En fredag aften midt i juli sidste år kørte militærkøretøjer gennem Istanbuls gader. I timerne, der fulgte, forsøgte dele af Tyrkiets væbnede styrker at vælte regeringen.
Parlamentsbygningen i Ankara blev bombet, kampvogne, helikoptere og soldater angreb politibetjente og demonstranter i de store byer.
Da det blev morgen, havde flere end 200 mennesker mistet livet, mens ti gange så mange var blevet såret.
Det fejlslagne militærkup fik regeringen til at erklære undtagelsestilstand, som ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan vil blive opretholdt på ubestemt tid.
I en ny rapport konkluderer interesseorganisationen Amnesty International, at regeringen har misbrugt undtagelsestilstanden til at massefyre 100.ooo offentligt ansatte, heriblandt politiske modstandere.
Regeringens handlinger er en trussel mod et bredt spektrum af menneskerettigheder og svarer til "professionel udslettelse", vurderer forskeren bag rapporten.
- Tyrkiets hårde nedslag efter kupforsøget har skabt chokbølger, som fortsat ødelægger livet for et stort antal mennesker, som ikke bare har mistet deres job, men som også har fået knust deres professionelle liv og familieliv, udtaler Andrew Gardner fra Amnesty International.
Disse menneskerettigheder anklages regeringen for at krænke:
- •
Ytringsfriheden og retten til fri forsamling - ved at fyre folk på baggrund af politisk tilhørsforhold og engagement i fagbevægelsen eller ved at forhindre demonstrationer
- •
Retten til at opretholde en tilstrækkelig levestandard - ved vilkårlige afskedigelser i den offentlige sektor
- •
Retten til fri bevægelighed - ved at annullere pas
- •
Retten til en retfærdig rettergang - ved ikke at give de fyrede en reel appelmulighed
De mange fyrede arbejdede blandt andet i militæret og politiet, men også lærere, læger, akademikere og embedsfolk har fået en fyreseddel med den begrundelse, at de er "en del af, i forbindelse med eller kommunikerer med en terrororganisation".
Den stikkende torn i regeringens øje er den såkaldte Gülen-bevægelse, der er en stor magtfaktor i Tyrkiet, og hvis grundlægger beskyldes for at være hjernen bag kupforsøget.
Amnesty International har talt med 31 af de fyrede, der nægter at være i forbindelse med terrorister eller at have gjort andet, der kan have berettiget deres afskedigelse.
De mener, at de er blevet sendt ud i kulden, fordi de enten er udtalte modstandere af regeringen eller mistænkes for at være det.
Må skifte erhverv
Amnesty International påpeger, at de fyrede ikke blot har mistet deres arbejde, men at de også er blevet udelukket fra at tage andre stillinger i det offentlige.
- Den brede definition af offentlig service taget i betragtning betyder det, at mange er blevet forhindret i at fortsætte i deres valgte erhverv, står der i rapporten.
Navnelister udgivet
Myndighederne har offentliggjort lister med navne på afskedigede personer.
Flere af de tidligere offentligt ansatte, som Amnesty International har talt med, fortæller, at den offentlige gabestok har haft store konsekvenser for dem selv og deres familier.
Blandt andet fortæller en kvinde, at hendes søn mistede lysten til at gå i skole efter hendes afskedigelse, fordi han bliver mobbet med, at hans mor er terrorist.
En anden fortæller, at forholdet til familien lider under fyringen:
- Jeg kan ikke fortælle min familie, hvad der er foregået, for jeg ved det ikke selv. De ville ikke forstå det, så jeg har ikke fortalt dem noget. De tror, at jeg stadig arbejder.
På grund af det stigma, det giver at være udpeget som en person med terrorforbindelser, har mange af de afskedigede heller ikke kunnet finde et nyt arbejde i den private sektor.
Myndighederne har samtidig annulleret deres pas, hvorfor det heller ikke er muligt for dem at forlade Tyrkiet for at søge job uden for landets grænser.
- Disse afskedigelser antyder kraftigt et forsøg på at rense den offentlige sektor ikke kun for personer, der har brugt deres stillinger på en måde, der kunne underminere staten selv, men for at sikre, at arbejdstagere i den offentlige sektor er loyale over for AKP-regeringen, står der i rapporten.
Redaktør: Det står ret slemt til
Redaktør Sadi Tekelioglu fra det dansk-tyrkiske medie Kuzey er af den opfattelse, at den tyrkiske regering føler sig meget truet og derfor slår hårdt ned på sine modstandere.
- Regeringen bruger en retorik, hvor bevægelsen bliver udpeget som en fjende, der undergraver Tyrkiet. Dem, der direkte eller indirekte har været i forbindelse med Gülen-bevægelsen, eller som har støttet den eller ydet noget, der kan ligne støtte, skal ifølge regeringen ikke være i statens tjeneste, siger han.
Flere end 47.000 er efter kupforsøget blevet varetægtsfængslet, hundreder af foreninger, fonde og andre institutioner er blevet lukket.
375 interesseorganisationer og mindst 156 medier er blevet lukket ned, og flere end 120 journalister er ifølge Amnesty International blevet anholdt.
Ligesom Amnesty International mener Sadi Tekelioglu, at regeringen også bruger Gülen-kortet til at komme af med andre modstandere.
- Når regeringen fyrer eller anholder folk med undtagelsestilstanden i ryggen, så går det også ud over nogen, der slet ikke har noget med bevægelsen at gøre, siger han.
Sadi Tekelioglu vurderer, at den hårde kurs vil fortsætte, så længe undtagelsestilstanden bliver opretholdt.
- Det står ret slemt til i Tyrkiet. Der er mange journalister og kritiske røster, der bliver anholdt, og forsamlingsfriheden bliver i mange tilfælde begrænset. Det hører ikke hjemme i et demokratisk land, siger han.
Amnesty International opfordrer den tyrkiske regering til øjeblikkeligt at sætte en stopper for de vilkårlige fyringer og til at genansætte alle dem, der ikke findes skyldige i forseelser.
- De fyrede skal have adgang til en hurtig og effektiv appelprocedure, så de kan rense deres navn, blive kompenseret og vende tilbage til deres karrierer, udtaler Andrew Gardner.