Sinjar er forvandlet til en uhyggelig og farlig forhindringsbane.
De få, der går rundt her, kigger ængsteligt ned mod jorden, hvor der ligger tonsvis af murbrokker, jernstænger, skarpe rustne metalstykker, ledninger forbundet til gemte hjemmelavede miner eller bare ledninger i alverdens farver, som man frygter er forbundet til en tingest, der vil sprænge benene af ved næste skridt.
I murbrokkerne findes lig, der stinker sødt, patronhylstre, halvt fordærvede lam, knogler fra for længst forrådnede døde mennesker, dybe kratere fra bombeangreb og en stol uden ben fra de tomme, ubeboelige huse.
Klik dig gennem en billedserie fra Sinjar i toppen af artiklen.
Kigger man op, ser man sammenfaldne tage og halve dagligstuer. På himlen flyver koalitionen. På distancen høres bomberne få kilometer væk, hvor frontlinjen er.
"Ingen kan bo her"
- Ingen kan bo her, forklarer Naser Basha Khalaf fra det kurdiske parti KDP, og jeg nikker indforstået.
For selv den mest optimistiske sjæl er det åbenlyst. Her er ingen elektricitet eller vand. De få mure, der stadig står, er prydet med Islamisk Stats sort-hvide flag. Naser Khalaf følger os rundt i ruinerne af 15 måneders ulykke over Sinjar.
I august sidste år indtog IS byen og jagede titusindvis af mennesker på flugt. Yazidierne, der er en lille religiøs minoritet i Irak, flygtede op på Sinjar-bjerget. Dem der ikke nåede i sikkerhed blev dræbt eller gjort til sexslaver.
Islamisk Stats indtog i Sinjar var en tragedie for yazidierne. Samtidig var deres flugt startskuddet til USA’s og sidenhen koalitionens bomber mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.
Lav byen til et museum
Der skulle dog gå 15 måneder, før Sinjar blev generobret fra IS. 13. november erklærede kurdiske og yazidiske styrker byen for "befriet". I samarbejde med koalitionen havde de vundet over IS i Sinjar. Men indtil nu, over to uger efter IS forsvandt ud af byen, er ingen civile vendt tilbage til deres "befriede" land.
- Det bliver ikke en by igen, forklarer Naser Khalaf og fortæller mig hans ide.
- Der skal bygges en mur om Sinjar, så kan det blive en slags museum over, hvad der skete. Så bygger vi en ny by ved siden af.
Det befriede land er blevet så ubeboeligt, at tanken om at bygge en ny by er mere besnærende end at få ryddet op i ruinerne. Sejren over IS har tilsyneladende uoverskuelige konsekvenser. Og spørgsmålet trænger sig på, om prisen har været for høj, når de befriede områder ikke tiltrækker indbyggerne.
Tunnellandskab
Vi opholder os i byen i to dage. Det eneste barn, jeg møder, er en dreng der hænger op ad et smadret gelænder ved et ødelagt hus. Og det i et Mellemøsten, hvor der plejer at være børn overalt - også hvor de ikke burde være - på gaden, insisterende på at lege under bombardementer i Syrien eller Gaza.
Islamisk Stat har gjort sit til ødelæggelserne. Sinjars hospital har været frontposition under kampe. Krigerne har smidt bårer og hospitalsudstyr ud i gården og har banket hul i væggen, hvorfra de har skudt mod kurdernes stillinger på den modsatte bakketop.
Under byen løber et omfattende tunnellandskab, som IS har udgravet og brugt som beskyttelse mod bombebangreb. Og de har efterladt sig gemte miner og bomber.
Skriften på muren
Koalitionens angreb har også sat sit præg på byen. Ifølge de kurdiske styrker var bomberne fra luften afgørende for sejren.
- Vi ville ikke være her, hvis det ikke var for koalitionen, siger en soldat om aftenen, mens en gruppe pershmergaer varmer sig rundt om et bål på deres lille base midt i byen.
- Ja, men det er jo blevet en spøgelsesby, svarer en anden.
Og midt i ruinerne pryder Islamisk Stats menneskesyn: Skriften på husmurene. IS markerede med spraymaling, hvor der boede sunnimuslimer, og hvor der boede yazidier. Sidstnævnte skulle slås ihjel.
Skriften er især uhyggelig, fordi opdelingen er blevet en realitet. Yazidierne tror ikke længere på deres gamle sunni-naboer, for nogle af dem tilsluttede sig IS, mens ingen forsvarede yazidi-befolkningen.
- Arabere, muslimer, himler de. De er alle IS.
Strid mellem kurdiske grupper
Selv ikke styrkerne, der nu kontrollerer Sinjar, kan enes, selvom det er kurdiske grupperinger. Kurdere fra Tyrkiet i PKK kontrollerer én del af byen. Pershmergaerne fra Nordirak kontrollerer en anden. Der findes yazidi-krigere i begge grupperinger.
Spændingerne bliver tydelige, da vi går med pershmergaer gennem murbrokkerne for at se byens ødelagte basar. Pludselig må vi vende om. En gruppe fra PKK med de karakteristiske hængebukser går med hastige skridt mod os og stopper ikke op, før vi er ude af basaren, der virker til at være "deres område".
Sinjar er en mennesketom og ubeboelig ruin seks kilometer fra fronten, der kontrolleres af rivaliserende grupperinger. Ingen her tør spå om fremtiden i det, der kaldes en koalitionssejr over Islamisk Stat.