Den 34-årige Imad Obeid humper rundt med en krykke i sit hjem i Gaza.
Han har et skudsår i begge ben, efter at han deltog i en af demonstrationerne i Gaza ved grænsen til Israel.
- Jeg forsøgte at plante et palæstinensisk flag på grænsehegnet, og så skød de mig i begge ben. Jeg er stadig på medicin, siger Imad Obeid.
Han deltager fortsat i demonstrationerne, humpende på sin krykke.
Siden 30. marts i år har tusindvis af palæstinensere demonstreret mod Israel langs det hegn, der adskiller Gaza og Israel.
De kræver at få lov til at vende tilbage til de områder, deres forfædre boede i, før Israel blev oprettet i 1948.
’Vores liv er en katastrofe’
Indtil videre har demonstrationerne kostet 41 palæstinensere livet, fordi det israelske militær betragter forsøg på at forcere grænsen som et angreb.
Men for arbejdsløse Imad Obeidi og mange andre indbyggere i Gaza er demonstrationerne også en protest mod livet i Gaza.
- Vores liv her er en katastrofe. Det er ikke et liv, siger han, mens han viser mig rundt i hans fattige hjem.
Hans gravide hustru afbryder og viser mig sit køleskab:
- Se, vi har kun tørt brød i det, og der er kun strøm fire timer om dagen. Jeg kan ikke give mine børn mad, og vi har taget dem ud af skolen, fordi vi ikke har råd til det mere, siger hun, mens hun får tårer i øjnene.
Krig og lukkede grænser
Næsten halvdelen af befolkningen i Gaza er arbejdsløs, og økonomien er elendig.
En del af elendigheden skyldes flere krige mellem den islamitiske Hamas-bevægelse i Gaza og den israelske hær, samt en over ti år lang israelsk blokade, der forhindrer en række varer i at komme ind og ud af området.
Men også nabolandet Egypten har lukket grænsen til Gaza, og intern strid mellem de to store palæstinensiske bevægelser - Hamas og Fatah, der har magten på Vestbredden - har ført til mangel på lønninger og elektricitet for de to millioner indbyggere i Gaza.
- Jeg kan ikke forsørge min familie og har intet at miste, så jeg er klar til at risikere mit liv i demonstrationerne, siger Imad Obeid, da han er taget til grænsen for at demonstrere.
Sten, balloner og drager i luften
Ved grænsen demonstrerer nogen fredeligt. Andre kaster sten mod de israelske soldater på den anden side af hegnet.
Nogle sender drager og balloner med brændende pakker med vinden ind over Israel, hvor de lander og bryder i brand.
Alt imens andre unge palæstinensere brænder bildæk af for at skjule sig for de israelske finskytter, der ligger på jordvolde på den anden side af hegnet.
Af og til lyder skud fra de israelske soldater, når palæstinensere forsøger at ødelægge hegnet. Flere bliver skudt i benene og bliver kørt væk i ambulancer.
Israeler: ’Det er terror’
På den anden side af hegnet, i Israel, patruljerer Eyal Hajbi. Han er sikkerhedsofficer for det lokale distrikt over for Gaza.
- Se, hvad det gør ved os. Det er terror med drager, siger han og viser mig en afbrændt hvedemark, hvor en palæstinensisk drage landede for et par dage inden og brændte flere hektar afgrøder af.
Som en del andre israelere, jeg har mødt, føler han ikke, at de israelske soldater overreagerer ved at skyde mod palæstinenserne ved grænsehegnet.
- De må demonstrere fredeligt alt det, de vil på deres side af grænsen. Men når de forsøger at trænge ind i en stat, hvor de ikke hører til, eller prøver at ødelægge hegnet med sprængstoffer, så bliver der skudt på dem, siger han.
Nye demonstrationer på vej
En række menneskerettighedsorganisationer har dog kritiseret Israels hær for at bruge for voldsom magt mod palæstinenserne under demonstrationerne.
Tilbage i Gaza er demonstranterne indhyllet i røg fra brændende bildæk. Skud lyder af og til fra de israelske soldater bag hegnet.
En palæstinenser meldes dræbt denne fredag og over 170 såret.
Imad Obeid tager ikke afstand fra stenkastene eller de brændende drager.
- Det er sten og drager, ikke rigtige våben. Og de skyder igen med kugler, siger han.
På tirsdag ventes demonstrationerne at blive endnu voldsommere, når palæstinenserne vil markere 70-året for Israels oprettelse.