Alle stemmer er nu talt op efter det svenske valg.
Sverigedemokraterne, som ingen vil samarbejde med, gik mest frem af alle partier, og bare et mandat skiller de to traditionelle blokke. Dermed er der langt til de 175 mandater, som et flertal i Rigsdagen kræver, uanset om man kigger på "rød" eller "blå" blok.
Forventningen er derfor, at det kan tage betydeligt længere tid end de bare seks dage, det i gennemsnit har taget at danne en svensk regering efter et valg.
- Måske helt til jul, antydede den borgerlige alliances statsministerkandidat, Ulf Kristersson, på et pressemøde onsdag i denne uge.
Her følger en forklaring på, hvorfor de sidste års regeringskonstellationer allerede på forhånd ser ud til at støde ind i store problemer.
Rødgrøn regering
Den nuværende regering bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet med støtte fra Venstrepartiet ønsker at fortsætte. Men blokken mangler 31 mandater for at nå de 175 mandater.
Heller ikke efter det sidste valg i 2014 havde denne regering et flertal bag sig i Rigsdagen. Den blev dog accepteret af de borgerlige partier, fordi de ikke ville samarbejde med Sverigedemokraterne.
Men efter dette valg er det anderledes.
De borgerlige partier har meldt ud, at de vil vælte regeringen, når Rigsdagen åbner den 24. september. Sverigedemokraterne ventes at bakke op. Derfor ser regeringens dage ud til at være talte.
Borgerlig regering
De borgerlige partier i den såkaldte Alliance ønsker at danne en regering, som den der regerede i Sverige fra 2006 til 2014. Den mangler dog 32 mandater for at nå de 175 mandater.
Og de rødgrønne partier er på forhånd imod denne konstellation. Hovedargumentet lyder, at den største blok bør have førsteret til regeringsmagten. Og de rødgrønne partier fører altså med et mandat over de borgerlige.
Heller ikke Sverigedemokraterne vil slippe denne regering igennem. De er kritiske over for især Centerpartiets deltagelse, da partiet ønsker en for lempelig udlændingepolitik ifølge Sverigedemokraterne.
Af disse årsager virker det sandsynligt, at denne regering også vil blive stemt ned.
Nye konstallationer i spil
Meget tyder derfor på, at partierne må tænke i nye baner for at stable en ny regering på benene.
Her ses nogle af de forslag, som har været bragt på banen.
Socialdemokratisk ledet koalitionsregering
Den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, har ved flere lejligheder talt for at samarbejde med nogle af de borgerlige partier.
Særligt de to mindre partier, Centerpartiet og De Liberale, har Löfven bejlet til.
Heller ikke denne regering vil have flertal i parlamentet. Den vil derfor være afhængig af støtte fra andre af Rigsdagens parter.
Og de to liberale partier har indtil videre afvist statsministerens invitationer. Mest klar i mælet har Centerpartiets leder, Annie Lööf, været. Efter valget har hun ifølge avisen Expressen kaldt det "utænkeligt", at hun vil regere med Socialdemokraterne.
Borgerlig regering med socialdemokratisk støtte
På et pressemøde efter valget har de borgerlige partier inviteret Socialdemokraterne til et tæt samarbejde med en ny borgerlig regering. Et sådan samarbejde ville have et klart flertal bag sig i Rigsdagen.
Indvandrings-, forsvars- og ældrepolitik er nogle af de områder, som de borgerlige partier har udpeget som mulige samarbejdsområder.
Men Stefan Löfven var hurtigt ude og blankt afvise denne idé.
- Nu bliver der udtrykt forhåbninger om, at vi skal blive et støtteparti. Det er en tanke, som kan afskrives fuldstændigt, sagde han.
Löfven kaldte det endda udemokratisk, at de borgerlige partier vil regere Sverige, når de er mindre end den rødgrønne blok.
Konservativ regering støttet af Sverigedemokraterne
Efter valget sendte Jimmie Åkesson, leder for Sverigedemokraterne, officielle invitationer til de to borgerlige partier Moderaterne og Kristendemokraterne, der har en mere konservativ profil.
Åkesson ønskede at diskutere en mulig støtte til en regering bestående af de to partier. Det skyldes i særlig grad det store parti Moderaternes indvandringspolitik, som er blevet markant strammet de senere år.
Begge partier var imidlertid hurtigt ude at afvise partilederens invitation. De ønsker ikke at forhandle med Sverigedemokraterne.
Og sverigedemokratisk støtte vil heller ikke være nok til at sikre denne regering et flertal.
De Liberales partileder, Jan Björklund, har udtalt til SVT's tv-program Agenda, at det borgerlige samarbejde vil sprække, hvis nogen af de andre partier i Alliancen begynder at forhandle med Sverigedemokraterne.
'Det bliver en dramatisk proces'
Hvor det hele ender, er der mange bud på.
Underviser i statskundskab ved Stockholms Universitet, Jenny Madestam, tror på en midterregering.
- Det mest realistiske, også ud fra et historisk perspektiv, er et samarbejde imellem Socialdemokraterne og Centerpartiet, hvor Miljøpartiet måske også indgår. Men det skal naturligvis accepteres af de øvrige partier, siger hun til avisen Dagens Nyheder.
En måde hvorpå Socialdemokraterne kan lokke Centerpartiet over kunne være at tilbyde partiets leder, Annie Lööf, statsministerposten, mener professoren.
Den tidligere socialdemokratiske statsminister Göran Persson tror derimod, at Moderaternes leder, Ulf Kristersson, bliver ny statsminister. Det vil han blive i en smal regering bestående af Moderaterne og Kristendemokraterne.
- Jeg tror, det bliver sådan. Den regering vil blive tolereret af både Sverigedemokraterne og midterpartierne. Men det bliver en dramatisk proces, hvor man måske skal stemme flere gange i Rigsdagen for at finde en statsminister, sagde han til Agenda på SVT.
Den svenske rigsdags formand leder forhandlingerne om at sammensætte en ny regering. Han indtager altså den rolle, som Dronningen har i Danmark.
Han har fire forsøg til at finde en statsminister. Bliver de alle nedstemt i Rigsdagen, kræver den svenske grundlov, at der skal udskrives nyvalg.