Mens millioner af civile har taget flugten fra konflikten i Syrien, optrapper det internationale samfund sit militære engagement i Syrien.
USA har bedt Danmark om yderligere militær bistand og Rusland foretager bombetogter i det nordlige Syrien mod både terrorbevægelsen Islamisk Stat og oprørsgrupper
Men fokus bør være på våbenhvile, hvis man vil gøre sig noget håb om at få konflikten i Syrien under kontrol.
Det mener Lars Erslev Andersen, seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- De mennesker, der lever der, har desperat brug for sikkerhed og hjælp. Og det får de ikke, ved at man bare øger den militære indsats og bombningerne – og det er det, vi har set siden Paris-angrebene, siger han.
Plads til forhandling
I stedet for bomber skal man åbne op yderligere op for forhandlinger om en våbenhvile med nogle af de parter, der tager aktivt del i konflikten i landet - nemlig oprørerne og præsident Bashar al-Assad. Og det er slet ikke umuligt, at det fremover kan blive tilfældet.
Ifølge Lars Erslev Andersen begik Vesten nemlig et fejltrin, da man, inden Islamisk Stat gjorde sit indtog i landet, afskrev muligheden for at indgå en aftale med den syriske præsident.
- Dengang var man meget stejl på, at Assad skulle ud. Men nu er der en anden holdning, hvor man tænker, at måske kan man forhandle sig frem til en overgangsløsning, hvor Assad sidder der en periode – hvilket jo også er grundtanken i det russiske udspil.
Bevægelser er i gang
Ifølge Lars Erslev Andersen er forhandlingsbordet allerede åbent.
Lige nu er 100 personer fra den Syriens politiske opposition og oprørsgrupper i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh for at se, om de kan blive enige om det udspil, der er kommet fra Rusland.
Samtidig har verdenssamfundet efterspurgt en samlet syrisk opposition, der kan indlede fredsforhandlingerne med al-Assads styre allerede fra januar.
Det siger noget om, at der er nogle politiske bevægelser i gang, der tager sigte på sikkerhed og våbenhvile, siger Lars Erslev Andersen.
- Og det er det, som jeg også synes man skulle fokusere på – i stedet for at sige, at nu sender vi militære bidrag afsted.
Ingen udsigter uden lokalt engagement
Det er allerede i høj grad gået op for Vesten, at man ikke kan bombe sig ud af problemet i Syrien, mener han.
Den opfattelse svarer godt overens med tidligere vestlige engagementer i konfliktramte lande, som for eksempel Irak.
- Erfaringerne fra Irak viser også, at kan man ikke få den lokale befolkning til at tage sig af lokale forhold og hjælpe dem med det, så er det udsigtsløst, siger Lars Erslev Andersen.
- Der vil en yderligere optrapning bare øge risikoen for dem, der bor der, men i øvrigt også mobilisere de grupper, der i vores del af verden bliver inspireret til at lave støtteaktioner.
Styrket, men presset
Det amerikanske konsulentfirma, The Soufan Group, som har specialiseret sig i strategi og sikkerhed har lige offentliggjort en undersøgelse, som viser, hvor mange der er rejst ned for at tilslutte sig Islamisk Stat.
På halvandet år er antallet steget fra 12.000 til nu over 30.000, og de tal kan være højere, påpeger firmaet. Der kommer flest fra Tunesien, Saudi-Arabien og Rusland. Men trods en stigende tilslutning er terrorbevægelsen svækket, mener Lars Erslev Andersen.
- Islamisk Stat er tydeligvis under pres. Det kan man se ved, at der er territorier rundt omkring, som de ikke kan holde.
Samtidig er mange krigere er begyndt at forlade skuden, viser efterretninger ifølge Erslev Andersen.
- Det, der er det helt afgørende vigtigt, er, at dem som forlader Islamisk Stat, får tilbudt sikkerhed og et alternativ. Og det er det, der er vigtigt lige nu.
Optrapning forringer udsigterne
At Islamisk Stat har oplevet en øget tilslutning i det seneste halvandet år, hænger sammen med, at konflikten blev optrappet for godt et år siden, siger han.
- Jo mere vi optrapper konflikten på udebane, og jo mindre vi gør på hjemmebane, jo større er risikoen for terrorangreb i Europa, USA og Australien, og jo ringere udsigter bliver der i Syrien.
Derfor skal man ifølge Lars Erslev Andersen satse både på indsatsen i de vestlige lande, på humanitær hjælp i Syrien og på at tilvejebringe våbenhvile gennem forhandlinger med de mange parter, der er indblandet i konflikten.
- Det er det eneste, der på sigt kan få den her konflikt ned på et andet niveau.