Bomber, granater og missiler har de seneste syv måneder sat deres tydelige spor på Gazas infrastruktur.
De ødelæggende israelske luftangreb ses dog også i høj grad på den palæstinensiske befolkning, hvor bandage, krykker og kørestole vidner om krigens konsekvenser i Gaza.
Det omfatter blandt andet tusinder af mennesker, som har mistet et eller flere lemmer eller har været på operationsbordet uden brug af bedøvelse på grund af mangel på medicin og udstyr.
Men det er langt fra kun eksplosioner og nedstyrtede bygninger, som udgør en trussel for Gazas befolkning.
Måneders sult og fejlernæring, voldsomme traumer blandt den unge befolkning og et kollapset sundhedssystem udgør en bombe under det palæstinensiske samfund, advarer en professor i global sundhed.
De langtrækkende problemer står i kø
Store dele af Gazas befolkning har i månedsvis stået i en situation, hvor der er akut mangel på mad, og hvor børn allerede meldes døde af sult eller fejlernæring.
Derfor er der brug for en våbenhvile og adgang til langt mere nødhjælp, lyder det fra flere sider.
Det er vigtigt på både den korte og lange bane at få stoppet den akutte mangel på fødevarer, vand og sundhedsydelser i Gaza, pointerer Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.
Men der mangler fokus på de langvarige konsekvenser af krigen i Gaza, siger han.
- Fordi omfanget er så voldsomt, så er vi allerede nu nødt til også at drøfte det spor, som omhandler fremtiden, siger Flemming Konradsen.
Han efterlyser konkrete planer for, hvad man skal gøre i forhold til sundhed og uddannelse i Gaza, når krigen på et tidspunkt ender.
Ellers risikerer man, at den akutte katastrofe i Gaza bliver en endnu større og langvarig trussel mod folkesundheden i enklaven.
- Som det ser ud lige nu, er der naturligvis et fokus på at afbøde de akutte konsekvenser og mindske mortalitet, men vi er også nødt til at handle nu og lægge en plan for at mindske de langvarige konsekvenser, siger professoren.
"Palæstinenserne i Gaza er udsat for skrækkelig sult og lidelse", lød det i marts fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, der pegede på, at man aldrig før har registreret så mange folk, der står over for hungersnød:
Mentale sundhedsskader hober sig op
En af de største konsekvenser, der presser sig på i forhold til Gazas fremtid, er de mentale sundhedsproblemer, vurderer Flemming Konradsen.
Han peger på, at omkring halvdelen af Gazas 2,2 millioner indbyggere er børn, og de indtil videre har oplevet over syv måneders voldsom krig i enklaven, som de ikke kan flygte fra.
- Det er klart, at jo længere du gennemlever svært traumatiske oplevelser som tab af familiemedlemmer, tab af håb om fremtiden, tab af uddannelsesmuligheder og basal sundhed, jo større risiko er der for, at det sætter sig i form af posttraumatisk stress, angst, depression og så videre.
- De mentale sundhedsskader hober sig op, fastslår Flemming Konradsen.
Derfor er der behov for at have fokus på, hvordan man afbøder og reducerer de skader, som Gazas børn meget tidligt i livet har været udsat for, siger han.
- Det er helt klart en stor frygt for mig og for andre, at der kommer meget langvarige konsekvenser på den mentale sundhed for en i forvejen meget udsat gruppe, siger Flemming Konradsen, der understreger vigtigheden af at handle tidligt, når det kommer til børn.
- Jo hurtigere vi skrider ind med anerkendte og evidensbaserede tilgange til at afhjælpe traumer hos børn, jo kortere og mindre i omfang bliver de langvarige skader.
Sult kan skade børn på livstid
De seneste måneder har flere iagttagere advaret mod risikoen for, hvad man på engelsk kalder 'stunting' i Gaza. Det vil sige kronisk underernæring, som fører til nedsat vækst og udvikling hos børn.
Risikoen for stunting stiger, jo længere børn er under- eller fejlernæret. Og i øjeblikket sulter mange af Gazas børn. Det samme gør mange gravide kvinder, pointerer Flemming Konradsen.
- Jo længere tid der går, jo længere og mere påvirker det barnets udvikling, hvilket stunting er en indikator for, siger han.
Børn, der har været ramt af kronisk underernæring, ender med at være mindre end andre børn.
Men konsekvenserne er langt alvorligere end manglende højde, fastslår Flemming Konradsen.
De første tusinde levedage - inklusiv tiden som foster - er nemlig helt afgørende for børns fremtidige kapacitet - både fysisk og mentalt, pointerer professoren, der peger på, at det også spiller ind på risikoen for varig kronisk sygdom.
- Der vil være børn, der kommer ud af den her krise, som langt fra har det læringspotentiale, det immunforsvar eller den fysiologiske funktionsevne, som de kunne have haft, siger Flemming Konradsen, som peger på, at der er brug for en konkret plan for at afbøde de alvorlige konsekvenser.
- Vi skal anerkende, at der kommer varige skader på befolkningen, hvad angår folkesundhed, livskvalitet og uddannelse, så vi er simpelthen allerede nu nødt til at samle finansiering, ekspertise og politisk opbakning, der kan igangsættes, så snart der kommer en våbenhvile.
Ramt af sygdomme og fødselsskader
Den næste alvorlige udfordring for fremtiden for Gazas børn omhandler infektionssygdomme.
For en meget stor andel af børn i Gaza under fem år har i øjeblikket mindst én infektionssygdom, som påvirker dem klinisk, fortæller Flemming Konradsen, som peger på, at blandt andet diarré og luftvejsinfektioner er udbredt.
Ifølge professoren er vi vidne til et sammenspil mellem infektionssygdomme og fejlernæring, der giver en ekstra byrde.
- Og det er klart, at manglende vaccinationer og udsættelse for de her infektionssygdomme også påvirker børnenes vækst og trivsel. Og sammen med den manglende ernæring vil det også kunne få langvarige konsekvenser, siger Flemming Konradsen.
Det samme kan fødselsskader, og de er mere udbredt som følge af krigen, fordi mange palæstinensiske kvinder er nødt til at føde under ringe vilkår, påpeger han.
Dertil kommer store udfordringer forbundet med manglende behandling eller diagnosticering af kroniske sygdomme hos både børn og voksne i Gaza.
For desto længere folk går med ubehandlede eller udiagnosticerede lidelser som forhøjet blodtryk eller ringe reguleret blodsukker, desto flere kroniske skader får man på sine organer, pointerer eksperten.
- Det er noget, der virkelig også skræmmer, og det er hamrende dyrt for samfundet, siger Flemming Konradsen.
Han peger på, at udfordringer så som manglende vaccination af befolkningen til en vis grad kan indhentes.
- Men der er altså nogle af de her kroniske sygdomme, som ubehandlet giver permanente skader.
En skjult bombe under samfundet
Gazas unge befolkning står altså over for en fremtid med enorme udfordringer, og der er tale om en ganske alvorlig samfundsbyrde.
- Børnene kommer ikke til at lære lige så meget i skolen, som de kunne have gjort, man bliver ikke lige så produktiv, som man kunne have været, sundhedsudgifterne bliver større, og livskvaliteten bliver ringere.
- Det er en rigtig stor byrde på et samfund, og den er lidt skjult, siger Flemming Konradsen.
- Fejlernæring på et højt niveau over mange måneder trækker simpelthen kapital ud af det her samfund, siger professoren, der peger på, at man tidligere har set de tragiske konsekvenser i lande som Yemen, Sudan og Afghanistan.
- Men det her er ekstremt - det er en meget, meget stor andel af befolkningen, pointerer professoren.
Så skulle krigen i Gaza slutte i morgen, så er der konsekvenser, som man ikke kan komme uden om.
Men der er en lang række skader, der kan reduceres, hvis man har en plan for Gaza klar og straks iværksætter den, når en våbenhvile forhåbentligt kommer på plads, lyder det fra Flemming Konradsen.
- Man kan for eksempel gå målrettet ind og kigge på de børn, der havde en meget lav fødselsvægt, fordi moderen sultede og gøre noget ekstraordinært for dem, siger professoren, som opfordrer til ikke kun at betragte Gaza på den korte bane.
- Det nytter ikke kun at tænke på det akutte - vi skal også have en plan klar i skuffen med midler klar, som kan aktiveres, for vi kan se, at medmindre vi gør det, så bliver de langvarige skader endnu større.