Nu ankommer nødhjælp til Gaza via flydende mole: 'Et vigtigt politisk signal' og 'en dråbe i havet'

Nødhjælp er begyndt at ankomme til Gaza via vandvejen, men det er langt fra nok, påpeger Unicef.

Dette foto fra i går viser den midlertidige mole ud for Gazas kyst. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Her til morgen ankom lastbiler med nødhjælp til Gaza.

Men de kom ikke ind i enklaven via landjorden.

I stedet blev de sejlet over Middelhavet, hvorefter de ankom til en midlertidig, flydende mole, som USA netop har færdiggjort ud for det nordlige Gaza.

Det siger USA's centrale kommandoenhed, Centcom.

Det opsigtsvækkende projekt har været undervejs siden marts og kommer efter mange måneders opråb om, at Israel ikke lukker nok nødhjælp ind i Gaza - beskyldninger som Israel afviser.

Centcom skriver på X, at de første lastbiler er ankommet til Gaza. (Foto: © Screenshot fra X)

Den midlertidige mole har både praktisk og symbolsk betydning, fortæller Hans Henrik Fafner, international redaktør på mediet POV og mangeårig mellemøstkorrespondent.

- Det betyder for det første, at amerikanerne hermed har brudt den israelsk-egyptiske blokade af Gazastriben, som har været en realitet siden 2007.

- Man sender altså et vigtigt politisk signal med det her, siger Hans Henrik Fafner til P1 Morgen.

  • Israel og Egypten indførte en streng blokade af Gaza, efter Hamas overtog magten i 2007. (Foto: © Said Khatib, Scanpix Denmark)
  • Kort efter Hamas' storstilede terrorangreb mod det sydlige Israel den 7. oktober annoncerede den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, imidlertid en "belejring" af Gaza. (Foto: © Atef Safadi, Ritzau Scanpix)
  • EU's udenrigschef, Josep Borrell, har anklaget Israel for at fremprovokere hungersnød og bruge sult som våben, hvilket Israel afviser. (Foto: © Fatima Shbair, Associated Press)
1 / 3

- Det betyder også, at nødhjælpen omsider kan blive bragt i nogle lidt mere faste rammer. Amerikanerne siger meget tydeligt, at det ikke er meningen, at al nødhjælp skal komme ind via den her mole, men det skal være et tegn på, at det kan lade sig gøre.

- Og det vil sige, at der altså ligger et vink til, at nødhjælp over land - det vil sige fra både Israel og Egypten - også skal komme i en bedre orden, end det har fungeret indtil nu, siger redaktøren.

Brug for langt mere nødhjælp

Den flydende mole ligger på pontoner, så fartøjer kan komme tæt nok på til at læsse af, og er bastant nok til, at lastbiler kan køre på den, forklarer Hans Henrik Fafner.

Ifølge amerikanerne vil den i opstartsfasen have kapacitet til at håndtere 90 lastbiler om dagen.

- Det er ikke nok, da man regner med, at Gazastriben har brug for 500 lastbiler om dagen for at komme op på det niveau, der er behov for. Men der er altså en mulighed her, siger redaktøren.

  • Ifølge USA vil den flydende mole på sigt kunne håndtere 150 lastbiler om dagen. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
  • Den midlertidige havn er etableret i et samarbejde mellem blandt andet USA, FN og Israel. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)
1 / 2

NGO'er har tidligere forholdt sig ganske skeptiske over for den flydende mole og påpeget, at den ikke er nok til at afværge den menneskeskabte katastrofe i Gaza, og at man vil have Israel til at lukke mere nødhjælp via Gazas grænseovergange.

  • I starten af måneden kom der dagligt omkring 250 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza via Rafah og Kerem Shalom. Samtidig blev der åbnet for leveringer via Erez i nord.
  • Men siden Hamas-angrebet nær Kerem Shalom i starten af måneden har nødhjælpen været stærkt begrænset. Ifølge tal fra FN-agenturet UNRWA har der været adskillige dage uden levering af nødhjælp via de sydlige overgange. (Foto: © Screenshot fra UNRWA's hjemmeside)
1 / 2

En lignende melding kommer i dag fra FN's børneorganisation, Unicef.

- Det er altid positivt, når der kommer nødhjælp ind. På nuværende tidspunkt er der stort set ikke kommet noget ind i to uger. Men når vi alligevel insisterer på at få humanitær adgang via landjorden, så er det, fordi det, der kommer fra vandvejen, forslår som en dråbe i havet, siger Susanne Dahl, generalsekretær i Unicef.

Unicef får meldinger om, at folk i Gaza indtager dyrefoder og beskidt vand for at overleve, fortæller Susanne Dahl, der peger på, at vi kan være dage fra, at der erklæres hungersnød:

Usikkerhed om distribution

USA har tidligere taget utraditionelle metoder i brug for at få nødhjælp ind uden om grænseovergangene ved at kaste nødhjælp ned fra luften.

Det blev dog kritiseret fra flere sider for at være både symbolsk og ineffektivt, fordi flyene kun kunne smide små mængder hjælp ned, og man ikke kunne kontrollere, hvor nødhjælpen endte.

Flere palæstinensere er tidligere blevet meldt dræbt i forbindelse med nedkastningerne. (Foto: © OHAD ZWIGENBERG, Associated Press)

Men også den nye plan om at få nødhjælp ind i Gaza på alternative måder står over for store udfordringer, siger Hans Henrik Fafner.

- Det store problem er stadigvæk, hvordan man får distribueret nødhjælpen. Hvordan man finder ud af, hvem der skal have den, og hvor den skal hen, fortæller redaktøren, som peger på, at der blandt andet er spørgsmål om, hvem der skal ledsage køretøjerne ind i Gaza, hvor der er store problemer med sikkerheden.

Forventningen er, at omkring 500 ton nødhjælp i løbet af de næste dage vil blive fragtet ind i de palæstinensiske områder, lyder det fra USA. (Foto: © Mohammed Saber, Ritzau Scanpix)

Hvem det bliver, og hvordan det skal foregå i praksis er stadig uklart, påpeger redaktøren.

Noget der dog står klart, det er, at det ikke bliver amerikanske soldater.

USA menes at have omkring 1.000 soldater i området for at etablere molen, men har slået fast, at ingen amerikanske soldater kommer til at betræde Gazas jord.

FN har takket USA for indsatsen, men understreger, at transporten primært bør foregå over land:

Frygt omkring udviklingen i Rafah

I øjeblikket holdes der særligt øje med situationen i Rafah, som gennem de seneste måneder er blevet tilflugtsted for over halvdelen af Gazas befolkning som følge af sult og kamphandlinger.

I sidste uge indledte det israelske militær en militæroperation i området og tog kontrollen over Rafah-grænseovergangen i kølvandet på et dødeligt Hamas-angreb mod Kerem Shalom-grænseovergangen.

Ifølge IDF havde man efterretninger om, at området blev brugt til "terrorformål".

Rafah-grænseovergangen er fortsat lukket, og her skændes Israel og Egypten over, hvem der har ansvaret, fortæller Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent hos Kristeligt Dagblad:

Siden har tiltagende kamphandlinger og flere israelske evakueringsordrer sendt mindst 600.000 palæstinensere på flugt.

Det fik i søndags FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, til at slå alarm og sige, at hverken de seneste evakueringsordrer - og særligt ikke en eventuel fuldbyrdet offensiv mod Rafah - kan være i overensstemmelse med international lov.

Benjamin Netanyahu besøgte i går israelske soldater nær Gaza. Her lød meldingen fra Netanyahu, at kampen om Rafah er "afgørende".

- Det handler ikke kun om de tilbageværende (Hamas- red.) bataljoner, men også om deres flugt og forsyningsforbindelser. Kampen, som I er en væsentlig del af, er en kamp, som vil afgøre mange ting i dette felttog, sagde han ifølge det israelske regeringskontor.

Ud fra de seneste meldinger fra Rafah tyder det på, at flere og flere palæstinensere flygter fra området, fortæller Allan Sørensen.

- Det ser ud til, at jo dybere israelske tropper trænger ind i byen og jo mere omfattende kampene bliver mellem Hamas og de israelske soldater, så er der et større antal palæstinensiske civile, der flygter nordpå, siger korrespondenten.

Han peger på, at mange søger til området Al-Mawasi, hvor de er nødt til at sove under åben himmel.

Der har tidligere været ganske modstridende meldinger om, hvad der venter de internt fordrevne i den såkaldte humanitære zone i Al-Mawasi. Det kan du læse mere om her: