for tab ind fra USA.
Seniorchefkonsulent hos Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard har også svært ved at se, at tiltaget vil modvirke virksomhedernes flugt fra Iran.
- Vi påskønner den politiske indsats i EU for at sikre den her aftales overlevelse. Men vi må også bare erkende, at det er blevet meget vanskeligt at handle med Iran på grund af faldende valuta, at deres banksystem er sandet til og at nogle virksomheder skeler til deres amerikanske forretning, siger han.
- Derfor har vi ikke den store tiltro til, at tiltaget får praktisk betydning, siger Peter Bay Kirkegaard.
Først og fremmest politisk gestus
Han har svært ved at komme i tanker om virksomheder, der vil få glæde af EU's modsvar.
Selskaber engageret i Iran, som ikke handler med USA, bliver alligevel ikke ramt af sanktionerne. Og selskaber, som gør, kan blive ramt på amerikanske datterselskaber, uanset at de er beskyttet i EU.
- Det er først og fremmest en politisk gestus over for iranerne. Men det er væsentligt at EU sender et signal til USA og resten af verden om, at man vil modvirke lovgivning, som man forsøger at presse ned over hovedet på EU, siger Dansk Industris seniorchefkonsulent.
Ifølge kommissionen er næste skridt at sørge for, at det stadig er muligt at købe olie af Iran, for eksempel via direkte betalinger fra EU's medlemsstater til den iranske nationalbank.
Den 4. november træder endnu en bølge af amerikanske sanktioner i kraft. De er målrettet de iranske energi-, shipping- og forsikringssektorer samt Irans centralbank.