Artikel 50. Backstop. No deal.
Det er ord, der nok er forbudt på en ny tv-kanal, som det britiske tv-netværk Sky lancerer i dag.
Kanalen kommer til at hedde Sky News Brexit-Free og sender fremover fem timer dagligt i hverdagene.
Efter mere end tre år med politisk drama og konstant debat om det britiske farvel til EU er der et publikum, som gerne vil være fri for mere brexit, mener Sky News.
- Den nye kanal giver ganske enkelt folk muligheden for at tage en pause fra brexit, anlægge et filter på deres nyheder og høre om emner væk fra Westminster og Bruxelles med fokus på hårdtslående og original journalistik, lyder det i en pressemeddelelse fra Skys News' topchef, John Ryley.
Ifølge Sky News viste en undersøgelse i sommer, at omkring en tredjedel af de adspurgte helt undgår at følge nyhedsstrømmen. Af dem pegede 70 procent af dem på brexit, fordi de var for frustrerede over den politiske debat omkring det store spørgsmål.
Dramatisk uge undervejs
Hvis man ikke har fået nok af det vigtige skilsmissedrama, er der godt gang i nyhedsstrømmen omkring brexit i disse dage.
Brexit-dramaet er nemlig gået ind i en central fase forud for briternes planlagte farvel til EU den 31. oktober.
I morgen er der EU-topmøde i Bruxelles, hvor brexit forventes at spille en stor rolle.
Der har de seneste timer og dage floreret rygter om, at et aftaleudkast til en brexit-aftale var på vej, mens andre meldinger har lydt, at der stadig var en del vej endnu.
Lige nu er der meget begrænset information fra de vigtige hovedpersoner i London og Bruxelles.
Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, meldte for kort tid siden ud, at der kan komme mere afklaring omkring situationen senere på aftenen.
- Teoretisk set bør alt stå klar om syv til otte timer, lyder meldingen fra Tusk ifølge Reuters.
Flere hurdler
Selv om det ville være et stort skridt i den lange fastlåste brexit-knude, hvis briterne afleverer en aftale, er det på ingen måde ensbetydende med, at man er garanteret et britisk exit under ordnede forhold 31. oktober.
Storbritannien og de 27 andre EU-lande ville nemlig fortsat stå over en stor opgave.
En eventuel aftale ville for eksempel skulle godkendes af det britiske parlament, Europa-Parlamentet og EU's stats- og regeringschefer.
Derudover er der også en praktisk udfordring i, at en aftale ville skulle oversættes til 24 forskellige EU-sprog og gennemgås af jurister, så man er sikker på, at teksten er ens i alle oversættelser, påpeger Ole Ryborg, DR’s EU-korrespondent.