Det er lidt af en kabale, de europæiske indenrigs- og justitsministre skal have til at gå op, når de i dag klokken 15.00 mødes til flygtningemøde i Bruxelles.
Her skal de nemlig blive enige om, hvordan langt størstedelen af EU-landene skal fordele 40.000 asylansøgere fra lande som Syrien, Irak og Eritrea, som lige nu opholder sig i Grækenland og Italien.
Derudover skal de finde ud af, hvem der skal tage imod 20.000 såkaldte FN-flygtninge, der lige nu befinder sig i flygtningelejre i blandt andet Jordan og Libanon.
Det fortæller DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, der følger dagens topmøde tæt. Og ministrene har travlt, understreger han.
- EU-landene er blevet enige om, at de skal finde en løsning inden udgangen af juli. Hvis ikke de bliver enige i dag, bliver de nødt til at mødes igen inden månedens udgang, siger han.
Ad frivillighedens vej
Årsagen til den store asyl-omfordeling er, at EU’s stats- og regeringschefer tidligere er blevet enig om at give de to middelhavslande en hjælpende hånd med de hundredtusindvis af udokumenterede migranter, som i de seneste år ankommet til landet fra blandt andet Nordafrika og Tyrkiet.
Både det kriseramte Grækenland og Italien har nemlig svært ved at håndtere asylansøgerne. Og derfor skal de 40.000 asylansøgere sendes videre til de andre EU-lande, så man får lettet lidt af presset på de to lande.
Spørgsmålet er så, hvor mange asylansøgere hvert enkelt EU-land skal tage imod.
Tidligere på året præsenterede EU-Kommissionen et udkast til en fordelingsnøgle. Her var det aspekter som landenes økonomi og antallet af arbejdsløse, der skulle afgøre, hvor mange flygtninge de enkelte lande skulle tage imod.
- Det var der dog ikke opbakning til blandt landene. De mener i stedet, at det skal ske ad frivillighedens vej, fortæller Ole Ryborg.
Hvem gør nok?
De europæiske indenrigs- og justitsministre mødtes allerede for ti dage siden for at finde en løsning på problemet.
Her nåede de et stykke ad vejen, fortæller Ole Ryborg. Men der er stadigvæk langt igen, understreger han.
- Tyskland lovede eksempelvis at tage 9.000 asylansøgere fra Grækenland og Italien, mens Frankrig lovede at tage 6.750 flygtninge. Men der var også lande, der ikke ville love noget, siger Ole Ryborg og peger på lande som Spanien, Østrig og Ungarn.
I den oprindelige fordelingsnøgle var der lagt op til, at Spanien skulle tage ti procent af asylansøgerne fra Italien og Grækenland.
Men det sydeuropæiske land modtager allerede i dag en del asylansøgere i deres lille enklave Ceuta, der ligger i det nordlige Marokko. Derudover har landet i dag problemer med illegale indvandrere, og derfor føler de, at de allerede har gjort meget, siger Ole Ryborg.
Spørger man Ungarn og Østrig, så peger de på, at de også er begyndt at få en masse asylansøgere, som rejser ind i EU via Balkan-landene.
I strid med EU-reglerne
Ifølge Ole Ryborg vil der i dag være fokus på blandt andre Polen og de baltiske lande, som ofte bliver kritiseret for ikke at gøre nok i forhold til asylansøgerne.
Flere lande har dog ifølge DR’s korrespondent udtalt, at der slet ikke er behov for at gøre mere i forhold til asylansøgerne i Grækenland og Italien.
- De mener, at EU-reglerne er klare, som de er i dag. Ifølge Dublin-aftalen skal asylansøgere nemlig behandles i det første EU-land, de ankommer til. Hvis det er Italien, så er det italienerne der skal håndtere asylansøgerne. Hvis man pludselig laver kvoter, har man brudt reglerne, siger Ole Ryborg og fortsætter:
- Medlemslandene kan altid finde et argument, der passer til deres politiske mål, understreger EU-korrespondenten.
Danmark på sidelinjen
Ved mødet for ti dage siden blev EU-landene enige om, hvordan de 20.000 FN-flygtninge skal fordeles på tværs af landene.
Men der er fortsat en masse elementer, der skal nå at falde på plads på dagens møde, hvis ikke ministrene skal endnu en tur til Bruxelles inden august.
Udover de 40.000 flygtninge skal ministrene også tage stilling til, hvordan de såkaldte "hotspots" - det vil sige de centre, man har etableret i Italien og Grækenland, hvor de skal vurdere asylansøgerne - helt konkret skal fungere.
Derudover er der en række praktisk ting i forhold til, hvordan man eksempelvis skal udvælge de asylansøgere, som har en reel chance for at få asyl i et EU-land, der endnu ikke er faldet på plads.
- Selvom vi fokuserer på de 40.000 asylansøgere, er det en større pakke, der skal forhandles på plads, siger Ole Ryborg.
Selvom Danmark er en del af EU, kommer vi til at sidde på sidelinjen under forhandlingerne. På grund af retsforbeholdet står vi nemlig uden for den fælleseuropæiske asyl- og indvandringspolitik. Storbritannien og Irland har også særforbehold, så de skal heller ikke deltage i mødet i dag.