Søndag marcherede omkring 800 personer gennem gaderne i den tyske by Chemnitz.
Dagen efter var antallet vokset til mere end 6.000 sortklædte demonstranter, kaldt sammen af den selvudnævnte borgerbevægelsen Pro Chemnitz, i fælles protest over et knivdrab begået i weekenden.
Demonstranterne blev af politiet beskrevet som en blanding af højreekstreme grupper og voldelige grupper fra fodboldmiljøet, og knap tyve personer blev såret efter sammenstødene med politi og de godt 1.000 moddemonstranter, som var mødt frem.
Det er dog ikke overraskende, at byen i den tyske delstat Sachsen danner ramme for voldsomme demonstrationer, hvor flere af deltagerne ifølge politiet udøvede nazihilsener.
For det er en af tyske regioner, hvor de ekstreme højreradikale bevægelser er koncentreret, lyder det fra flere eksperter.
- Den ekstreme og radikale højrebevægelse har altid været relativ stærk i det østlige Tyskland. Særligt i de dele af landet, som de seneste år har oplevet flere voldelige episoder koblet til strømmen af flygtninge og migranter, siger Sarah de Lange, som er professor ved Amsterdam Universitet, og som forsker i højreradikal populisme.
- Selv nu, hvor strømmen af flygtninge og migranter er aftaget, er antallet af hændelser af denne art relativ høj, og der er også andre indikationer på, at bevægelserne er stærke, blandt andet en stigning i deltagelsen af neo-nazikoncerter, forklarer hun.
Historien spøger
En del af forklaringen på de højreradikales tag i netop det område af Tyskland er ifølge professor emeritus Per Øhrgaard, fra Copenhagen Business School, historisk betinget.
- Noget af det hænger sammen med, at dele af det østlige Tyskland stadig halter bagud i forhold til den vestlige del, og vi ser i befolkningen en vandring fra øst til vest. Den er måske ikke dramatisk, men folk trækker stadig vestpå, og så opstår der en social skævhed. Dem, der bliver tilbage, er efterladt med en følelse af at være andenrangsborgere, siger Tysklandskenderen.
Han tager afsæt i de aktuelle begivenheder den seneste uge og fortsætter:
- Dertil er Sachsen temmelig berygtet, fordi man i de seneste regeringer ikke altid har gjort lige meget for at holde de her problemer i ave, siger han og fortsætter:
- Der er måske også en skummel mistanke om, at politiet ikke nødvendigvis er interesseret i at bekæmpe radikalismen, og det efterlader et indtryk af, at hånden bliver holdt over nogle af hændelserne, siger Per Øhrgaard og understreger, at problemerne med højreekstremisme dog ikke er isoleret til den østlige del af Tyskland.
Arrestordre på gerningsmand endte på nettet
Politiet i området har erkendt, at det i weekenden slet ikke var forberedt på så voldsomme demonstrationer og måtte mandag tilkalde forstærkning fra både Dresden og Leipzig.
Søndagens demonstration begyndte som en protest mod et knivdrab af en 35-årig mand, som politiet har anholdt en irakisk og syrisk mand for at have begået.
I går kom det frem, at arrestordren på en af de to mistænkte gerningsmænd var havnet på internettet og delt blandt flere højreradikale grupper, heriblandt Pro Chemnitz og Pegida, selvom det er ulovligt at offentliggøre en arrestordre.
Anklagemyndigheden i Dresden har bekræftet, at der er indledt en undersøgelse af, hvordan dokumentet er blevet lækket i første omgang.
Pro Chemnitz hævder, at dokumentet er blevet leveret til dem, skriver Deutsche Welle.
Bevægelsen har brugt knivdrabet og gerningsmændenes baggrund til at kalde til anti-immigrationsdemonstrationer. Men de seneste dages samlinger har også tiltrukket personer med baggrund i andre ekstreme miljøer, siger Sarah de Lange.
- Pro Chemnitz lader til at være en løs alliance mellem højreradikale organisationer af forskellig karakter, siger hun og nævner blandt andet neo-nazi grupper og personer fra det ekstreme hooligan- og kampsportsmiljø, der mobiliseres online.
Og det er ikke kun fra Tyskland, påpeger hun. Blandt andet har lederen af den hollandske fraktion af Pegida deltaget i demonstrationerne de seneste dage.
Social ulighed nager
Heller ikke Per Øhrgaard mener, at demonstrationerne af utilfredsheden over antallet af flygtninge og migranter giver et komplet billede af, hvorfor den højreradikale bevægelse så hurtigt kan mobiliseres i det østlige Tyskland.
Også fordi antallet af migranter og flygtninge i området er relativ lavt sammenlignet med andre steder i Tyskland.
Han peger på social ulighed som en dybereliggende grund til de massive protester.
- Den egentlige årsag findes nok nærmere i kløften mellem rig og fattig, og så kan man bruge diskussionen om flygtninge og indvandrer som et påskud for at placere ansvaret for de sociale og økonomiske problemer på andre, siger han.
En anden del af forklaringen på, at højreradikale demonstrationer nu åbent ser dagens lys er ifølge Per Øhrgaard kan tilskrives tonen i den politiske debat, samt at der kan være en tendens til at bagatellisere problemerne med de ekstremistiske højreradikale bevægelser.
- Tyskland har ellers på forbilledlig vis gjort op med sin fortid, og både kansleren og Horst Seehofer (indenrigsminister, red.) har også taget skarpt afstand fra begivenhederne og udtrykt i klare vendinger, at det her repræsenterer ikke Tyskland, siger han.
Professoren finder også andre grunde til at tro, at de højreekstremistiske bevægelser ikke får lov at udvikle sig i delstaten, hvor det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland ved seneste parlamentsvalg vandt 27 procent af stemmerne.
- Vi ser også ikke bare en politisk, men også folkelig demonstration i form af de moddemonstrationer, der har været, og Tyskland har heldigvis et stærkt civilsamfund.
Samtidig med, at delstatens regeringschef, Michael Kretshcmer fra CDU i aften vil tale i byen, har Pro Chemnitz indkaldt til demonstrationer for tredje gang inden for en uge.
Udover forbundspolitiet har politiet tilkaldt ekstra styrker fra fem andre delstater.