Hvis kloden ikke skal blive for varm, skal verdens lande gøre meget mere for at bekæmpe klimaforandringerne.
Og det skal ske i et meget hurtigere tempo, end hvad landene sidste år blev enige om på FN's klimatopmøde i Paris.
Det mener 47 af verdens mest sårbare lande, heriblandt Maldiverne, Bangladesh og Fillippinerne, der i dag har meddelt, at de vil forpligte sig til at blive 100 procent bæredygtige ”så hurtigt som muligt”.
Det drejer sig blandt andet om, at al deres energi skal komme fra vedvarende energikilder som sol og vind.
Derudover vil landene allerede inden år 2020 genopfriske de nationale klimaplaner, som de sidste år skulle sende til FN. Det er her, landene har gjort rede for, hvor meget de vil reducere deres drivhusgasudledninger med.
Et politisk signal
EU-landenes samlede klimaplan løber eksempelvis fra 2020 til 2030, og formelt skal de først opdatere klimaplanen i 2025. Men det står dem frit for at gøre det tidligere.
Og ifølge DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard, er det først og fremmest det politiske signal, som kommer på den sidste dag af FN's klimakonference i Marrakech, der er vigtig i forhold til landenes udmelding.
- De 47 lande mener ikke, at Paris-aftalen er ambitiøs nok, og de vil øge ambitionsniveauet hurtigere. Ved at melde det her ud, håber de på en sneboldeffekt, der vil sprede sig til andre lande. Det er tvivlsomt, at det kommer til at ske, men signalet er i sig selv positivt, siger han.
I Paris blev landene enige om, at klodens temperatur maksimalt må stige med to grader celsius i år 2100 – og helst blot 1,5 grader – i forhold til år 1850. Hvis man lægger alle de nuværende klimaplaner sammen, vil temperaturen i år 2100 være steget med mellem 3,0 og 3,5 grader celsius, og al klimaforskning peger på, at landene skal gøre meget mere, hvis man overhovedet skal kunne nå togradersmålet, siger Jesper Theilgaard.
Vestas står klar
De 47 lande er blandt de lande, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Og et land som Maldiverne står til at blive oversvømmet inden århundredets udgang, hvis ikke man får lagt låg på den globale opvarmning.
Ifølge Mattias Söderberg, der er klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, er det i den grad et positivt signal, de 47 lande sender. Og han mener, det er meget realistisk, at landene kan gå hen og blive fri for fossile brændsler. Mange af dem benytter sig slet ikke af så meget olie, kul og gas, som eksempelvis vestlige lande gør.
- Jeg er sikker på, at Vestas og andre grønne energiselskaber gerne vil sælge vindmøller og solceller til dem. Men det handler om politisk vilje, for man bliver nødt til at ændre meget, hvis man skal nå målet, siger Mattias Söderberg.
Han håber samtidig, at resten af verden lader sig inspirere – herunder Danmark og resten af EU-landene.
- Hvis de små lande reviderer deres planer, mens de store lande ikke gør det, så bliver det meget tydeligt, at der er noget, som ikke hænger sammen, siger han.