For et år siden var kampvogne, krigsfly og oprørske soldater til stede i Istanbul og Tyrkiets hovedstad, Ankara, i et forsøg på at vælte landets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Flere områder i byerne blev på få timer forvandlet til en krigslignede zone, men det lykkedes ikke at kuppe Erdogan, der på 15. år sidder tungt på magten.
Et år efter kupforsøget, hvor mindst 260 mennesker blev dræbt, står landets præsident stærkere end nogensinde.
Det fortæller Mathias Findalen, der er tidligere ekstern lektor på tyrkiske studier på Københavns Universitet og nu rådgiver i politiske forhold i Tyrkiet.
- Kupforsøget var utrolig skelsættende. Det var her, at Erdogan fik legitimationen til at gå ind og bekæmpe en opposition, som han i længere tid har været rigtig utilfreds med. Han har brugt kupforsøget til at formindske oppositionens platform til at agere politisk modstand mod ham. Han står stærkere, end han nogensinde har gjort, siger han.
Mens Erdogan har markeret sig som stærk politisk figur det seneste år, er situationen i landet på mange punkter forværret, mener Pola Rojan Bagger, der er mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke og Tyrkiet-kender.
- Landet er hastigt på vej ned i et mørkt hul drevet af en meget uforsonlig præsident. Særligt efter kuppet er landet formelt begyndt at lukke sig om sig selv. Der er undtagelsestilstand, krænkelse af menneskerettigheder, vilkårlige massefyringer og forfølgelse af mennesker, man mistænker for at have bånd til kupmagerne, men også af folk, der blot tænker anderledes, og så er forholdet til EU eksempelvis forværret, siger han.
Mindst 150.000 statsansatte er blevet fyret og over 55.000 anholdt siden kuppet. Erdogan og hans regering har lukket 2099 skoler og universiteter, og derudover har landet sat rekorder for behandlingen af medier og journalister.
I alt er 149 medier blevet lukket og 269 journalister anholdt, hævder hjemmesiden turkeypurge.com, der følger konsekvenserne af kupforsøget.
March mod Erdogan
Men selvom præsident Erdogan kæmper for at mindske oppositionens muligheder, har han ikke formået at lægge helt låg på de kritiske røster - hverken i befolkningen eller på politisk plan.
For lidt over en måned siden begyndte en fredsmarch fra Ankara til Istanbul indledt af den tyrkiske oppositionsleder, Kemal Kilicdaroglu (CHP). Årsagen var, at Enis Berberoglu, en tidligere journalist, som siden blev medlem af partiet CHP, var blevet idømt 25 års fængsel. Han beskyldes for at have lækket klassificerede oplysninger til en avis.
Oppositionslederen gik mere end 400 kilometer fra Ankara til Istanbul med et skilt med ordene "retfærdighed" på tyrkisk.
Flere tusinde mennesker endte med at tilslutte sig marchen, der mundede ud i en stor demonstration i Istanbul i søndags.
Mathias Findalen mener, at marchen og den store demonstration i Istanbul er et udtryk for, at en del af befolkningen har fået nok. I hans øjne er der en temmelig stærk oppositionel røst i Tyrkiet, taget i betragtning af hvor meget Erdogan og regeringen har prøvet at undertrykke den.
- Fredsmarchen har vist, at der er en dyb utilfredshed med udviklingen det sidste år. Jeg tror, at alle i befolkningen vil sige, at kupforsøget var forfærdeligt, og der er nogle, der skal dømmes for det. Men jeg tror, at der er mange, der er trætte af, at der er så mange tusinde mennesker, der har fået ødelagt deres liv, forklarer han.
Erdogan er uforsonlig
Men mens dele af befolkningen i Tyrkiet og det internationale samfund kritiserer forholdene i landet, viser præsident Erdogan ingen tegn på, at han vil lytte til kritikken eller ændre sin strategi.
Senest i dag har han i et indlæg i The Guardian rettet kritik mod vestlige allierede, som han anklager for dobbeltmoral og hykleri i
forhold til terrorister og Gülen-bevægelsen, som han mener står bag kupforsøget.
- Det viser en Erdogan, der ikke har taget en brøkdel af den kritik, han har fået det senest år, til sig. Tværtimod ser vi en tyrkisk præsident, der er meget mere knut, uforsonlig og har et eksplicit behov for at vise, hvor lidt han lytter til sine kritikere, forklarer Pola Rojan Bagger.
I en tale i går slog Erdogan fast, at den undtagelsestilstand i landet, der har eksisteret siden kupforsøg, bliver fastholdt, så længe terroristerne ikke er bekæmpet.
- Vi ser en særdeles uforsonlig præsident, der har vist sig villig til at kaste Tyrkiet ud i enorm stor usikkerhed af hensyn til at skulle cementere sin egen magt, siger Pola Wojan Bagger. Han mener, at Tyrkiets magthavere ikke længere har et politisk projekt eller mission af nævneværdig betydning.
- Det at bevare magten og konsolidere sig er blevet det altoverskyggende politiske projekt, og det er rettesnoren for den systematiske krænkelse af menneskerettighederne, som vi ser.
Forfatningsændring har givet mere magt
Erdogan har blandt andet udnyttet situationen efter kuppet i Tyrkiet til at få gennemført en forfatningsændring, der sikrer ham flere beføjelser og muligheden for at sidde længere tid på præsidentposten.
Tilbage i april blev forfatningen ændret ved en folkeafstemning og gik fra at være et parlamentarisk styre til et præsidentielt.
Op til valget fik ja-siden 486 timers taletid på nationalt tv, men nej-siden fik 45,5 time.
- Erdogan har nu i stigende grad styr på parlamentet og højesteret. Men valgsejren var ikke imponerende taget i betragtning af, at han i månederne op til valget havde fjernet alle oppositionel modstand både i medierne og i civilsamfundet. Så han skulle i princippet have vundet mere, men det viser, at der er en stærk modstand mod ham, forklarer Mathias Findalen.
Ifølge ham er det ikke usandsynligt, at oppositionen kan udfordre Erdogan til valget i 2019, men det er vigtigt at have den historiske fortælling med, når man skal forklare Erdogans popularitet og politiske fremtid i landet.
For nok bliver han kritiseret fra flere sider, men der er stadig opbakning fra dele af befolkningen.
Det skyldes blandt andet, at han er en af de få politikere, der har ændret økonomien i Tyrkiet, forklarer Mathias Findalen. Især fra 2002 til 2011 var der et økonomisk boom, som man ikke har set før. Det skabte en række goder - eksempelvis væsentlig bedre infrastruktur, gratis skolemuligheder og bedre hospitaler og universiteter.
- Mange synes, at Erdogan har skabt et Tyrkiet, der er bedre for den tyrkiske befolkning. Og når man har skabt det, så kan man godt se bort fra menneskerettighedskrænkelser. Det lever han stadig højt på. Han bliver set som en markant skikkelse, hvor man er bange for, hvad der vil ske med Tyrkiet, hvis han ryger af magten, siger Mathias Findalen.