På sin hospitalsseng i Al-Aqsa hospitalet i det centrale Gaza sidder 22-årige Shai-maa Naba-hin og kigger ned på forbindingen, der er snoet om resterne af hendes fod.
Foden er væk.
Hun blev nemlig såret i et angreb, som stillede hende over for et vanskeligt valg:
Få amputeret foden eller risikér at dø af en blodforgiftning.
Hun valgte det første.
- Hele mit liv har ændret sig radikalt. Fra at være et sundt og raskt menneske, der var i stand til at kontrollere alt i mit liv til nu at få hjælp til de mest simple ting, endda at sove, siger hun.
Det er et valg, som også andre er blevet nødt til at træffe, siden krigen i Gaza brød ud.
' Det lammede mit liv fuldstændigt'
Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza, der er kontrolleret af Hamas, har over 20.000 indtil videre mistet livet i forbindelse med israelske angreb. Flere end dobbelt så mange er blevet såret, lyder det fra myndighederne.
54-årige Nawal Jaber fik begge ben amputeret efter et angreb i slutningen af november.
- Det lammede mit liv fuldstændigt. Det tog mit liv. Jeg ville ønske, jeg kunne gå eller stå. Det kan jeg ikke, siger hun.Hun er indlagt på samme hospital som Shai-maa. Og her kan man godt mærke, at presset er blevet større.
- Antallet af amputationer er steget meget markant. Patienterne på Gazas hospitaler kræver pleje og senere også rehabilitering - og det er også en stor udfordring for os, fortæller Muhammad Al-Haj, der er kommunikationsdirektør på hospitalet.
'Ændrer fysisk og mentalt et ungt menneskes liv'
Julia Raavad er analysechef hos hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser. Hun fortæller, at det først og fremmest er de fortsatte intense bombardementer, der er årsagen til de mange amputationer.
Derudover er det på grund af de mange sårede, som lægger et pres på hospitalssystemet. Julia Raavad forklarer også, at en anden årsag er de israelske belejringer af hospitaler, hvor man ellers kunne have foretaget avancerede behandlinger såsom amputationer.
- Ventetiden er så lang. Der er ikke flere hospitalsenge tilbage. Patienterne ligger på gangene, siger hun og fortæller, at hvis man ikke får behandlet de sårede patienter i tide, kan man være nødt til at amputere flere kropsdele.
- Det er helt ubegribeligt for os, at man i verdenssamfundet ikke træder hurtigere til handling i lyset af det. Det ændrer fysisk og mentalt et ungt menneskes liv på langt sigt, lyder det fra Julia Raavad.
Tilbage på Al-Aqsa hospitalet sidder Shai-maa Naba-hin tilbage med ét ønske.
- Jeg vil bare ud og redde dét, der er tilbage af mig. Det er alt. Jeg vil have sat en protese på og leve mit liv normalt, siger hun.