For første gang nogensinde er en kvinde med somalisk baggrund blevet valgt til den svenske Rigsdag.
Det stod klart, da de personlige stemmetal fra valget for få dage siden blev offentliggjort.
Med knap 1500 personlige stemmer strøg Leila Ali Elmi forbi alle andre kandidater fra Miljøpartiet i Gøteborg.
Hun var nummer 21 på partiets liste i byen. Derfor har det været en meget omtalt mediehistorie og for mange en stor overraskelse, at hun blev valgt - også for en af de ledende personer i Miljøpartiets lokalafdeling.
- Leila har jeg faktisk aldrig mødt, kunne partisekræteren Helena Munther i fradags fortælle avisen Expressen.
'Skævvridning af demokratiet'
Avisen fortæller, at Leila Ali Elmi ført en stor del af sin kampagne på somalisk, især rettet mod somaliere i Gøteborgs forstæder.
Det er blandt andet sket i somaliske foreninger og på de sociale medier.
I en kampagnevideo hører man hende sige, 'jeg håber, at vi somaliere støtter hinanden og stemmer på de af os, der kandiderer.'
Fremgangsmåden har ført til kritik fra en række svenske debattører.
Blandt andet fra lederskribent på Svenska Dagbladet, Ivar Arpi. Problemet hænger for ham også sammen med, at det i Sverige ikke er så almindeligt at stemme personligt sammenlignet med andre lande.
- Hvis kun nogle grupper stemmer personligt og gør det på baggrund af etnisk tilhørsforhold eller klan, så kan det skævvride demokratiet, eftersom det gavner kandidater uden bred forankring, skriver han i en lederartikel og fortsætter:
- Risikoen er dermed, at små, velorganiserede grupper får uproportionel indflydelse. En større risiko er, at ideologien bliver mindre vigtig, når identitetspolitikken på den måde får lov at tage over, skriver han.
Kritikken fra andre debattører går også på, at det er svært for medierne at forholde sig kritisk til en kandidat, der fører kampagne på et fremmed sprog til et svensk valg.
'Klansamfund ekskluderer kvinder'
Leila Ali Elmi afviser dog kritikken.
- Det er usmageligt og sørgeligt. Jeg tilhører ikke noget klansamfund og tager afstand fra det. Jeg er en kvinde. Kvinder i et klansamfund har ikke de samme rettigheder som mænd, siger hun til avisen Aftonbladet og fortsætter:
- At jeg som kvinde i dag får kritik for at tilhøre et klansamfund viser jo, at de, som retter kritikken mod mig, ikke ved så meget om det, fordi klansamfundet ekskluderer kvinder. Som kvinde ville det være umuligt at føre en kampagne som er baseret på at tilhøre en klan, siger Leila Ali Elmi.
Hun håber derimod, at hendes indtog i Rigsdagen vil skabe politisk engagement hos grupper, der ellers føler sig ekskluderede i det svenske samfund.
Selv fortæller hun, at hun er meget optaget af ligestillings- og skolepolitik.
'Racistiske undertoner'
Og mange tager da også svensk-somalieren i forsvar.
En af dem er Aftonbladets skribent Natalia Kazmierska. Hun mener, at kritikken har racistiske undertoner. Den eneste anledning til de kritiske bemærkninger er, at hun bærer tørklæde og har somalisk oprindelse.
Ifølge Kazmierska er valget af kandidaten et udtryk for helt almindelig demokratisk praksis og godt for den demokratiske repræsentation.
- Svenskere stemmer eksempelvis efter, hvor de kommer fra og deres klasse og køn. Eller også som andre fra deres fodboldforening eller rækkehus, eller efter deres oprindelse, skriver Natalia Kazmierska.
Valget af Leila Ali Elmi er ikke mere bemærkelsesværdigt, end at kristendemokraten Robert Halef fik tusindvis af stemmer i sin hjemby Södertälje, mener skribenten.
Minister havde tråde til ultranationalistisk forening
Det er ikke første gang, at kandidater med udenlandsk baggrund fra Miljøpartiet er kommet i fokus, dog af andre årsager.
To lokalpolitikere fra Moderaterne blev tilbage i juli tilbudt af et medlem af partiet, Ali Khalil, at de kunne sikre sig omkring 3.000 stemmer fra lokale muslimer, hvis bare de ville stemme for en byggetilladelse til en ny moske syd for Stockholm.
I 2016 måtte Sveriges daværende boligminister Mehmet Kaplan, også fra Miljøpartiet, trække sig efter kontroversielle kommentarer. Han sammenlignede Israels behandling af palæstinensere med den nazistiske jødeforfølgelse under anden verdenskrig.
Tidligere var det også kommet frem, at han i flere tilfælde havde mødtes med den ultranationalistiske tyrkiske forening De Grå Ulve.