Der blev klappet højlydt fra de mange mennesker i salen, da FN's 22. klimakonference, COP22, sluttede ved midnat natten til lørdag.
Den to uger lange konference blev i år afholdt i Marrakech i Marokko, og der var drama til det sidste, hvor Bolivia valgte at sætte foden ned over for slutdokumentet.
Det krævede lidt ekstra forhandlingstid og diplomatisk pres fra Brasilien at få det sydamerikanske land til at nikke ja.
De fremmødte var derfor også glade, da det marokkanske formandskab efterfølgende kunne runde klimakonferencen af i Plenar-salen, hvor forhandlingerne fandt sted.
Afdæmpede forhandlinger
Klimakonferencen i Marrakech har været ’året derpå’ efter Paris-aftalen, hvis mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader celsius.
Hvor forhandlingerne sidste år var højdramatiske og handlede om at få rammen for den globale indsats mod de menneskeskabte klimaforandringer på plads, har forhandlingerne i år været mere afdæmpede.
De har drejet sig om at nå til enighed om en masse mindre, men vigtige delelementer – heriblandt finansieringen af klimamålene.
Og selvom der var flere knaster undervejs, kunne alle landene til sidst nikke ja til den såkaldte COP-beslutning fra Marrakesh – det vil sige det opsamlende papir om, hvad landene blev enige om.
Svage lande har vist lederskab
Ifølge DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard, har klimakonferencen først og fremmest handlet om, at landene skulle vise, at de fortsat bakker op om Paris-aftalen. Det gør de.
Fredag meldte 47 af de mest klimasårbare lande så ud, at de vil styrke deres klimaindsats for at bekæmpe den globale opvarmning.
- De viste lederskab ved at love forstærkede klimamål i håbet om at flere lande følger efter. Akilleshælen i hele processer er netop den vanskelige proces med at få løftet Paris-aftalen til et højere ambitionniveau, sige Jesper Theilgaard.
Nu skal der ses fremad til næste COP, der finder sted næste i Bonn i Tyskland. Det er østaten Fiji, som her har formandskabet, men de har valgt at holde konferencen i den tyske by, hvor FN’s klimakontor også har hovedsæde.
Den klimakonference kommer ifølge Jesper Theilgaard også til at være endnu en ”arbejds-COP” frem mod konferencen i 2018, der finder sted i Polen.
Ikke ligegyldig konference
Den bliver derimod interessant, siger Jesper Theilgaard. Det er her, landene første gang skal se på de mål, de har sat for at skære i deres udledninger af drivhusgasser. De skal samtidig diskutere processen for at få dem forbedret.
- Det skal lede frem til COP’en i år 2020, hvor de lande, som kun har reduktionsmål til år 2025, skal følge op med nye mål til 2030. Andre lande kan frivilligt også indgive forbedrede reduktionsmål, siger han.
Selvom årets klimakonference har haft fokus på en masse tekniske emner, har den bestemt ikke været ligegyldig, understreger Jesper Theilgaard.
- FN-aftaler er komplicerede og det er vigtigt, at processerne er velbeskrevet i enighed.