Afstemningen om den tyrkiske forfatningsændring, der i går endte med et ja, blev gennemført på et uretfærdigt grundlag.
Sådan lyder det i en erklæring fra internationale observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet.
Kritikken går ikke på selve valget, men på at nej-fløjen ikke har haft de samme muligheder for at føre valgkamp som ja-fløjen med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen.
- Overordnet set levede afstemningen ikke op til Europarådets standarder, udtaler Cezar Florin Preda, der har ledet delegationen af valgobservatører fra Europarådet, mens lederen af OSCE's menneskerettighedskontor, Tana de Zulueta, udtaler:
- Afstemningen blev afholdt i et politisk miljø, hvor fundamentale friheder, der er afgørende for en ægte demokratisk proces, var indskrænket på grund af undtagelsestilstanden, og de to fløje havde ikke samme mulighed for at præsentere deres holdninger for borgerne.
Konkret peger observatørerne på, at nej-fløjen ikke har fået lige så meget dækning i medierne, som i høj grad er statsstyrede, ligesom de nævner, at mange medier efter kupforsøget sidste sommer er blevet lukket, og at mange journalister er blevet arresteret af styret.
- Vores monitorering har vist, at ja-kampagnen dominerede mediedækningen, og at dette - sammen med indskrænkningen af medier, tilbageholdelsen af journalister og lukningen af medier - har reduceret vælgernes adgang til forskelligartede synspunkter, står der i udtalelsen.
Ifølge Politiken viser en uafhængig optælling af taletid på direkte tv fra den 1. til den 20. marts, at Erdogan og ja-sigerne i perioden fik 486 timers sendetid på 17 nationale tv-stationer, mens nej-siden kun fik 45,5 timer.
OSCE og Europarådet kritiserer derudover, at flere organisationer og grupperinger ikke havde tilladelse til at lave kampagneaktiviteter, og at flere af nej-fløjens arrangementer blev forhindret, ligesom de påpeger, at der er blevet brugt statslige ressourcer på at føre valgkamp.
Fakta: Dette har tyrkerne stemt ja til
- •
Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
- •
Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan også være leder af et parti.
- •
Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
- •
Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og afsætte parlamentet.
- •
Parlamentet mister retten til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
- •
Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
- •
Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
- •
Præsident- og parlamentsvalg afholdes hvert femte år.
- •
En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
- •
Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogans, tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029. Kilde: Ritzau