Det er en helt usandsynlig løsning for Storbritannien og EU, som den konservative EU-skeptiker Boris Johnson er kommet med.
Det vurderer professor og EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen fra statskundskab ved Københavns Universitet.
- Det svarer til at ville være med i en tennisklub, hvor man gerne vil bruge banerne, men ikke vil overholde reglerne eller betale kontingent. Det kan jeg slet ikke se ske, siger hun.
Boris Johnson skriver nemlig i et indlæg i The Telegraph, at briterne fortsat skal have adgang til EU's indre marked samt en lang række andre goder og partnerskaber, hvilket stort set binder briterne til EU på samme måde som nu.
Men briterne skal ifølge ham ikke være underlagt EU's 'uigennemsigtige' lovgivning og EU-domstolen, hvis afgørelser 'ikke kan ændres', som han selv udtrykker det.
Briterne skal efter deres EU-exit kunne lave egne love og regler og slippe for at sende penge til Bruxelles, som så i stedet for kan gå til velfærd.
Og det hænger ifølge Rebecca Adler-Nissen slet ikke sammen.
- Han vil have alt godt fra EU uden at være underlagt EU-regler, men det er jo netop fælles regler, der gør, at det indre marked fungerer. Og EU-domstolen beskytter virksomheder, forbrugere og den frie konkurrence, hvis reglerne bliver brudt. Hans forslag ville fuldstændig ødelægge hele fællesskabet, siger hun.
Kan være ny premierminister
Boris Johnson er kommet med sin udmelding i en klumme i The Telegraph i et forsøg på at berolige den del af den britiske befolkning, som er i chok over, at afstemningen endte med et 'Leave'.
Han er en af favoritterne til at overtage premierministerposten efter David Cameron og kan derfor blive ham, som skal forhandle skilsmisseaftalen på plads med EU.
I klummen lægger Johnson stor vægt på, at Storbritannien fortsat skal være tæt knyttet til EU på en lang række områder.
Faktisk så mange, at der ikke er megen forskel på ikke at være medlem.
Rebecca Adler-Nissen tror ikke, at EU nogensinde vil gå med til at lade briterne operere inden for EU's handelsområder, uden at de følger spillereglerne
Hun har svært ved at se, hvordan briterne på den ene side skal ud af EU og på den anden side stadig bevare al den tilknytning, som Boris Johnson mener, briterne skal.
- Det ville ikke fungere i praksis. Hvad så, hvis en britisk medicinalvirksomhed brød reglerne? Eller Storbritannien gav ulovlig statsstøtte til en virksomhed, så den kunne udkonkurrere danske, hollandske og italienske virksomheder? Der er ingen, der vil gå med til det. Ikke engang de mest blødsødne lande.
- For hvis briterne kan slippe, så vil alle jo pludselig have lov, siger hun.
Hvis briterne skal have partnerskaber med EU inden for så mange områder, som Boris Johnson ønsker, vil der være to mulige løsninger:
Enten at blive i EU og kun anse folkeafstemningen for vejledende, hvilket vil være meget kontroversielt i forhold til afstemningsresultatet.
Eller at få forhandlet en aftale på plads, som minder om den, Norge har.
Men så skal Boris Johnson droppe planerne om ikke at være underlagt EU-love og EU-domstolen.
- Han foreslår noget, som slet ikke eksisterer. Norge er underlagt EU's regler, ellers kunne de heller ikke have det tætte samarbejde med EU. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, siger Rebecca Adler-Nissen.
Medlem uden nogen indflydelse
I den norske model er man tæt på at være medlem uden at være det. Man er så at sige skyggemedlem.
Men det vil på papiret være et tilbageslag for et stort og indflydelsesrigt EU-land som Storbritannien ikke at have nogen indflydelse på beslutningerne og lovene, siger Rebecca Adler-Nissen.
Den norske model fungerer ifølge Rebecca Adler-Nielsen allerede og virker godt, da den ikke ødelægger noget af fællesskabet for de andre EU-lande og ikke forvrider konkurrencen.
Der skyldes, at EU's love og regler går ind og regulerer partnerskabet mellem Norge og EU, så alle parter får en fair behandling.
Det betyder blandt andet, at hvis Storbritannien som skyggemedlem læner sig op ad nogle EU-regler og derigennem får en række rettigheder i andre EU-lande, så skal samme rettigheder gælde for EU-borgere, som opholder sig i Storbritannien.
Professoren vurderer, at en norsk model vil være acceptabelt for de fleste parter og en blød landing oven på det chok, som det dramatiske EU-exit har affødt.
Men den vil også være kontroversiel, fordi den er så relativt tæt på et egentligt EU-medlemskab.
Giver en mere smertefri skilsmisse
EU-toppen var efter afstemningen ude at tale for en 'hurtig skilsmisse', for EU har andre store emner som flygtningekrise, Grækenland og krig i Syrien, man skal videre med.
Men ifølge Rebecca Adler-Nissen vil EU være mere villig til at tage udmeldelsen lidt mere stille og roligt med en norsk løsning, end hvis briterne bare forlader EU og smækker med døren.
- Jeg tror, Bruexlles og de andre hovedstæder vil være mere positive, hvis man snakker om en norsk løsning, fordi det lyder som noget helt andet end at forlade skuden, siger hun.
Først til oktober går David Cameron af, og så skal der på de konservatives partikonvent findes en ny premierminister, som derefter skal lede udmeldelsesprocessen.